Den får på hele klaviaturet med skarp kritik af Danske Bank i hvidvasksagen fra alle dele af Folketinget, eksperter og nærmest hvem som helst for tiden. Det kan der være mange gode grunde til. Men mandag blandede bagmandspolitiet (SØIK) sig så også i sagen og bebudede en mulig bøde i milliardklassen til Danske Bank.
Spørger man rundt, er det langtfra alle, som har lige meget tilovers for SØIK’s pludselige indblanding. For hvordan kan de opbygge en straffesag med kæmpebøder uden fortilfælde i dansk erhvervsliv med udgangspunkt i en på daværende tidspunkt svag hvidvasklovgivning og ovenikøbet i Estland, hvor kutymen er, at man selv tager sig af egne hvidvasksager?
I SEB blev den garvede aktieanalytiker Per Grønborg så forundret over pressemeddelelsen fra SØIK, at han mener, at myndigheden bevidst eller ubevidst vildleder aktiemarkedet.
”Såfremt min antagelse, at den bødestørrelse, man refererer til, ikke kunne være gældende, da overtrædelsen skete, ligner det misinformation af børsmarkedet. Vores compliance ville i hvert fald være rimelig sure for at sige det pænt, hvis jeg bevidst lavede en sådan sammenstilling i en af mine rapporter,” lyder det fra Per Grønborg, der i en markedskommentar skriver, at hverken dansk eller estisk lov kan bruges retrospektivt. Det er snarere tale om, at politisk og offentligt pres har fået SØIK til at blande sig, lyder spekulationen fra Grønborg.
Mulig gigantbøde
Det kan være, at SEB-analytikeren har en pointe. For SØIK skriver selv i sin pressemeddelelse, at ”fastsættelsen af bøder tager udgangspunkt i størrelsen af de samlede mistænkelige transaktioner, som en finansiel institution ikke har håndteret korrekt. Det betyder, at bøden væsentligt overstiger fortjenesten.”
Danske Bank har selv oplyst, at fortjenesten var på cirka 1,5 milliarder kroner fra den estiske forretning.
Men tager vi SØIK’s formuleringer for gode varer, skal bødefastsættelsen tage udgangspunkt i størrelsen af mistænkelige transaktioner – og her har Berlingske beskrevet, at der er tale om 53 milliarder kroner. Hvis det er rigtigt, kan der således blive tale om en milliardbøde i en størrelsesorden, som er helt ukendt for dansk retspraksis. Derfor kan formuleringen vel godt siges at være børsfølsom.
Hertil kan man tilføje, at den danske hvidvasklovgivning hidtil har været ganske svær at bruge effektivt til at jagte hvidvaskpenge. Det dokumenteres af en rapport fra august 2017 fra den internationale organisation Financial Action Task Force (FATF), der fremførte en række kritikpunkter af Danmarks indsats mod hvidvask af penge og finansiering af terrorisme.
Kammeradvokaten tolkede rapporten og skrev, at den påpegede, at ”sanktionerne for manglende overholdelse af reglerne på området er utilstrækkelige og for lempelige til at have en tilstrækkelig afskrækkende effekt.”
Og det er altså denne gamle lovgivning, som SØIK vil bruge til at give Danske Bank en meget stor bøde – endda med udgangspunkt i mistænkelige transaktioner i Estland. For der kom først en ny hvidvasklovgivning den 26. juni 2017, det vil sige, flere år efter at Danske Banks hvidvasksag var bremset.
SØIK forsvarer sig
Men SØIK mener alligevel at have tilstrækkelig lovmæssigt fodfæste og chance for at vinde en sag til, at man kommer med udmeldingen om en strafferetlig undersøgelse. De henviser til en dom fra Østre Landsret fra 2013, der handlede om overtrædelser begået i en periode helt tilbage i 2006. I den konkrete sag fik en virksomhed, der driver forbrugslånevirksomhed, en bøde på 2,5 millioner kroner – mere end det dobbelte af virksomhedens skønsmæssige besparelse.
”Udmålingen af en sanktion i en konkret straffesag beror i sagens natur altid på en konkret vurdering. Sanktionen for overtrædelser af den danske hvidvasklovgivning, der udspringer af tidligere og det nuværende EU-hvidvaskdirektiv følger imidlertid EU-direktivernes rettesnor for sanktionsfastsættelsen. Denne rettesnor (at sanktionen skal være effektiv, forholdsmæssig og have en afskrækkende virkning) er ikke – som det er anført af det finansielle institut (SEB, red.) – ny, og den er endda tidligere direkte citeret i danske straffedomme om overtrædelse af hvidvaskloven,” skriver myndigheden i en mail til InsideBusiness.
Det er værd at bemærke, at det i retsopgøret efter finanskrisen viste sig stort set umuligt at få dømt bankdirektører for noget som helst, der vedrører slendrian med udlånsbogen. Selv om det ikke skortede på oplagte sager.
Finanstilsynet nåede da også i sin Danske Bank-hvidvaskanalyse frem til, at der i hvert fald ikke var brud på fit and proper-reglerne i Danske Banks ledelse, og derfor politianmeldte man altså ikke nogen i Danske Banks ledelse, selv om man kom med otte påbud og et forøget kapitalkrav.
Det er også Finanstilsynet, der har ansvaret for, at bankerne overholder hvidvasklovgivningen. Og selv om området først nu for alvor har fået tilsynets bevågenhed, så har man altså kigget på Danske Banks estiske forretning.
I en skrivelse til Danske Banks bestyrelse og direktion den 3. maj i år oplyser Finanstilsynet, at ”Finanstilsynet ikke har taget stilling til overholdelse af regler om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af penge (AML – anti-money laundering). Det skyldes, at det i henhold til EU-reguleringen er det estiske finanstilsyn, som påser filialer i Estlands overholdelse af disse regler.”
Med det in mente synes det vanskeligt for SØIK at løfte en sag mod Danske Bank. Og det er fair at stille spørgsmålet, om SØIK, som flere kilder vurderer, først og fremmest er sendt i byen af den nytiltrådte erhvervsminister Rasmus Jarlov, der har lagt op til en langt mere bankkritisk linje end den bank- og erhvervsvenlige forgænger Brian Mikkelsen kunne mønstre.
LÆS MERE
Revisorer svigter i kampen mod hvidvask
Hvidvask-vagthunden kommer sjældnere på besøg
Kritiske revisor-øjne spår konkurser, men spares væk
Brat stigning i opløste IVS’er bekymrer