Det er en yderst vanskelig tid for Finanstilsynets direktør, Jesper Berg. Der er vækst i økonomien, og det går generelt fint for de banker, pensionsselskaber og forsikringsselskaber, som Finanstilsynet er sat i verden for at holde øje med. Alligevel er det, som om verdensøkonomien balancerer på en knivsæg qua de lave renter. Så der er faktisk brug for Finanstilsynet til at slå alarm og sikre polstring af finanskoncerner og forbrugerbeskyttelse som modsvar til potentielle kriser og plat og svindel i finanssektoren.
Det er også en hyppig foreteelse, at både Finanstilsynet og Nationalbanken advarer om den ene risiko efter den anden, men politikerne har ikke megen fidus til de alvorlige stemmer i opgangstider. Der er en klar risiko for, at man får prædikatet mørkemænd, som ingen gider lytte til.
Omvendt er det gode tider for lobbyister, som har lettere ved at vække politisk gehør for eksempelvis en vækstdagsorden.
Men nu er et andet problem landet på chefbordet i Finanstilsynet. For selvsamme lobbyister er begyndt at håndplukke de embedsmænd, som skal sikre en sund regulering af finanssektoren.
Forsikring & Pension har ansat tilsynets vicedirektør Thomas Brenøe som erstatning for den erfarne vicedirektør Carsten Andersen, mens Finanstilsynets vicedirektør, Birgitte Søgaard Holm, er blevet ny administrerende direktør for den lille afdeling for investering og opsparing i bankernes talerør, Finans Danmark.
Det falder sammen med, at den garvede vicedirektør Jan Parner også forlader Finanstilsynet til fordel for en stilling som chef for aktuariatet hos ATP efter en rum tid hos Finanstilsynet. Det efterlader Finanstilsynet med Jesper Berg som kaptajn og med den kontante, men fagligt stærke vicedirektør Kristian Vie Madsen som eneste styrmand på broen.
Det er svært at komme uden om, at overordentlig stærke faglige kompetencer på kort tid har forladt Finanstilsynet, som i forvejen er en højt specialiseret arbejdsplads, der i den grad har brug for dygtige folk.
Jesper Berg skal være hjemmegående
En mulig årsag til de mange exits kan være Jesper Bergs profil. Han er som skabt til rollen som udadvendt forkynder af Finanstilsynets budskaber. Han er fagligt hamrende stærk og robust nok til at tage slagsmål med alt lige fra Basel-komité til toplobbyister og politikere. Men han er ikke den hjemmegående cheftype, som har fokus på, om nu også mellemlederne trives. I stedet er han noget så sjældent som en dansk, men globalt forankret finansekspert i verdensklasse.
Jesper Berg er med andre ord helt anderledes end sin forgænger, den erfarne leder og bureaukrat Ulrik Nødgaard, som også stak af til fordel for rollen direktør og overlobbyist i Finans Danmark.
Ulrik Nødgaard har en solid historik som kontorchef og senere finansdirektør i Økonomi- og Erhvervsministeriet under departementschef Michael Dithmer. Netop Nødgaards ledelsesmæssige kompetencer aftvinger respekt, da det lykkedes ham at samle det tidligere Realkreditrådet, Finansrådet og Investeringsrådet under paraplyorganisationen Finans Danmark.
Omvendt bliver Jesper Berg nu nødt til at afbryde livet på de bonede gulve til fordel for at få styr på hjemmefronten i Finanstilsynet. Der skal sættes et nyt hold, som han selv kan vælge.
Det er der også brug for. Det viste det langstrakte og seje forhandlingsforløb om bankernes NEP-krav, som først nu er ved at falde på plads. Et slidsomt projekt med hårde forhandlinger med Finans Danmark og Lokale Pengeinstitutter med potentielt livstruende krav til en række mindre banker, som har trukket store veksler internt i Finanstilsynet, ikke mindst på afgående vicedirektør Birgitte Søgaard Holm. Der var misforståelser undervejs, og man måtte korrigere og genforhandle de komplicerede sager. Og det gik galt lige op til de afsluttende forhandlinger. Det er således ikke så overraskende, at hun efter forhandlingerne stikker over til et vellønnet job hos Ulrik Nødgaard, som i sin tid ansatte hende.
Det er bestemt også en mulighed at pege på dårligere løn- og arbejdsforhold i Finanstilsynet som årsag til chefflugten. Her er det især vigtigt for Jesper Berg, at der sættes et generelt lønniveau, som gør, at specialister og mellemledere længere nede i organisationen er tilfredse – og bliver i tilsynet i stedet for at stikke af til højere lønninger i den evigt hungrende finanssektor. For ryger de også, kan regelproduktionen og tilsynsarbejdet gå helt i stå.
Er det reelt en krise?
Værst for både specialister og mellemledere må være følelsen af bureaukrati og endeløse mængder af notater, der skal afleveres og skrives om, uden at der nødvendigvis er så mange modtagere af den endeløse produktion af papirarbejde.
Og trods ihærdig bureaukratindsats risikerer man alligevel at blive underkendt af politikerne. Det skete eksempelvis for Kristian Vie Madsen, som over for InsideBusiness måtte forsvare det upopulære indgreb i realkreditlån, blot få timer før det hele faldt til jorden og blev ændret radikalt, fordi erhvervsminister Brian Mikkelsen greb ind.
Men Jesper Berg kan også vælge en mere pragmatisk tilgang til den potentielle krise, han står midt i. For det er ikke hver dag, at der er en så høj stilling i Forsikring & Pension ledig – og stillingen i Finans Danmark er heller ikke én, der bliver slået op ofte. For Jan Parner er situationen lidt anderledes, for efter ca. 10 år i Finanstilsynet er det nok sundt at se på nye græsgange.
Så spørgsmålet er, om det ikke snarere er en naturlig udskiftning end en egentlig ledelseskrise?
LÆS MERE
Bankdirektører og finanslobbyister fanget mellem to onder
Finanstilsynet til pressede banker. I klarer jer, hvis I dropper udbyttebetalinger
Her er Danmarks stærkeste og svageste banker
Garvet bankdirektør advarer. Ny gyser rammer mindre banker
Småbanker er farligt land for store bankkunder