politiken

Redaktørens analyse

Direktørkarriere eller bestyrelseskarriere?

At være medlem af en bestyrelse er ansvarsfuldt og vi skal ikke ret mange år tilbage før det var en retrætepost for udbrændte topchefer som fungerede som kransekagefigur. Nogle gange rykkede de op i formandsstolen efter årene som topchef. Det er ikke ligefrem god selskabsledelse at gøre det. Det er ikke altid en dårlig ide....

At være medlem af en bestyrelse er ansvarsfuldt og vi skal ikke ret mange år tilbage før det var en retrætepost for udbrændte topchefer som fungerede som kransekagefigur.

Nogle gange rykkede de op i formandsstolen efter årene som topchef. Det er ikke ligefrem god selskabsledelse at gøre det.

Det er ikke altid en dårlig ide. Mads Øvlisen rykkede fra CEO til posten som bestyrelsesformand for Novo Nordisk. Lars Rasmussen fra Coloplast gjorde det sammen. Han afløste Michael Pram Rasmussen som formand. Han havde tidligere været topchef for TopDanmark. Senere bestyrelsesformand. Alle eksempler på at det er lykkes med gode resultater.

Overledelse

Bestyrelsen er gået fra at være en “overledelse” til at være en aktiv sparringspartner for den daglige ledelse. I en tid hvor usikkerheden er voksende med krig i Ukraine og andre geopolitiske spændinger er det mere vigtigt nu at topchefen har en fortrolig samtalepartner. Det betyder at kontakten mellem dem bliver stadig stigende.

Det er ikke normalt at der er daglig kontakt mellem bestyrelsesformand og CEO. Men der bør være kontakt mindst en gang om ugen og op bestyrelsesmøderne oftere.

Det er en balancegang for en bestyrelsesformand må aldrig være en slags “overdirektør” som blander sig i mere end højst nødvendigt. Det kan være en udfordring i virksomheder med en enkelt hovedaktionær, hvor man blander sig alt for meget i den daglige drift.

Det er også med til at øge tidsforbruget i bestyrelserne. Det gælder især for formanden, men også andre bestyrelsesmedlemmer kommer i højere grad til at spille en aktiv rolle.

Aktivisterne i bestyrelserne

Det mest kritiske i arbejdsdelingen er hvis aktivister får placeret et medlem i bestyrelsen, så kan det være en udfordring at fastholde balancen mellem daglig ledelse og bestyrelsen. I Danmark er det ikke udbredt endnu men i USA har Disney, Salesforce og Tesla fået indvalgt nye bestyrelsesmedlemmer som kører en aktivistisk kampagne. Alligevel banker tendense på døren i Danmark:

Hos udgiverselskabet JP/Politiken har den netop genvalgte medarbejderrepræsentant Magnus Barsøe skrevet en kronik i Politiken for nogle uger siden hvor han mener at virksomheden er blevet en organisation der laver journalistik og udgiver bøger for at tjene penge til “nogle højtlønnede på 4. sal, hvoraf mange intet aner om journalistik”. Nogle dage efter reagerede formanden for JP/Politiken Peter Bartram ved at tage afstand fra kronikken.

Det er usædvanligt at opleve uenigheden i en bestyrelse udstillet for åbent tæppe, men det er bare en forbrænder på hvad der er udsigt i fremtiden i mange børsnoterede virksomheder.

JP/Politiken er ikke børsnoteret, men den konflikt er en variant over samme tema, hvor også medarbejderrepræsentanter kan spille en rolle som aktivistiske ejere eller bestyrelsesmedlemmer.

Konflikter er også noget som fylder kalenderen for bestyrelsesmedlemmer.

Større tidsforbrug baner vej for flere professionelle bestyrelsesmedlemmer

I takt med at der er forventninger til at de skærpede corporate governance regler bliver rullet ud vil det øge presset på at opføre sig ansvarligt.  Det gælder både for direktionen og for bestyrelsen som er en del af en verden som bliver mere og mere kompleks med stigende usikkerhed. Det betyder derfor at antallet af møder i bestyrelsen bliver større. Bestyrelsesarbejde er ikke alene et eftermiddags- eller et dagsmøde. Der er mange andre aktiviteter hvor især komiteerne er noget af de mest tidskrævende.

4-6 årlige bestyrelsesmøder er ved at blive normen for de fleste store virksomheder. Samtidig er der en tendens til at møderne strækker sig over to dage. Det siger bestyrelsesformanden Crawford Gillies fra Barclays Bank ifølge The Economist (25.februar 2023)  som er en af de største britiske banker.  Han siger siger også at det er det var ikke normalt for ti år siden.

En bestyrelsespost kommer derfor til at tage 8-12 arbejdsdage om året. Hertil kommer der rejsetid hvis det er en virksomhed som ligger udenfor landet grænser og hvis det er i en anden verdensdel bliver det endnu mere tidskrævende. Hertil kommer der forberedelse til møderne og især i finansielle virksomheder er mængden af dokumenter som skal læses stort. En bestyrelsespost kommer således til at rykke to arbejdsuger ud af en meget presset kalender.

Hvis en CEO har to bestyrelsesposter udenfor sin egen organisation er det således fire uger som ryger ud af kalenderregnskabet.

Det understreger at tiden hvor det var muligt at køre en direktionskarriere samtidig med en bestyrelseskarriere er ved at slutte.

Presset på kalenderen

Proxyholders, aktionærer og retningslinjer sætter også grænser for hvor meget bestyrelsesarbejde man kan påtage sig. Men presset på kalenderen er endnu en faktor som det er nødvendigt at tage højde for.

Det kan være med til at sætte mere gang i tendensen med at en bestyrelseskarriere kan være et alternativ til at være topchef. Det er et valg som man kan foretage. Men der er også andre veje som man kan vælge:

Stine Bosse var topchef for Tryg Forsikring indtil 2011 hvorefter hun valgte en karriere som professionelt bestyrelsesmedlem. Det er næsten den klassiske seniorkarriere for topchefer: en ambitiøs karriere på vej mod toppen udskiftes med bestyrelseslokalerne.

Hun blev afløst af Morten Hübbe som netop har trukket stikket som 51 årig. Men han vælger ikke den traditionelle vej med bestyrelsesarbejdet alene. Der skal være plads til andre ting også.

Morten Hübbe sætter endnu bestyrelsesarbejdet i anden række “Det fylder mere for mig nu at få lov til at få lov til at opleve verden, end at skulle arbejde i nogle bestyrelser” har han sagt til Finanswatch.

Bestyrelsesarbejdet kan således tage mange former, men presset på kalenderen trækker i retning af at det ikke længere er optimalt hvis en topchef har en sideløbende aktiv bestyrelseskarriere.