Det er utrolig vanskeligt at have udeståender med privatkunder tilbage i tid, og det bliver efter alt at dømme et barsk administrationsmæssigt mareridt for Tryg at rydde op i de penge, man har opkrævet for meget hos kunderne, hvilket en dom i Sø- og Handelsretten i fredags entydigt lægger op til. Efterfølgende har Tryg meldt ud, at man ønsker at anke dommen. Så forskringsgiganten har en chance for at slippe, men indtil videre har selskabet været helt afvisende over for at betale kunderne penge tilbage.
Det handler kort fortalt om, at dommen når frem til, at Tryg ulovligt har hævet præmierne uden at varsle kunderne rigtigt.
Sagen er kæmpestor for Tryg. Ingen ud over måske forsikringsgiganten selv ved præcis hvor stor økonomisk, men Trygs privatkundedirektør, Henrik Grønborg, refereres i dommen for, at Tryg i 2017 har reguleret prisen på 31 procent af sine privatkunder, i 2018 på 28 procent, i 2019 på 32 procent og i 2020 på 7 procent.
Kilde: Dommen fra Sø- og Handelsretten
Det svarer til en gennemsnitlig prisstigning på 105 kroner per police per år. Det fremgår desuden, at 4,9 procent af Trygs privatkunder har haft en sammenlagt stigning på over 5 procent ved prisstigning i to på hinanden følgende år.
Det kan blive endog ganske betydelige beløb for både Tryg og sådan set også for kunderne, for læser man i dommen fra Sø- og Handelsretten, så er der et eksempel på en kunde, som i perioden 2016-2020 oplevede prisstigninger fra 3.625 kroner til 4.326 kroner om året. Det svarer til en prisstigning på 18,1 procent i alt, hvoraf de 9,5 procent kommer fra indeks, men den ikkevarslede prisstigning udgør 8,6 procent.
Her må man så formode, at det er de 8,6 procent, som kan have været i strid med reglerne, hvorved privatkunden altså har et krav mod Tryg om tilbagebetaling af for høje præmier, inklusive renters rente i en flerårig periode.
Det fremgår videre, at den ifølge Sø- og Handelsretten ulovlige prispraksis vedrørte forskellige forsikringstyper hos Tryg:
”Over perioden 2018-2020 har Tryg prisreguleret på tværs af Trygs produkter, og for størstedelen af vores forsikringsprodukter har en delmængde af kunderne til det pågældende produkt, ud fra en individuel vurdering, derfor været berørt. Produktporteføljen inkluderer bl.a. indbo, ulykke, rejse, hus, bil, båd, hund, kat, knallert og motorcykel,” fremgår det af dommen.
Det står således klart, at Tryg i princippet risikerer at skulle se på hver enkelt kundepolice for titusindvis af kunder for at finde ud af, hvor stor en del af præmiestigningen, der har været ulovlig og derfor skal refunderes.
Et administrationsmareridt uden lige
Det er et administrationsmareridt uden lige, og på mange måder ville det derfor have været lettere og måske endda billigere at blive tildelt en bøde på eksempelvis en halv milliard kroner.
For de fem dommere i Sø- og Handelsretten når frem til, at ”Tryg Forsikring A/S skal anerkende, at de af Tryg Forsikring A/S’ privatkunder, der af Tryg Forsikring A/S er blevet udsat for ikkevarslede prisstigninger ud over indeksregulering i perioden fra marts 2016 til februar 2020, hver har krav på tilbagebetaling af et beløb svarende til den betalte prisstigning, medmindre disse krav er ophørt.”
Tryg har selv kæmpet for at fastslå juridisk, at kravene fra kunderne er forældede og derfor skal afvises – og det er formentlig på den baggrund, at Tryg i sit årsregnskab for 2023 ikke beskriver den eventuelle regnskabsmæssige effekt som signifikant.
Men også her ser det umiddelbart ud til, at Forbrugerombudsmanden har overhånden i forhold til at diktere, at Trygs kunders krav mod selskabet ikke er forældede, da disse kunder aldrig er blevet orienteret om et eventuelt krav, og derfor kan det ikke være forældet. Af dommen fremgår følgende:
“Tryg Forsikring A/S skal anerkende, at det forhold, at den samlede pris på forsikringsaftalerne efter de foretagne ikkevarslede prisstigninger ud over indeksregulering i perioden fra marts 2016 til februar 2020 fremgik af privatkundernes egen side på Tryg Forsikring A/S’ hjemmeside, fakturaer, betalingsoversigter fra automatiske betalingsløsninger og/eller den årlige forsikringsoversigt, ikke har medført, at Tryg Forsikring A/S’ privatkunder fik eller burde have fået kendskab til deres eventuelle tilbagebetalingskrav mod Tryg Forsikring A/S.”
Trygs aktiekurs har været vigende siden december, og man kan ikke umiddelbart afblæse et kursfald, selv om den nuværende kurs på 139 er relativt lav for Tryg – og udviklingen den seneste uge har været negativ.
Det næste spørgsmål er, om Tryg, såfremt man taber ankesagen, kan nægte at tilbagebetale til kunderne, fordi man er uenig om forældelsesdelen. Det vil i så fald kræve politisk indblanding – og indtil videre har erhvervsminister Morten Bødskov (S) over for InsideForsikring afvist at kommentere sagen, da den drejer sig om et konkret selskab.
Svært at finde kunderne
Tryg har god grund til at forhale processen, for det er er nemlig utrolig vanskeligt at sende penge tilbage til i dette tilfælde formentlig op mod 100.000 kunder, da det ligger langt tilbage i tid, og alt muligt er sket i deres liv. Nogle er døde, hvorefter boet skal have pengene, andre er blevet skilt, mens andre igen er flyttet til udlandet. I princippet skal hver sag gennemgås separat, og der skal findes løsninger.
Danmark er et restriktivt og gennemreguleret samfund, og krav, som er blevet pålagt af myndighederne, fordi man selv har begået fejl i sin praksis, kan være svære at finde juridiske løsninger på.
Det kender Danske Bank og Nordea kun alt for godt i forbindelse med en periode, hvor bankerne konstaterede fejl i deres gældsinddrivelsessystemer.
Sagerne indebar, at begge banker havde inddrevet beløb, der oversteg kundernes reelle gæld til banken. Det blev der stillet krav om at løse – og de to banker har haft hver sit hundedyre administrative mareridt. Man har skullet se hver sag efter i sømmene igen, og advokater og konsulenter har skullet ind over. Danske Bank valgte på et tidspunkt at opgive sine krav mod en række kunder, primært fordi det var billigere og nemmere at gøre dette frem for at rydde op med dyre advokater og konsulenter på sidelinjen. Nordea slås stadig med at få sine ting på plads.
For Tryg er sagen efter alt at dømme langt, langt større. Og man vil skulle forholde sig til prisstigningernes størrelse per police per år, om der eventuelt skal pålægges renter på det skyldige beløb.
Alt i alt må man sige, at Trygs tidligere topchef Morten Hübbe står noget forhutlet tilbage i sagen. Hvordan vil eftertiden se hans dømmekraft, hvis man taber en ankesag, hvor dommen står ved magt?
Hvorfor blev den ikke lukket med et forlig for længst, forhandlingerne stod jo på i årevis? Det kunne have været meget billigere at lukke sagen på den måde ved eksempelvis at acceptere en bøde, mod at Forbrugerombudsmanden accepterede Trygs ønske, at kundernes krav var forældet, hvis Forbrugerombudsmanden ville gå med til det – vi ved dog ikke, om det sidste var tilfældet.
Men alt synes bedre end at ende her for Tryg.
Læs mere
Pensionsselskaber rådvilde om central etisk problemstilling om AI-drevne dræbervåben
Pensionsbranchen står fortsat splittet om investering i våben
Statsminister Mette Frederiksen presser pensionsbranchen for øgede investeringer i våben og forsvar
Russiske cyberangreb udstiller virksomheders sårbarhed. Men forsikringsselskaber øjner muligheder
Kære statsminister, du er så sent ude med budskabet om oprustning, at det er pinligt
Hybridkrig rammer cyberforsikring på kritisk tidspunkt
Ukraine-krig ændrer forsikringsbilledet totalt. Pris på cyberforsikringer skyder i vejret
Risikoen for cyberangreb undervurderes – og forsikringssummerne skal op
