færch plast web

Inside story

EQT skaber gigantisk ny fond  

Svenske EQT arbejder netop nu på at rejse en historisk stor fond med tilsagn på over 70 mia. kr. Vi går bag fondens ambitiøse planer og ser på, hvordan EQT har været i stand til at løbe fra alle andre spillere i Norden trods afkast, der ikke altid har været i top. Danske Banks kunder får sjælden mulighed for at være med i den nye fond 

Den svenske kapitalfond EQT er tæt på først milepæl i jagten på at rejse en ny kæmpefond med et samlet tilsagn på over 70 mia. kr. InsideBusiness erfarer således, at fonden, der gennem de senere år har været særdeles aktiv i Danmark, forventer at annoncere en såkaldt ”first close” den 12. december, hvor man samtidig vil løfte lidt af sløret for sin nye fond, der bliver den ottende i rækken. 

Hvis alt går efter planen, vil EQT’s nye fond blive mere end dobbelt så stor som den fond, man rejste tilbage i 2006 og også betydeligt større end EQT’s seneste fond fra 2011. 

Dermed har EQT distanceret samtlige nordiske rivaler i størrelse og skal nu i langt højere grad måle sig med giganter som CVC og Advent, men et umiddelbart kig på fondens afkast afløser imidlertid, at den svenske fond de senere år ikke har leveret afkast i samme klasse som tidligere. 

Bekymringen fra flere af de tunge investorer, som InsideBusiness har talt med, er da også, at fonden simpelthen har vokset sig for stor for hurtigt, hvilket gør det svært at skabe samme afkast, som man oprindeligt høstede stor ros for. 

Skaber mindre fonde det bedste afkast? 

Herhjemme er det blandt andet store spillere som ATP, Danica, PKA og Sampension, der de senere år har bakket op om EQT’s fonde, og flere investorer understreger over for InsideBusiness, at man trods mere beskedne afkast de senere år fortsat ser EQT som en sikker havn, når der skal placeres milliarder. 

”Afkastene har ganske vist været nedadgående de senere år i takt med, at EQT er rykket op i størrelse. Derfor har mange været en smule tøvende over for fondens vokseværk, men det virker som om, at især EQT’s sjette fond fra 2011 nu for alvor begynder at vise gode tendenser,” forklarer en investor til InsideBusiness. 

Hos pensionskassen PKAs investeringsarm PKA AIP har EQT’s vokseværk været ensbetydende med, at man senest valgte fonden fra, da man har en filosofi om, at det ofte er de mindre fonde, der skaber bedre afkast. 

”Siden PKA AIP blev etableret har vi haft en strategi om at fokusere på managers, der er noget mindre end den størrelse, som EQT har i dag. Vores holdning har generelt været, at fondene kan have svært ved at levere et overnormalt afkast, hvis de bliver alt for store. Derfor forsøger vi at holde os til kapitalfonde, der operer i midmarket,” siger partner i PKA AIP Brian Schleimann Nordlund. 

Pensionskasse tror på solidt afkast 

Netop EQT’s sjette fond, der blev rejst i 2011 med et tilsagn på omkring 35 mia. kr. har stået bag flere opkøb herhjemme de senere år herunder Flying Tiger, Huscompagniet og Færch Plast. Hvor førstnævnte har vist sig som en udfordring for den svenske fond, har både typehusfirmaet og Færch-familiens gamle plastvirksomhed vist sig som særdeles succesfulde investeringer i EQT VI, og især salget af Færch Plast vil sammen en række andre frasalg i indeværende år være med til at trække fondens afkast et betydeligt skridt i den rigtige retning. 

Også EQT’s syvende fond fra 2015 tegner ifølge Sampension, der er en af de tunge danske investorer, lovende, selv om fonden stadig er meget ung. Ud over den nævnte EQT VII har Sampension og investeringsdirektør Henrik Olejasz Larsen også investeret side om side med EQT i både KMD og it-selskabet Sitecore. 

”At der er tale om store fonde betyder at, at de har en stor platform og et stort netværk af folk, de kan trække ind i bestyrelserne, som kan arbejde med selskaberne. Og så betyder det noget, at de store spillere som EQT meget dygtige til at skabe værdi og transformere selskaberne. I Danmark kan man eksempelvis se det i EQT’s arbejde med at få Huscompagniet ind på det tyske marked. EQT er generelt set ret fokuseret på at finde selskaber, der ikke er så cykliske,” siger Henrik Olejasz Larsen, der understreger, at man også har et tæt parløb med EQT i forbindelse med fondens investering i amerikanske Certara.  

EQT betalte godt 5,4 mia. kr. for den amerikanske virksomhed, der under de foregående ejers ledelse var vokset markant blandt andet via talrige opkøb, der havde mangedoblet værdien af selskabet. Sampension havde været medejer af selskabet siden 2013 og havde således en unik mulighed for at sikre sig en betydelig gevinst, da EQT overtog virksomheden. Alligevel valgte pensionskassen kun at sælge en mindre del af sine aktier for i stedet at fortsætte som aktionær sammen med den svenske fond. 

”I forbindelse med EQT’s køb af medicinalkoncernen Certara har Sampension rullet knap en femtedel af vores investering over i EQT’s ejerskab. Det har vi, fordi vi tror på, at der er masser af potentiale i Certara endnu. EQT køber mere færdige selskaber end kapitalfonden Arsenal, og det er en ret interessant og ekstremt spændende forretning, Certara har gang i,” forklarer Sampensions investeringsdirektør. 

Diskussion med investorer 

En af de diskussioner, der netop nu pågår mellem EQT og fondens mange private investorer er spørgsmålet om, hvordan investorerne skal have udbetalt deres gevinster. 

Traditionelt set har fond som EQT betalt investorerne deres penge tilbage i form af udbytte, men især for mange af de private pengetanke er metoden ikke optimal. 

Hvor pensionskasser og andre institutionelle investorer bliver pålagt fast lav beskatning, bliver store private investorer som Kirkbi og andre hårdt ramt, når en fond vælger at udlodde investorernes afkast som udbytter. Her bliver investorerne nemlig pålagt at betale skat både af deres oprindelige indskud samt et eventuelt merafkast, hvilket ifølge mange investorer ikke er hensigtsmæssigt. Hos EQT har holdningen indtil videre været, at man har investorer over alt i verden, og at man derfor ikke kan tage særhensyn til enkelte grupper, men det er dog ikke en holdning, der møder stor forståelse blandt de danske investorer.  

Netop de private investorer har som tidligere beskrevet i InsideBusiness skruet voldsomt op for deres investeringer i alternativer herunder i kapitalfonde gennem de senere år, og tovtrækkeriet om skat på afkastet er derfor mere højaktuelt end nogensinde. 

Rejser fond midt i en højkonjunktur 

EQT’s hidsige vokseværk står i skarp kontrast til de tidligere rivaler i Nordic Capital, som også er i gang med at stable en ny fond på benene i disse dage. Mens Nordic Capital i 2008 lancerede sin hidtil største fond på 32 mia. kr. har man siden været nødt til at skrue ned for ambitionerne og Nordic Capitals seneste fond er på 26 mia. kr., hvilket også forventes at blive størrelsen på den, Nordic Capital er ved at rejse i skrivende stund. 

Hos Nordic Capital er det også svigtende afkast de senere år, der har gjort investorerne noget mere tøvende over for den tidligere så succesrige fond, men flere kilder peger på, at EQT modsat sine landsmænd har været i stand til at skabe sig et bedre brand. 

EQT bliver således af mange i dag i højere grad anset som en asset manager med en perlerække af forskellige fonde inden for alt fra infrastruktur til ejendomme og klassiske virksomheder på samme måde, som man har set det hos giganter som Blackstone og KKR.  

For både EQT og Nordic Capital er en af udfordringerne dog, at man rejser penge i et glohedt marked, hvor risikoen for en nedgang på globalt plan er overhængende. Alligevel er fondene delvist ansporet af et bagland af investeringshungrede investorer, der desperat jagter afkast. Spørgsmålet er blot, om man med de nye fonde bevæger sig ud i et marked, hvor de solide virksomheder købes til priser, der kan være mere end vanskelige at forsvare, hvis første der kommer en økonomisk opbremsning. 

”Det er klart, at der er et dilemma netop nu i forhold til, hvorvidt vi er på vej mod toppen af en økonomisk cyklus. Det er sandsynligt, at vi kigger ind i et marked, hvor kapitalfondene kan få sværere ved at levere høje afkast de kommende år, men det vil også være tilfældet for aktiemarkedet og andre aktivklasser. Derfor er vores opgave blandt andet at finde de fonde, der kan outperforme markedet i både gode og dårlige tider,” siger Brian Schleimann Nordlund fra PKA AIP. 

Private velhavere inviteres med om bord 

Ud over at hente penge fra de helt store pengetanke bliver en række private velhavere også tilbudt muligheden for at investere side om side med EQT. Det er blandt andet Nykredit og ikke mindst Danske Bank, der giver kunderne mulighed for at købe sig ind i EQT’s kommende fond. Ud fra investormaterialet beskrives investeringen i en kapitalfond som interessant for kunderne i det øvre segment, men begge banker gør også en dyd ud af at forklare, at man ved at investere i kapitalfonde som privatperson også påtager en vis risiko. 

Hos Danske Bank skal kunderne som minimum deponere lidt over 2,5 mio. kr. for at få lov til at købe sig ind i EQT’s kommende storfond, men Marlene Nørgaard, der er global chef for Private Wealth Management forudser, at bankens rigeste privatkunder fremover vil få endnu flere muligheder for at investere i kapitalfonde som eksempelvis EQT. 

”Investering i alternativer er et område i vækst, og vores kunder har traditionelt set fået et rigtig godt afkast på at investere i fonde. For mange af vores kunder giver det god mening at sprede sine investeringer over flere aktivklasser,” siger Marlene Nørgaard, der peger på, at Danske Banks velhavende kunder fremover muligvis også får mulighed for at investere i langt mindre fonde end EQT. 

”Vi ved fra erfaring, at mange kunder i private banking har en forkærlighed for mindre og mellemstore virksomheder i Danmark. Derfor kan det sagtens være, at vi åbner yderligere for de muligheder fremover, men det sker kun, hvis vi skal stå inde for produktet og dermed de enkelte fonde,” siger hun. 

 

LÆS MERE

Her er Danmarks bedste kapitalfond

Kapitalfond i bitter strid med velhavende familie

Kapitalfond og familie i bitter strid om konkursramt virksomhed

Private pengetanke satser formuen på alternativer

L’Easy-ejer åbner for helt eller delvist salg af livsværket