;
carstenegeriis

Redaktørens analyse

Du giver Danske Bank en umulig opgave, Carsten Egeriis

Danske Bank har det svært i konkurrencen om privatkunderne. Der skal mere end grønne budskaber og snak for at blive ny førerhund til. Hvad er bankens muligheder på markedspladsen nu, og har man lavet et barn på bankens realkreditkunder? Et problem er også, at uro om Danske Banks ejerstruktur kan opstå, og så kan gamet være ændret for altid for Carsten Egeriis.

Danske Banks nye topchef, Carsten Egeriis, er egentlig en person, man gerne vil holde med. En lidt stille og beskeden topprofil med en can do-attitude, for nu at bruge bankens engelske corporate lingo. Og han ser da også handlekraftig ud her efter et år i chefstolen med en række interviews til forskellige medier.

Men det store spørgsmål er, om kompleksiteten og omfanget af den opgave, han har fået, i fuldt omfang er gået op for ham. Især et interview i Finans tyder på, at det ikke helt er tilfældet. I hvert fald kom han til at sige, at Danske Bank igen vil være nummer et på privatmarkedet og være ”Danmarks største bank med alt, hvad det indebærer.”

Det er store ord for Danske Bank, der i nyere tid ikke helt har formået at levere stærk organisk vækst på privatområdet. Det skal her bemærkes, at Danske Banks nuværende forretningsomfang primært kommer fra købet af Realkredit Danmark og BG Bank, som blev effektueret i 2001. Efterfølgende lukkede BG Bank i 2007. Kun i en periode fra 2013 til 2017 under detroniserede Thomas Borgen syntes Danske Bank at trives med højere kundetilfredshed, førerposition på online- og mobildelen med mere.

Så begyndte møgsagerne at tårne sig op med uro på chefgangen og Karsten Dybvad som oprydder frem for bankmand i formandsstolen.

Det er vigtigt med lidt historik, fordi Danske Bank på vækst ikke har været i nærheden af at matche Nykredits succes via Totalkredit-samarbejdet. Og lige præcis den konstellation er en, som Carsten Egeriis bør have sit blik rettet stift imod. Det skyldes, at Nykredit p.t. har en suveræn distributionskanal via lokalbanker, der har langt flere filialer – og som altovervejende udgangspunkt sidder med den bedste kundekontakt i banksektoren.

Nykredit har flere es i ærmet

Samtidig har Nykredit under Michael Rasmussen gennemgået en transformation, så der er kommet styr på kapitalstrukturen med lavere krav om egenkapitalforrentning end Danske Bank, ligesom ejerne i Forenet Kredit sender penge retur, blandt andet under påskud af bidrag til en grøn omstilling, men reelt er der tale om solide tilskud, som på markedspladsen styrker Nykredit Bank og i mindre grad enkeltprodukter hos lokalbankerne i Totalkredit-samarbejdet.

Og selv om Danske Bank har adresseret den grønne agenda med f.eks. billige lån til el- og hybridbiler og ser ud til at finde penge hist og pist til at sende retur til kunderne, f.eks. via Nordania Leasing, så bliver det svært at stå distancen over for Nykredit/Totalkredit. Det er en lektie, som Nordea for længst har adresseret ved at fintune effektiviteten og hurtigheden i kreditgivningen, blandt andet med udgangspunkt i topchef Frank Vang-Jensens erfaringer fra et langt arbejdsliv i Handelsbanken, som netop har excelleret i en decentral kreditstyring. Det ser ud til at virke, for Nordeas vækst er bedre nu.

Også Jyske Bank og Anders Dam synes at have lært lektien med den nuværende kampagne: Boligklar på to timer. Og her ser nøgletallene for udlånsvækst da også lidt bedre ud.

Den rette vej for Danske Bank er ret entydig. Gør op med internt bureaukrati, og lær af konkurrenternes effektivitet og hurtighed – og pas på med den centrale kreditstyring. Det er svært for rådgiverne at stå med en kunde, som først har fået et ja – og derefter får et nej på grund af bureaukrater andetsteds i banken.

Brain drain fra Danske Bank

Det er blevet ekstra relevant, efter at Finanstilsynet for nogle år siden rettede en ganske hård kritik af Danske Banks kreditgivning. Måske er det tid til at løsne lidt igen eller måske snarere lære lidt af Nordeas tilgang. Et oplagt problem for Danske Bank er nemlig, at man p.t. kæmper for at implementere mere effektive it-systemer, som kan løse en større del af administrationen, men samtidig afskediger man så mange rådgivere, at man reelt leverer en dårligere kundeservice. I kombination med en streng kreditafdeling kan det muligvis sikre banken mod fremtidige nedskrivninger, men fra et kundeperspektiv er det giftigt.

Her er det vigtigt med knowhow fra garvede bankfolk, og her kan Carsten Egeriis også blive udfordret, da der efterhånden har været et større brain drain fra Danske Banks chefgang. Senest med Glenn Söderholms exit. Til sammenligning sidder den respekterede tidligere Danske Bank-direktør Lars Mørch klar til at overtage Jyske Bank, mens garvede Tonny Thierry Andersen sidder i rivalen Nykredit Bank. Nordea har med Frank Vang-Jensen og bankdirektør Mads Skovlund superdrevne folk ved roret.

Carsten Egeriis står altså over for superligaspillere med sit eget nye team, hvor Christian Bornfeld står for privatkundedelen, Johanna Norberg står for erhvervskunder, mens Berit Behring står for de store erhvervskunder. Spørgsmålet er, om det er specielt godt eller effektivt med en ny organisationsstruktur lige nu.

Fik Danske Bank lige lavet et barn på realkreditkunderne?

Skal Danske Bank vinde slaget om de danske privatkunder, handler det først og fremmest om at få Realkredit Danmark til at levere varen med nye produkter. Også her har der været chefskifte, så Kamilla Hammerich Skytte har overtaget stafetten efter den erfarne Carsten Nøddebo. Realkredit Danmark har tidligere været førende på udvikling af flekslån, afdragsfri lån og på de populære 30-års afdragsfri lån.

Men ser man på sidstnævnte, ser det ifølge en artikel i Børsen ud til, at man har lavet et uønsket barn på kunderne. Heraf fremgår det nemlig, at Realkredit Danmark har lavet en klausul i de 30-årige lån om, at der skal afdrages, hvis lånet falder til en belåningsgrad på under 60, og det kan være gift for de kunder, som har baseret deres otium på 30-årige afdragsfri lån.

Til sammenligning har Nordea Kredit ingen begrænsninger, mens Jyske Bank har et krav om, at belåningsgraden skal falde til under 75 pct. i 24 måneder i træk, hvilket også er langt mere lempeligt end Danske Banks produkt. Danske Bank oplyser dog, at afdragskravet først træder i kraft efter 24 måneder, efterfulgt af et varsel på seks måneder og ved flekslån er det først efter refinansiering.

Men det ser altså umiddelbart ud til, at Danske Bank har solgt et produkt til kunderne, som kan vise sig giftigt, hvis boligpriserne tager et større dyk, hvilket alt efterhånden tyder på med de stigende renter og den kommende boligskattereform. Så det er nok ikke lige her og nu, at Danske Bank skal fortælle omverdenen og kernekunderne, at man har de bedste realkreditprodukter på hylderne.

Det store spørgsmål er også, hvor stabil Danske Banks ejerstruktur er. Historisk set har båndene mellem A.P. Møller – Mærsk og banken været tætte, men også her er der sket et generationsskifte, hvor Robert Maersk Uggla har overtaget efter Ane Mærsk Uggla. Spørgsmålet er, om han har lige så stor tålmodighed med Danske Banks møgsager og udeblevne resultater.

P.t. er banken dog fredet med en svag aktiekurs, indtil der fastsættes en formentlig milliardstor bøde. Men derefter kunne der nok findes investorer, som vil tage en bid af banken og påtage sig det arbejde, som stadig flere i kulissen taler om. At splitte banken op i en effektiv erhvervs- og storkundebank, som banken p.t. mestrer, og så udskille privatkundeforretningen, som banken har så svært ved.

Eventuelt sælge den fra, selv om det selvsagt vil være et stort opgør med Danske Banks selvforståelse.

Læs mere

Banker har 10 mia. kr. til gode på omstridt post

Banker står med yderst penibel kommunikationsopgave

Overlever Totalkredit-aftalen året ud?

Nykredit bør overveje soloridt og droppe Totalkredit-bankerne

Anders Dam angriber Totalkredit-aftale: Invaliderende strafbestemmelser skader konkurrencen

Eksperter advarer om konkurrenceproblemer ved Nykredits rabatter

Nykredit nærmer sig magisk grænse – og det kan give problemer for Totalkredit-samarbejdet

Konkurrrencestyrelsen kulegraver datacentraler på kritisk tidspunkt for salg af Handelsbanken

Spar Nord-Nykredit-alliance storfavorit til Handelsbanken-køb, men en faktor kan forpurre det

Nykredit i svær balancegang med kontroversiel Sparinvest-aftale

Kommer det store opgør om dansk realkredit?

Nykredit Bank dumper priserne på banklån med midler fra realkredit-pengetank

Spændingerne tager til i Nykredits Totalkredit-samarbejde

Har bankerne fortæret erhvervsminister Simon Kollerup?

Jyske Bank har et gevaldigt problem overfor Nykredit

Spar Nord-boss bekender kulør: Går benhårdt efter Handelsbanken 

Speget spil om Handelsbanken. Se favoritten på købersiden

Se Nordeas vinderstrategi mod Nykredit, mens Jyske og Danske Bank taber slaget

Afsløring: Jyske Bank går i struben på Totalkredit-aftale 

Mobilen er datacentralernes store nye slagmark: SDC og Bankdata rykker, mens BEC sakker agterud

Omstridt realkreditaftale er brandvarm kartoffel ved salg af Handelsbanken

Nykredits mæglerkæde jagter ejendomsbranchens førerhund

Nykredits kundehugst i Danske Bank og Jyske Bank ændrer spillet totalt