pfa-web

Inside story

Eksperter slår tvivl om mystisk PFA-postering 

Landets største pensionsselskab tørrer i halvårsregnskabet fremtidige tab på underskudsgivende forsikringsordninger af på kundekapitalen. Eksperter advarer om ny tvivlsom omfordeling af kundernes penge i kundekapitalen. PFA afviser og bedyrer, at pengene fordeles efter Finanstilsynets anvisninger 

En mystisk manøvre i PFA’s regnskab kan koste almindelige kunder millioner af kroner, mens rabattunge virksomhedsordninger igen slipper billigst. Sådan ser det ud, hvis man læser PFA’s halvårsregnskab. Manøvren får både eksperter og folk i branchen til at advare om risikoen for en ny og tvivlsom omfordeling af kundernes penge i PFA.

Manøvren kan være problematisk, lyder det fra afdelingschef Jannik Andersen fra forsikringsmæglerkoncernen AON:

“Har der været et underskud, der skal dækkes, så skal kundekapitalen dække langt det meste, fordi PFA har en kapitalstruktur, hvor kundekapitalen udgør langt den største del. Men jeg stiller spørgsmålstegn ved, om det er en retfærdig måde at gøre det på,” siger Jannik Andersen.

InsideBusiness er dykket ned i et særligt tal i PFA’s regnskab, som viser, at PFA fremover vil køre med store underskud på de syge-/ulykkesforsikringer, der blev solgt med store rabatter, da priskrigen på pensionsområdet var på sit højeste. Problemet opstår, fordi det ser ud til, at de forkerte skal betale regningen for de nye hensættelser til tab.

Regnskabet for første halvår tyder på, at PFA fremover vil lade kundekapitalen betale for tab på de underskudsgivende forsikringsordninger. Kundekapitalen er en pengetank, som kunderne har til gode i PFA. De er bare ikke fordelt ud på de enkelte kunder. Derfor er der stor årvågenhed om, hvorvidt disse penge bliver fordelt rimeligt. PFA har tidligere fået kritik for, at det ikke er sket.

Af halvårsregnskabet fremgår det, at PFA vil lade kundekapitalen betale 860 millioner kroner af de underskudsgivende ordninger, mens PFA’s egenkapital kun skal bøde med 148 millioner kroner. PFA er efter stort furore blevet pålagt af Finanstilsynet, at eventuelle rabatter skal dækkes af egenkapitalen, ikke af kundekapitalen, for netop at sikre, at der ikke er nogen kunder, der bliver snydt.

PFA-direktør Allan Polack risikerer at stå med en dårlig sag på hånden.

PFA-direktør Allan Polack risikerer at stå med en dårlig sag på hånden.


Nu falder priserne

Der er tale om implementering af en ny regnskabsbekendtgørelse, som tilsiger, at PFA skal tage de forventede tab på f.eks. erhvervsevne som syge- og ulykkesforsikring nu. Underskuddene på ordningerne er levn fra den priskrig, som PFA ofte vandt over aktører som Danica, Nordea Liv & Pension og AP Pension, SEB og Skandia:

“PFA har jo været ekstremt aggressive på storkundesiden de sidste tre til fire år og har taget mange store kunder fra Danica. Man har givet tilbud, der siger sparto, og så har man nu et underskud, der bare vokser og vokser. Så det hænger ikke længere sammen. Derfor skal virksomhederne ikke længere regne med de samme gode priser på forsikring mod tab af erhvervsevne,” forklarer Jannik Andersen fra Aon.

PFA tabte et principielt opgør med Finanstilsynet om netop de rabatter, som vandt talrige virksomhedskunder og gjorde PFA til landets suverænt største kommercielle pensionsselskab med den mangeårige og vækstivrige direktør Henrik Heideby ved roret flankeret af den skrappe salgsmand Lars Ellehave, der nu er flyttet til konkurrenten Danica. Heideby er nu erstattet af Allan Polack.

PFA brugte kundernes store pengetank, kundekapitalen, som er fem gange større end koncernens egenkapital, til at finansiere de store rabatter. Bruger PFA nu kundekapitalen til at betale for underskuddet på forsikringerne, kan det blive et problem for de mindre kunder, når underskuddet skal finansieres i PFA. For alt andet lige stammer underskuddet i PFA fra de storkunder, der har fået de største rabatter, da de tegnede deres forsikringer.

“Spørgsmålet er, om fremgangsmåden er moralsk i orden. At kunder uden rabatter skal betale en stor del af gildet. PFA må jo ikke give store rabatter, hvis de bliver finansieret af andre, der skal betale mere for deres ordninger. Det er også sagen her,” siger Jannik Andersen.

PFA’s kundekapital

Et af de mest omdiskuterede temaer i pensionssektoren er PFA’s kundekapital. Før i tiden blev kundernes kollektivt opsparede pengetank brugt til at finansiere rabatter og gyldne afkastgarantier for at vinde kunder.

Så led PFA nederlag til Finanstilsynet, fordi der blev skabt tvivl om rimeligheden i, at gamle kunders opsparede midler kunne bruges til at vinde nye kunder med.

Men der er stadig en række udfordringer i PFA’s håndtering af de 26 milliarder kroner i kundekapital, som er et langt større beløb end de 4,7 milliarder kroner, som er PFA Pensions egenkapital.

Disse udfordringer sætter InsideBusiness fokus på nu og i de kommende uger.

PFA forsvarer manøvren

Hos PFA forsvarer man manøvren med, at der er tale om hensættelser til fremtidige tab på syge- og ulykkesforretningen og ikkerealiserede tab. Først når hensættelsen realiseres, fordeles underskuddet, så der ikke er kunder, der mister noget af den kundekapital, de havde til gode, lover PFA. Det er altså PFA’s egenkapital, som senere kommer til at holde for.

”Det skal ses adskilt fra Finanstilsynets påbud, som vi efterlever helt i overensstemmelse med den aftale, vi har indgået med Finanstilsynet. Det betyder, at hvis en konkret firmakundeaftale forventes at give et samlet underskud i et regnskabsår, så sørger vi for, at det er egenkapitalen, der dækker det forventede tab i året. Dermed dækker kundekapitalen ikke forventede tab på enkelte ordninger,” skriver PFA i en mail.

InsideBusiness har dog talt med flere kilder, som tvivler på, at det er en rigtig og rimelig fortolkning af Finanstilsynets praksis. En af de kritiske røster er pensionsekspert Marianne Thørs fra Confida:

”Hvis PFA låner de her penge af kundekapital i en periode, så er det jo ikke sikkert, at PFA har de penge om fem år, hvis det går skidt med f.eks. investeringerne. Det kan undre at PFA’s egenkapital ikke holder for i første omgang. Det er dybt problematisk, hvis gamle kunder betaler for nye. Det er jo ikke alle kunder, der har været med i lige lang tid i kundekapital.”

Også aktuar og direktør Søren Andersen fra konsulentfirmaet F Pension er stærkt kritisk i forhold til PFA’s manøvre:

”Jeg ved ikke, om PFA har diskuteret med Finanstilsynet, hvordan disse hensættelser til fremtidige tab skal fordeles mellem egenkapital og kundekapital. Men jeg mener, at det ville være mere retvisende at anvende samme fordeling som den, PFA anvender, når tabene rent faktisk realiseres. Med den nuværende metode, hvor egenkapitalen i praksis låner pengene i kundekapitalen, risikerer man, at egenkapitalen fremstår større, end den egentlig er.”

Netop en svag egenkapitalstyrke i forhold til kundekapitalen kan være med til at forklare, at PFA gennemfører en sådan manøvre. For en egenkapital af begrænset størrelse giver kun ringe handlefrihed i forhold til at kapre nye kunder, fordi PFA nu er underlagt strenge begrænsninger mod at bruge kundekapitalen til at give rabatter, konstaterer Søren Andersen:

”PFA’s solvenssituation er virkelig stærk på grund af den store kundekapital. Men da kundekapitalen ikke kan bruges til at give rabatter til nye kunder, så er det uheldigt for PFA’s konkurrencesituation, at egenkapitalen er så beskeden i forhold til kundekapitalen. Man kan sige, at PFA på den måde mister lidt af den ekstra fordel, man tidligere har haft i forhold til konkurrenterne.”

Henrik Heideby var i en årrække direktør i PFA. Foto: PFA

Henrik Heideby var i en årrække direktør i PFA.
Foto: PFA


PFA
s mulighed for at vinde nye kunder begrænses

Det bekræftes af Jannik Andersen fra Aon, der tvivler på, at PFA har andet valg, fordi PFA Pension i dag har en stor del af sin kapitalstyrke stående i kundekapital på 26 milliarder kroner, mens egenkapitalen kun udgør 4,7 milliarder kroner.

“Hvis underskuddet på forsikringerne på grund af rabatterne skal tages fra egenkapitalen, så kan det blive svært for PFA at fastholde sin fleksibilitet og give rabatter fremover,” siger Jannik Andersen.

Om PFA i sidste ende må benytte sig af denne metode til enten at tørre underskuddene af på kundekapitalen eller låne pengene af kundekapitalen i en årrække, er i sidste ende op til Finanstilsynet.

Herfra lyder meldingen fra kontorchef Per Plougmand Bærtelsen, at de ufordelte kollektive bonushensættelser (kundekapital) følges nøje af myndighederne for at undgå, at nogle kunder tilgodeses på bekostning af andre.

”Denne fordelingsmekanisme skal være rimelig og betryggende. Finanstilsynet fører tilsyn med, at særlige bonushensættelser ikke anvendes til finansiering af rabatter til udvalgte kunder. Et eksempel herpå, er Finanstilsynets afgørelse af 18. juni 2013, hvor det blev afgjort, at PFA Pension ved at finansiere rabatter til udvalgte kunder fra de særlige kollektive bonushensættelser handlede i strid med kravet om rimelighed,” lyder det fra Finanstilsynet.

Hos PFA er meldingen, at man har en god kapitalstyrke, og at man derfor ikke behøver at låne af kunderne, som kritikerne peger på.

PFA har ifølge eksperter ikke så stor egenkapital. Derfor er det måske naturligt nok, at dette underskud på ca. 1 milliard kroner dækkes af kundekapitalen. Har PFA råd til at finansiere det hele af egenkapitalen? 

“Regnskabet for første halvår viser, at PFA’s kapitalforhold er gode. Vi har en solvensdækning i PFA Pension ultimo juni måned på 261 procent,” skriver PFA’s presseafdeling i en mail.

Det skal her tilføjes, at den høje kapitalprocent også indeholder den massive klump kundekapital, som PFA altså gerne må bruge til at dække af for kapitalstyrken, men altså ikke til tidligere tiders offensive angreb på konkurrenterne.

LÆS MERE

PFA forringer kundernes vilkår markant

Goldman Sachs-folk går på strandhugst i danskernes pensioner

Pensionsselskaber kaster sig over bankernes lån

Finanstilsynet advarer om risiko ved alternative investeringer. Nyt kontrolregime