;
Lars_Rohde_209

Redaktørens analyse

Er der en skjult agenda med indgreb på boligmarkedet?

Lars Rohde og embedsmandsudvalget Systemisk Risikoråd anbefaler et vidtgående indgreb mod afdragsfrihed, der kan ramme ung som gammel. Vinder forslaget indpas, kan det paradoksalt nok også få færre til at afdrage og forøge tendensen, hvor aldrende boligejere windowdresser ved at finde billige afdragsfri lån i god tid.

Hvis man hyrer en fårehyrde til at holde udkig efter ulve, er der en god chance for, at han slår alarm ved synet af en ulvehale, selv om der ikke umiddelbart er fare på færde, ellers ville han jo ikke have passet sit arbejde.

Den situation er på mange måder parallel til oprettelsen af Det Systemiske Risikoråd. For nedsætter man et udvalg med den opgave at identificere og advare om systemiske risici på finansområdet, så er der en overvældende chance for, at udvalget ender med at advare om netop den slags risici, f.eks. om overophedning af priserne på boligmarkedet.

Så kan de jo i hvert fald ikke bagefter blive beskyldt for, at de ikke råbte vagt i gevær.

Men lige præcis Det Systemiske Risikoråd med nationalbankdirektør Lars Rohde for enden af bordet overrasker med sine advarsler efter det seneste møde mandag, hvor de foreslog et generelt indgreb mod afdragsfrihed for boligejere med over 60 procents belåningsgrad.

Det er et ganske vidtgående forslag, som vækker undren i bankkredse, fordi embedsmændene kunne have valgt at komme med et mindre ambitiøst forslag, som ville have lettere gang i det politiske system. F.eks. en ændring i den såkaldte vækstvejledning i de store byer, så også 30-årige fastforrentede afdragsfrie lån overgår til at være såkaldte risikable lån. Man kunne også have valgt at pege på et højere udbetalingskrav, som Danske Bank allerede har indført i de store byer, eller pege på et lavere rentefradrag.

I stedet vælger man at presse regeringen og herunder især erhvervsminister Simon Kollerup med et vidtgående indgreb mod generel afdragsfrihed ved en højere belåningsgrad. Det er der talrige udfordringer ved, som nok en gang kan skade fleksibiliteten og de svagest stillede på boligmarkedet.

Det vil, såfremt det bliver en realitet, primært ramme de unge, der vil skulle optage banklån med en langt højere rente end et realkreditlån, såvel som ældre mennesker med en lidt mindre friværdi, der ikke længere ønsker eller har råd til at afdrage på realkreditlån, f.eks. ved udløb af 10 års afdragsfrihed på et lån.

De ældre kan altså i yderste konsekvens blive nødt til at flytte fra deres boliger. Og det kan forstærke en nedadgående pristrend på boligmarkedet, hvor flere med stadig mindre friværdi er nødt til at flytte på dårligt tidspunkt. Men den slags menneskeskæbner synes ikke rigtig at interessere rådets medlemmer.

Hvad sker der ved stigende arbejdsløshed?

Selv afviser Det Systemiske Risikoråd nemlig, at tiltaget går ud over pensionister, der ønsker at nedspare, med den begrundelse, at ”mange har en lav belåningsgrad, og derfor skal de ikke afdrage mere.” Men den analyse passer jo ikke på alle pensionister, for 40 procent af boligens værdi er trods alt mange penge for de fleste i den tredje alder.

En lignende situation kan opstå, hvis prisfald på boligmarkedet går hånd i hånd med en økonomisk nedtur med stigende arbejdsløshed som under finanskrisen. En af de oprindelige tanker med afdragsfriheden var nemlig, at personer, som mister deres arbejde, kan ’svede’ de dårlige tider af med en periode med afdragsfrihed.

Det var også kortvarigt fremme, da man frygtede store økonomiske problemer hos danskerne i begyndelsen af coronakrisen. Men det bliver vanskeligere, hvis Systemisk Risikoråds forslag vinder genklang. Således kan forslaget ende med at have accelererende negativ effekt, fordi flere boligejere med ondt i økonomien må realisere deres bolig og måske endda gå derfra med gæld efter et salg.

Der er dog også sympatiske træk ved Systemisk Risikoråds tilgang, fordi man jo ønsker at bremse prisudviklingen, samtidig med at man forsøger at sikre de mest udsatte boligejere med den højeste gældsætning bedre ved at få dem til at afdrage mere. Men så var et bedre forslag nok at gennemføre et krav om, at f.eks. bankboliglån skal afdrages over en vis periode som forudsætning for at få et realkreditlån uden afdrag.

I det hele taget kan den megen debat om afdragsfrihed puste til en bølge, der har den modsatte effekt af det, Systemisk Risikoråd ønsker sig i form af flere boliglån med afdrag. I forvejen hersker der nemlig en fuldt forståelig trend, hvor velbeslåede og forudseende boligejere ’windowdresser’ i tide, mens de er på arbejdsmarkedet (faktisk før man fylder 55 år) og vælger at optage et 30-årigt lån uden afdrag for at være forberedt på en lav boligydelse i deres otium.

Realkredit Danmarks Flexlife, Totalkredits Fastrente+, Jyske Banks Jyske Frihed eller Nordeas Frihedslån er netop lån, som er målrettet til at indrette livet for ressourcestærke personer 30 år ud i fremtiden. Paradoksalt nok vil debatten om strengere låneregler puste til den usikkerhed og kan derfor få flere til at droppe afdragene på boliglånene, fordi man er bange for, at det bliver umuligt at få et sådant lån senere.

I det hele taget er det nok svært at undgå at få en mistanke om, at man fra Systemisk Risikoråds side benytter lejligheden til at gøre opmærksom på de generelle problemer ved afdragsfrie lån.

I denne omgang har erhvervsministeren dog allerede nu givet udtryk for, at han ikke vil følge rådets henstillinger til regeringen. Det er lige så fornuftigt af ham, som det er ufornuftigt fra risikorådets side at fremlægge et så vidtgående forslag, mens f.eks. de økonomiske vismænd samtidig har afvist behovet for et indgreb på boligmarkedet, ligesom usikkerhed om renten samt den forestående skattereform på boligområdet alligevel ventes at dæmpe prisudviklingen på boliger.

 

Læs mere

Nykredit i hårfin balancegang med bankfusion, der udfordrer sektorsamarbejdet

Fintechbank med kendte profiler vil kapre mindre erhvervskunder

Banker kan få skurkerolle ved statslige milliardlån

Flere banker kaster sig ind på markedet for små børsnoteringer

Bank gør klar til nye opkøb

Carsten Egeriis står med næsten umulig opgave: At genrejse Danske Bank

Detroniseret Danske Bank-direktør oplagt som ny topchef i Jyske Bank

Karsten Dybvad står svækket tilbage – og Danske Bank bliver næppe offensiv på markedspladsen

Ulmende uro i Danske Banks ejerkreds  

Danske Bank fejler i nordisk bankkapløb. Investorfight tager form