Det vakte i den grad opsigt blandt kapitalfonde og investeringsbanker, da det for seks år siden lykkedes kapitalfonden Doughty Hanson at sælge den tidligere så hæderkronede Kolding-virksomhed LM Wind Power.
Med hjælp fra finanskæmpen Goldman Sachs lykkedes det Doughty Hanson at afhænde LM Wind Power til den amerikanske gigant General Electric (GE) i 2016 for intet mindre end 11,2 milliarder kroner.
Salget var opsigtsvækkende, fordi det længe så ud til, at Doughy Hanson ville brænde fingrene på den danske underleverandør til vindindustrien efter et fejlslagent forsøg på at konsolidere markedet ved at lægge LM Wind Power sammen med Svendborg Brakes.
Men selv om Doughty Hansons afkast på investeringen ikke var noget at juble over, var der alligevel tale om en ganske fin pris.
Sagen kort
Et milliardstort opkøb af den danske vindleverandør LM Wind Power er blevet en hovedpine for den amerikanske finanskæmpe General Electric (GE).
I 2021 voksede underskuddet i LM Wind Power til over 1 milliard kroner, der ligesom mange andre underleverandører i vindindustrien er ramt af, at giganterne Vestas og Siemens Gamesa presses hårdt af stigende omkostninger og faldende omsætning.
Udviklingen i LM Wind Power har fået moderselskabet bag til at foretage en opsigtsvækkende nedskrivning af vindleverandøren på over 12 milliarder kroner.
Spørger man brancheorganisationen og analytikere, ser udfordringerne for LM Wind Power og de øvrige underleverandører til vindmøllegiganterne ikke ud til at aftage. Tværtimod står selskaberne i den penible situation, at mange ikke har råd til at positionere sig til den optur, som ifølge mange vil ramme sektoren om et par år.
Det afskrækker dog ikke nye investorer fra at melde deres entré i sektoren. Senest er kapitalfonden FSN Capital indtrådt i ejerkredsen af Bramming-virksomheden Polytech. Sammen med hovedejeren, Verdane, skyder de nu 1 milliard kroner i selskabet for at stå stærkere, når den imødesete fest begynder.
Omvendt må man konstatere, at udfordringerne på ingen måde er blevet mindre for LM Wind Power, siden amerikanske GE overtog selskabet.
Ligesom resten af underskoven af underleverandører til vindmøllekoncerner som Vestas og Siemens Gamesa er LM Wind Power endt i en sandwich, hvor de bliver presset på både omkostninger og indtjening.
LM Wind Powers salg er godt nok steget i de senere år, men samtidig har underskuddene vokset sig større. I 2021, der er det senest offentliggjort regnskab, voksede underskuddet fra 506 millioner kroner i 2020 til 1,2 milliarder kroner. Samtidig gik egenkapitalen for første gang i minus.
Udfordringerne for LM Wind Power har fået moderselskabet LM Wind Holding til at foretage en drastisk nedskrivning af selskabet og dets datterselskaber.
Nedskrivningen er på hele 12 milliarder kroner og betyder, at værdien af underleverandøren er faldet til blot 8,8 milliarder kroner mod 20,9 milliarder kroner i 2020.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra LM Wind Power til den store nedskrivning. Men i regnskabet for moderselskabet LM Wind Holding begrunder man nedskrivningen med dels svigtende indtjening i en række datterselskaber og ændrede markedsforhold på kort sigt.
I en skriftlig kommentar fastholder LM Wind Powers topchef, Oliver Fontan, dog et positivt syn på fremtiden.
”På trods af udfordringerne er de mellem- og langsigtede udsigter for vindenergi positive. Vindenergi er udset til at spille en afgørende rolle i accelereringen af den globale energiomstilling og energireformpakker, som er undervejs i Europa og andre regioner,” skriver Oliver Fontan.
Ordretørke og skyhøje omkostninger
En af dem, der følger GE og LM Wind Power tæt, er aktieanalysechef i Sydbank Jacob Pedersen.
Ifølge den garvede analytiker er LM Wind Power et godt eksempel på de udfordringer, som mange underleverandører til vindmøllebranchen oplever i disse år.
”LM Wind Power har i særdeleshed været udfordret af, at markedet i nogen forstand er bremset op, og at vindmølleproducenterne og priserne har været meget presset,” siger Jacob Pedersen.
Især i 2021 var priserne under pres, hvilket gjorde det yderst svært for ikke bare underleverandørerne, men også de store vindselskaber. Kun Vestas formåede at tjene penge, mens LM Wind Powers ejer, amerikanske GE, tabte over 5 milliarder kroner på sin renewables-forretning.
Siden da har General Electric annonceret, at selskabet vil sætte gang i et omstruktureringsprogram på tværs af sine virksomheder inden for renewable energy, som skal sænke de årlige omkostninger for op mod 3,4 milliarder kroner.
Ifølge aktieanalytiker Jacob Pedersen er det ikke utænkeligt, at de ændringer har spillet ind på beslutningen om at nedskrive værdien af LM Wind Power.
”I forbindelse med strategiske tilpasninger er man inde at se på alle bestanddele af forretningen. Har vi noget, der ikke er det værd, man havde regnet med? Man kan sagtens forestille sig, at det har været i forbindelse med det, at man har nedskrevet LM Wind Power,” siger han.
Han påpeger dog, at LM Wind Power senest har indgået et tættere samarbejde med Vestas. Det vidner ifølge aktieanalytikeren om et strategisk kursskifte, der kan give forhåbninger for fremtiden.
”Kigger man på LM i dag, har man fået et tættere og større samarbejde med Vestas. Man har formentlig skrinlagt nogle projekter for at trække selskabet i en anden strategisk retning,” siger han.
”Sektoren er ramt af en perfekt storm”
At skoven af underleverandører er under massivt pres, lægger man ikke skjul på i brancheorganisationen Green Power Denmark, hvor mange af underleverandørerne er medlemmer.
”Der har aldrig været så positive fremtidsudsigter, men det har heller aldrig været vanskeligere at drive virksomhed. Sektoren er ramt af en perfekt storm,” siger viceadministrerende direktør Jan Hylleberg.
De er blevet købt op
Nissens Cooling Systems (A.P. Moller Holding)
KK Group (A.P. Moller Holding)
PCH Engineering (A.P. Moller Holding)
Bladt Industries (Nordic Capital)
Polytech (Verdane & FSN Capital)
Esvagt (3i)
Ziton (BWB Partners)
Jupiter Bach (BWB Partners)
Fairwind (Triton)
Foruden ordretørken er sektoren ramt af voldsomt stigende omkostninger til især fragt og materialer såsom stål. Det går især hårdt ud over værdikæden, og stormen løjer ikke af foreløbig, vurderer Jan Hylleberg,
”2022, 2023 og 2024 bliver meget vanskelige år. Vi har med sikkerhed ikke set de sidste nedskrivninger, handler eller refinansieringer,” siger han.
”Det er på sin vis dobbelt vanskeligt, fordi der sker meget lidt markedsmæssigt. Omvendt ser perioden 2025-2030 ud til at blive meget voldsom, fordi det er i denne periode, at alle de europæiske lande skal nå deres CO2-mål. Det giver nogle store pipelines. Det er positivt, og værdikæden burde forberede sig på den store vækst. Men det kan mange virksomheder ikke på grund af de nuværende markedsvilkår.”
Jan Hyllebergs vurderer af den grund, at det ikke er sidste gang, at man ser store nedskrivninger som den i LM Wind Power eller opkøb og refinansieringer.
”Lige nu er det en kamp om overlevelse i forhold til at holde apparatet kørende. Der er overkapacitet, men om to år er der formentlig for lidt kapacitet i dele af værdikæden,” siger han.
”Derfor vil vi se flere handler, refinansieringer etc., fordi det er nødvendigt for nogle virksomheder at stå finansielt og økonomisk stærkere, end de selv kan generere lige nu.”
Norsk fond køber sig i Bramming-leverandør
Den økonomiske håndsrækning til de pressede vindleverandører er igennem årene især kommet fra en række af Nordens førende kapitalfonde.
Historien er dog efterhånden også rig på eksempler på, at fondenes planer ikke er gået som ventet.
Det gælder f.eks. kapitalfonde som Axcel og Nordic Capital, der begge har kæmpet med fejlslagne investeringer inden for vind. Mens førstnævnte i 2019 måtte tilbagesælge Mita-Teknik til selskabets oprindelige ejere, kæmper Nordic Capital fortsat med Bladt Industries, der senest måtte droppe en børsnotering i Norge.
Historien lader dog ikke til at have afskrækket fondene.
Blandt andet gjorde Catacap sidste år sin entré i sektoren, da fonden med få ugers mellemrum købte den nordjyske underleverandør Nordmark og majoritetsposten i Dafa Group, der har hovedsæde i Aarhus.
Senest har den europæiske kapitalfond Verdane inviteret norske FSN Capital ind som minoritetsaktionær af Bramming-virksomheden Polytech, der blandt andet fremstiller lynafledere og andre former for beskyttelse til vindmøllevinger.”
Transaktionen medfører, at FSN Capital får en ejerandel på 40 procent ved, at begge kapitalfonde tilsammen skyder 1 milliard kroner i Polytech, der skal sikre, at underleverandøren står stærkere til den forventede optur, der venter sektoren.
Ganske vist meldte den jyske virksomhed for kort tid siden ud, at man opsagde 80 ansatte som følge af den pressede vindindustri. Alligevel har begge fonde store forventninger til Polytech, der med virksomhedens store fokus på teknologi er en af de aktører, som mange anser for at blive en helt central underleverandør til branchens giganter de kommende år.
Hos Green Power Denmark vurderer man, at kapitalfondenes indtog kan skubbe på en nødvendig udvikling, hvor underleverandørerne konsoliderer for at stå stærkere i fremtiden.
”Mange fonde forsøger at samle virksomheder, der minder om hinanden. Det er positivt og den rigtige strategi, mener jeg. Sektoren har fra fødslen været karakteriseret ved mange små og mellemstore virksomheder, men skal man være med på den lange bane og på den store klinge, skal virksomhederne være større og stå stærkere,” siger Jan Hylleberg.
Læs mere
Kapitalfond klar til salg af guldæg
Her er landets bedste kapitalfond
Kapitalfond klar til at skifte frontfigur
Kapitalfond genopliver børsdrømme
Lukrativt M&A-marked i brat fald
Kapitalfond kan spinde guld på storinvestors skandalesag
Mærsk-ejers kapitalfond vil hente 15 mia. til ny satsning
