Selv om de danske venturefonde langt om længe er begyndt at give afkast, holder pensionskasserne på pengene. Det danske marked for venturekapital er for umodent, og resultaterne har været for dårlige, lyder det. De pengestærke pensionskasser foretrækker derfor enten at jagte andre aktiver, og hvis de endelig skal investere i venture, bliver det ofte udenlandske og især amerikanske fonde, der løber med opmærksomheden.
InsideBusiness har talt med investeringsdirektører og porteføljeforvaltere i fem af landets største pensionskasser, og her lyder det samstemmende, at interessen for dansk venture er begrænset.
”Vores eksponering er blevet mere fokuseret på amerikanske manageres,” konstaterer Charlotte Antonsen Dalgas, porteføljeforvalter i Sampension, om de seneste ti års ventureinvesteringer.
Sampension, der i 2016 havde 268 milliarder kroner under forvaltning, har været aktiv i venturemarkedet siden år 2000, men eksponeringen mod venture er gradvis blevet mere fokuseret på udenlandske fonde. I dag er værdien af Sampensions danske ventureinvesteringer cirka 98 millioner kroner, hvilket svarer til cirka 17 procent af pensionskassens samlede ventureportefølje. De resterende 83 procent er investeret i udenlandske, primært amerikanske, fonde.
Sagen kort
Venturebranchen er en vigtig del af det økosystem, der skal give os fremtidens vækstvirksomheder, børsnoteringer og arbejdspladser. Derfor er det uheldigt, at venturemarkedet tilsyneladende har så svært ved at komme op i gear.
At pensionskasserne fravælger danske venturefonde til fordel for udenlandske fonde, kan man dog dårligt bebrejde dem. De bør naturligvis investere der, hvor de kan skabe størst afkast til kunderne. Men det er uheldigt for samfundet.
”Vi søger den amerikanske eksponering, fordi det er et modent og etableret marked, som har bevist en realiseret afkasthistorik. Det europæiske og danske marked monitorerer vi, og vi har den holdning, at det er mindre modent end det amerikanske, og at få managere endnu har realiseret track på niveau med USA. Dog ser vi en positiv udvikling, som kan blive interessant de kommende år, og derfor mødes vi også løbende med managere,” siger Charlotte Antonsen Dalgas.
Hun tilføjer, at Sampension primært bruger fund of funds-managere i USA til at investere i amerikansk venture. På den måde får de adgang til venturefonde, som ”er specialiseret i venture og har de tætte relationer, som skal til for at få adgang til de managere, som er etablerede, og som har god performance,” siger hun.
Langt flere tilsagn i udlandet
Også hos PFA, Danmarks største pensionsselskab med mere end 515 milliarder kroner under forvaltning, fylder udenlandske ventureinvesteringer langt mere end danske. Siden 2001 har selskabet givet tilsagn på 350 millioner kroner til danske fonde, mens udenlandske fonde i samme periode har fået tilsagn på 1,2 milliarder kroner.
”Danske pensionsselskaber har jo investeret i venturefonde, men sagt på en pæn måde har de også været rimelig selektive de seneste otte-ti år. Der har været få udvalgte investeringer,” siger PFA’s asset management-direktør, Henrik Nøhr Poulsen, og tilføjer, at ventureinvesteringer generelt udgør en meget lille del af PFA’s investeringer.
”Vi har øget investeringerne i blandt andet infrastruktur og lån, mens venturefonde har været på et mere stabilt niveau. Hvis jeg skal give en motivation for, hvorfor jeg tror, det er sådan, så hænger det sammen med, at meget af det, vi kigger efter, er stabile, langsigtede investeringer, der giver stabilt afkast. Der er eksempelvis lån og infrastruktur bare bedre end venture i forhold til, hvad vi kigger efter,” siger han.
Aktivt fravalg
PensionDanmark, der i alt har cirka 221 milliarder kroner under forvaltning, har heller ikke foretaget mange ventureinvesteringer de seneste år. Ifølge Claus Stampe, PensionDanmarks investeringsdirektør, sker investeringerne i danske fonde primært gennem investeringstilsagnet på 670 millioner kroner til den offentlig-private venturefond Dansk Vækstkapital, der som en ‘fund of funds’ investerer i andre venturefonde på statens og pensionskassernes vegne. Herudover er der investeret et beløb på knap 100 millioner kroner i danske venture- og life science-fonde. Investeringerne er, ifølge investeringsdirektøren, fordelt nogenlunde lige mellem danske og udenlandske fonde, siger han.
I Danica Pension har ledelsen truffet et aktivt valg om primært at være til stede gennem investeringer i Vækstfonden, oplyser investeringsdirektør Jesper Langmack.
”Venture er et interessant område, men vi er samtidig meget bevidste om, at den konsistent gode performance er koncentreret omkring de absolut bedste internationale – typisk amerikanske – fonde, der typisk er meget svære at få adgang til som investor. Vi monitorer dog løbende markedet og har også løbende dialog med både danske og internationale venturefonde,” siger Jesper Langmack fra Danica Pension.
Kan betyde færre fonde
For ventureselskaberne og de danske vækstvirksomheder er det et ikke helt uvæsentligt problem, at pensionsselskaberne i vid udstrækning undgår dansk venture. Foruden Vækstfonden og Dansk Vækstkapital er pensionsformuerne en af de vigtigste kilder til kapital for venturefondene. Jo mindre aktive pensionskasserne er i Danmark, des sværere vil det alt andet lige være at sætte nye fonde i verden.
Thomas Weilby Knudsen har været partner i ventureselskabet NorthCap siden 2002, og han bekræfter, at det i perioder har været svært for fondene at få pensionskasserne til at skyde penge i nye fonde.
”Mange (af fondene, red.) har været frustrerede over, hvor svært det har været at få pensionskasserne i tale, og jeg har også mødt flere af dem,” siger han og tilføjer, at manglen på kapital også har bremset nye fonde i at blive etableret.
Årsagen er, mener Thomas Weilby Knudsen, at pensionskasserne gennem konsolideringer nu har nået en størrelse, hvor danske venturefonde simpelthen er for små til, at pensionsselskaberne gider investere i dem.
”Det svarer lidt til, at Rockefeller sætter en 20’er på rød i kasinoet. Det kan godt være, han får pengene flere gange igen, men beløbet er simpelthen for lille,” siger han.
Hvem skal så overtage, hvis pensionskasserne ikke investerer nok?
”Vi er stadigvæk afhængige af pensionskasser, ligesom vi er afhængige af Vækstfonden, DVK (Dansk Vækstkapital, red.) og EIF (European Investment Fund, red.). Nogle af de store familiekontorers fonde har været meget aktive, især i de seneste år, men de kan ikke tage over for pensionskasserne, for der er summerne simpelthen så enorme. Men man kunne også kigge på, om ikke sådan nogle som ATP ikke også bør have en rolle i at skabe de fremtidige børsnoterede virksomheder,” siger Thomas Weilby Knudsen.
Det seneste år er det lykkedes at rejse flere nye venturefonde, eksempelvis Nordic Alpha Partners, ByFounders og to nye fonde under Sunstone Capital. Det ser Thomas Weilby Knudsen som tegn på, at pensionskasserne måske igen er klar til at investere i dansk venture.
”Jeg fornemmer, at det i dag er blevet lidt lettere at få pensionskasserne i tale, fordi det nu går så godt,” siger Thomas Weilby Knudsen.
InsideBusiness har forgæves forsøgt at få ATP til at oplyse hvor – og hvor meget – ATP investerer i venturefonde. ATP, der har en samlet formue på cirka 748,5 milliarder kroner, har for nylig investeret 400 millioner kroner i den nye venturefond Nordic Alpha Partners, men selskabet kan ikke oplyse, hvor meget der samlet er investeret i danske og udenlandske venturefonde.
LÆS OGSÅ
Venturebranchen i knæ: Danske investeringer halveret på ti år
Ny venturefond lokker investorer til med filantropi
Biotekselskab skal bryde dansk børstørke
Skuffende afkast i danske venturefonde – branchen tror alligevel på lys fremtid