;
alternativevindmoller

Pension

Advarsel om boble på private equity og alternative investeringer

De rapporterede afkast fra en række pensionsselskaber for investeringer i kapitalfonde, infrastruktur og ejendomme hænger slet ikke sammen med virkeligheden i forhold til de store tab, der har været på børsnoterede aktiver, lyder det sammenstemmende fra tre eksperter. Finanstilsynet bekræfter bekymring.

Der er en overvældende risiko for, at der tegnes et forkert billede af pensionskundernes afkast, fordi selskaber med store andele af de såkaldte alternative investeringer slet ikke har fulgt med ned på de store kursfald på obligationer og børsnoterede selskaber. Sådan lyder advarslen fra tre af landets førende eksperter på området: Nikolaj Holdt Mikkelsen, Jørgen Svendsen fra AFPR og Søren Andersen fra FPension.

Udviklingen kan f.eks. betyde, at de kunder, som skifter selskab eller risikoprofil, ikke får de rigtige værdier, som deres depot afspejler, med videre. Det bekræftes også af Finanstilsynet.

Som beskrevet i InsideBusiness tirsdag, er der nemlig en overvældende forskel på, hvordan selskaberne har klaret sig i det skelsættende 2022, hvor en række arbejdsmarkedspensionskasser såsom Sampension, Industriens Pension og PensionDanmark med relativt store andele af alternative investeringer har klaret sig langt bedre end de kommercielle spillere PFA, Danica, Velliv og AP Pension, mens Pædagogernes Pension, der har en lille andel private equity, er bundskraber på afkast.

Ifølge Nikolaj Holdt Mikkelsen, som er dybt specialiseret i at holde øje med pensionsbranchens afkast på forskellige aktiver, kan de store forskelle på afkast på alternative investeringer og det noterede marked ikke forklares. Det gælder f.eks. ejendomsinvesteringer.

”Børsnoterede europæiske ejendomsselskaber er faldet ca. 25 pct. i år, mens seneste afkast fra pensionskassernes ejendomsinvesteringer stort set alle er i plus. Diskrepansen er i min optik åbenlys og tyder på, at der netop nu sker en omfordeling af afkast mellem kunderne.”

Nikolaj Holdt Mikkelsen peger på, at det er nogenlunde det samme billede for infrastrukturinvesteringer.

”Hvor f.eks. såkaldte greenfield-projekter tidligere kunne virke tillokkende med afkast på 3-5 pct., kan man i dag opnå samme afkast med en dansk realkreditobligation, hvor man ikke behøver at binde pengene i mange år frem.”

Det samme gælder afkastene fra private equity, konstaterer Nikolaj Holdt Mikkelsen:

”Private equity er risikomæssigt i den høje ende af skalaen. Det ses på afkastudviklingen i børsnoterede private equity-selskaber, der er faldet betydeligt i år. Samme nedskrivninger ser vi endnu ikke i pensionskassernes private equity -nvesteringer, men det må være et spørgsmål om tid, inden de dukker op,” lyder det fra Nikolaj Holdt Mikkelsen, som undrer sig over, at Finanstilsynets fokus på området, ikke ses tydeligere.

Ekspert: Det er en ny, stor boble

Pensionsekspert og aktuar Jørgen Svendsen fra AFPR deler opfattelsen, at situationen p.t. er helt uholdbar.

”Det ligner en ny stor boble. Der har jo været helt ekstravagante afkast på f.eks. private equity, som er langt mere gearet end aktiemarkedet. Det er, som om nogle guldfugle har talt det op på et helt uansvarligt prisniveau,” siger Jørgen Svendsen.

Jørgen Svendsen henviser til, at f.eks. Sampension har leveret et afkast på 129 pct. siden 2019 på private equity. Han sammenligner det med euforien over dækvirksomheder som Genan eller Nordic Aviation Capital, som henholdsvis PKA og PFA tabte stort på.

”Jeg tror simpelthen ikke, at de her aktivklasser er ajourført til markedspriser – og jeg tror heller ikke, at revisorerne er tilstrækkeligt med på at undersøge de her ting. Det er virkelig trist, at der ikke er mere mådehold, og at selskaberne ikke får tingene ordentligt revideret.”

Problemet kan ifølge Jørgen Svendsen være lige så stort på infrastrukturinvesteringer.

Søren Andersen fra FPension er den af eksperterne, som er mindre kritisk over for selskabernes adfærd på det alternative område. Men også han advarer om en tendens til, at selskaberne tror, at alternativer klarer sig bedre end børsnoterede aktiver.

”Hvis alternativer skal vise deres værd som attraktive aktivklasser, skal de være med til at stabilisere afkastene i et år som i år, så alternativtunge selskaber klarer sig bedre end dem, der ikke har så mange. Det er med i debatten om ting, som ikke kan værdisættes løbende. Jeg vil så sige, at man godt kan undre sig over værdisætningen af nogle typer alternativer.”

Søren Andersen henviser til, at selv om f.eks. ejendomme måske ikke umiddelbart er så følsomme over for en nedtur, så kan afkastet alligevel blive betydelig påvirket af renteudviklingen, som kan gøre investeringen langt sværere at få et godt afkast på.

Kunder risikerer at blive snydt

Søren Andersen er heller ikke i tvivl om, at nogle kunder ikke får det korrekte afkast med, når de skifter selskab eller risikoprofil.

”Der er klart, at det er et problem for branchen, hvis en kunde skifter selskab og sælger ud af sine depoter, og afkastet så er opgjort forkert. Det betyder meget, om man kommer ind for billigt eller for dyrt. Så de her løbende opgørelser skal altså være rimelig ædruelige,” siger Søren Andersen.

Sådan lyder meldingen også fra Per Plougmand Bærtelsen, underdirektør for Finanstilsynets kontor for tilsyn med livsforsikringsselskaber. Han ser også et problem, hvis der ikke værdisættes til dagsværdi, som reguleringen stiller krav om.

“Det er vigtigt for den enkelte pensionsopsparer, at pensionsselskaberne værdiansætter retvisende, da det er en forudsætning for god risikostyring, ordentlig løbende rapportering af afkast og for at sikre mod omfordeling mellem kunderne,” lyder det fra Per Plougmand Bærtelsen

Han understreger, at pensionsselskaber skal leve op til prudent person-princippet, hvorefter selskaberne bl.a. skal være i stand til at følge udviklingen i de væsentligste identificerede risici forbundet med en given investering og dermed også løbende skal kunne værdiansætte investeringen retvisende.

Finanstilsynet: Værdireguleringer var meget forskellige

Finanstilsynet havde også under covid-19 et vågent øje på værdisættelsen af alternativer. Dengang viste Finanstilsynets undersøgelse, at størrelsen af pensionsselskabernes værdireguleringer under covid-19 var meget forskellige og noget mindre end på de noterede markeder.

“Værdireguleringer på de noterede og unoterede markeder skal ikke nødvendigvis være én til én, men Finanstilsynet konstaterede, at det var bemærkelsesværdigt, at der var så store forskelle både mellem de enkelte pensionsselskaber og i forhold til udviklingen på markederne,” fortsætter Per Plougmand Bærtelsen.

Finanstilsynet har efterfølgende fulgt op på undersøgelsen over for udvalgte pensionsselskaber. I opfølgningen har Finanstilsynet haft fokus på, om pensionsselskaberne har gode værdiansættelsesprocesser og betryggende metoder til værdiansættelse, der sikrer en tilstrækkelig hyppighed og størrelse af værdireguleringerne ved ændringer i markedsforhold og risikobilledet.

Man vil også fortsat holde et vågent øje med selskabernes praksis, konstaterer underdirektøren:

“Finanstilsynet har fortsat fokus på, om pensionsselskaberne har gode værdiansættelsesprocesser og betryggende metoder til værdiansættelse, når vi tager på inspektioner inden for alternative investeringer.”

I Industriens Pension mener økonomichef Per Andersen, at man har godt styr på værdierne af de unoterede aktiver.

”Vi har effektive og faste procedurer til fastlæggelse af dagsværdien, der sikrer, at vi får nedskrevet i det omfang, at det er nødvendigt. Det sker bl.a. ved iagttagelse af det noterede marked, udviklingen i faktiske salgspriser af unoterede aktiver og flere andre forhold. Vi har på baggrund af vores analyser allerede foretaget betragtelige nedskrivninger som følge af udviklingen i 2022.”

Sampension: Prissætning har et element af usikkerhed

Hos Sampension, der som beskrevet har leveret årets bedste afkast, mener økonomidirektør Pernille Vastrup, at man har rimelig godt styr på, at aktie- og obligationsudviklingen er tilstrækkeligt afspejlet i Sampensions alternative portefølje

“Ja, så godt som det nu engang er muligt. Enhver prissætning har et element af usikkerhed. Kun prisen på faktisk gennemførte transaktioner kan normalt ikke diskuteres. Vi har en proces for værdiansættelse af unoterede investeringer, som søger at inddrage al relevant tilgængelig information, herunder også kursudviklingen på tilsvarende børsnoterede virksomheder. En mindre del af den alternative investeringsportefølje består af børsnoterede selskaber, herunder børsnoterede ejendomsselskaber og infrastrukturselskaber samt nyligt listede co-investeringer fra private equity-porteføljen. Disse er som udgangspunkt prissat til børskurs.”

Pernille Vastrup bekræfter, at man har nedskrevet på dele af porteføljen, men der også eksempler på opskrivninger.

“I perioden fra ultimo december til ultimo maj er ejendomme reguleret begrænset, på infrastruktur er der både op- og nedskrivninger (opskrivninger bl.a. på baggrund af højere elpriser). Inden for private equity er der generelt sket en nedskrivning på baggrund af børskursudvikling siden seneste fundamentale værdiansættelse fra forvalteren og frem til ultimo maj, men også her er der visse eksempler på positive reguleringer,” lyder det fra Pernille Vastrup, som ikke vil afvise en boble på alternative investeringer:

Risiko for boble

“I denne tid kan man forestille sig meget. Hvis man med en boble mener, at investeringerne kan være prissat så højt, at der er en risiko for utilfredsstillende efterfølgende afkast, så ja. Men det gør sig imidlertid også gældende for visse børsnoterede aktier.”

Er I bekymrede for, at nogle af jeres kunder kan komme ind eller ud med forkerte værdier pga. for lang reaktionstid på afkastet på alternative investeringer?

“Nej. Vi har en proces for at have en løbende retvisende markedsværdisætning af unoterede aktiver, som inddrager al den information, som er tilgængelig på værdiansættelsestidspunktet, herunder både specifik information om de enkelte investeringer og information fra udviklingen på børsmarkederne og andre aktuelle indikatorer.”

Se pensionsselskabernes afkast for i år til og med maj for pensionsopsparere med moderat risiko og 15 år til pension.

Læs mere

Afkast: Nu bliver fårene skilt fra bukkene i pensionsbranchen. Kapitalfonde gør forskellen

Kapitalfond i infight med pensionskasser over problemsag

Pensionskasser giver kold skulder til statslig milliardfond

Ny statslig fond bliver mødt med skepsis fra pensionskasser

Vækstfonden i centrum for dramatisk opgør

Ringkjøbing Landbobank, dømt fallent og Vækstfonden spiller nøgleroller i skandaleramt leasing-firma

Krisefond brænder inde med milliarder, mens virksomheder råber på hjælp

Fiasko for omstridt milliardfond

Afsløring: Pensionskasse investerede tungt i kapitalfonde trods intern modstand