;
lokalbanker

Inside story

Er det stilhed før storm i bankerne?

De hårdtprøvede mindre banker i Lokale Pengeinstitutter puster ud et øjeblik og nyder gode tider. InsideBusiness ser nærmere på, hvornår det vender, for grundlæggende er forretningsmodellen udfordret. Og der er langtfra enighed om situationen mellem banker og kontrollanterne.

Hvis udviklingen i landets 60 lokalbanker kunne beskrives som en bil, ville det være en brugt, men velholdt BMW solidt placeret i overhalingsbanen.

For efter en omskiftelig tid med pres på forretningsmodellen, omfattende regeltyranni og en krise i landbruget, der er trukket i langdrag, har bankerne organiseret i Lokale Pengeinstitutter omsider fået ryddet op og sat gang i væksten. Alene i 2017 havde bankerne under ét en nettotilgang på ca. 15.000 nye erhvervskunder, mens man kunne byde velkommen til knap 50.000 nye privatkunder.

Men selv om der er nogen usikkerhed om bankernes væksttal, tyder det på, at det nære ved at være i lokalbank faktisk giver pote i forhold til de større banker. De har tillige leveret en gennemsnitlig egenkapitalforrentning på 10 procent og et samlet resultat før skat på 5 milliarder kroner.

Sagen kort

Trods fremgang og for en gangs skyld ro i de mindre banker venter der nye udfordringer lige om lidt.

Men endnu vigtigere er der endelig faldet ro over sektoren, for sektorens problembanker er efterhånden sorteret fra – bedst symboliseret ved hovedpersonen til Lokale Pengeinstitutters traditionsrige årsmøde i Aalborg, direktør Claus E. Petersen fra Den Jyske Sparekasse. For med tilskuddet fra Arbejdernes Landsbank, AP Pension og Nykredit til Den Jyske Sparekasses kommende børsnotering i november, synes der at være fred og fordragelighed efter en barsk tid, hvor krisebanken Vestjysk Bank er kommet på plads, og Østjydsk Bank har opgivet ævred efter en frugtesløs overlevelseskamp.

Men så er der jo netop brug for et kritisk syn på bankernes forretningsmodel, ellers bliver de fartblinde. Det er i hvert fald holdningen fra både Nationalbanken, Finanstilsynet og fra diverse politikere, der bliver og mere kreative i deres forsøg på fejlfinding i de mindre banker.

 

Kan det straffes, hvis et bestyrelsesmedlem er uforberedt?

Eksempelvis opfordrede Finanstilsynets Jesper Berg bankernes bestyrelser til at deltage aktivt og være ”velforberedte og have forholdt sig til bestyrelsesmaterialet forud for bestyrelsesmøderne.” De skal samtidig medvirke til løsning af både bestyrelsens opgaver og udfordre og forholde sig kritisk til direktionen. Det synes næsten for banalt og umuligt at kontrollere.

Men Jesper Berg har en pointe. Der er nemlig noget alvorligt på vej til bankledelser og direktioner fra politisk hold, for meldingen er, at offentlighedens retfærdighedssans er krænket af de mange fejlslagne søgsmål mod direktører og bestyrelser i kuldsejlede banker efter finanskrisen.

”Der er fra flere politikeres side opbakning til, at det skal ændres, så store ulykker får store konsekvenser. Så vi må se, hvad vi ender på, men p.t. er der en uholdbar retstilstand, og det vil være ændret til næste krise,” siger Jesper Berg, der peger på, at det kan blive nødvendigt at stramme grænserne for strafansvar, så man for eksempel kan idømmes en alvorlig straf ved at have udvist forsømmelighed i pasningen af sit bestyrelsesarbejde.

Lokale Pengeinstitutters formand, Claus E. Petersen, er bestemt ikke imponeret af den hårde linje, som Finanstilsynet lægger op til.

”Jeg er udmærket klar over vores manglende popularitet i befolkningen. Jeg synes dog, at politikerne og embedsmændene burde holde hovedet koldt og straffe bankdirektører som enhver anden direktør, der måtte begå en lovovertrædelse. Jeg kan ikke se det rimelige i, at man skal straffes hårdere, hvis man er i den finansielle sektor, end som direktør i DSV eller i et medicinfirma.”

Hvornår rammer den næste krise?

Det andet store tema er naturligvis, om de mindre bankers økonomiske fremgang kan fortsætte.

Jesper Berg påpeger, at bankernes resultater er båret frem af meget lave nedskrivninger, der næppe vil fortsætte, i takt med at konjunkturcyklen ændrer sig. Derfor kan der opstå problemer ved kraftige rentestigninger eller en opbremsning i økonomi eller boligpriser.

Tillige har bankerne ikke særlig stor udlånsvækst, selv om bankerne i Lokale Pengeinstitutter ført an af vækstkometer som Sparekassen Kronjylland, Middelfart Sparekasse, Ringkjøbing Landbobank og Sparekassen Sjælland-Fyn samlet set leverede en i forhold til storbankerne flot udlånsvækst på 6 procent i 2017.

Af samme årsag er Finanstilsynet og Nationalbankens folk meget opmærksomme på, om lokalbankerne vokser for kraftigt i områder langt fra deres lokalområde, bedst beskrevet som det såkaldte kirketårnsprincip. Kirketårnsprincippet betyder, at man skal kunne have fuldt udsyn over hele bankens lokalområde, hvis man kravler op i det lokale kirketårn i den by, hvor banken har sit hovedsæde.

Det verdensbillede vækker dog kun ringe genklang i lokalbankerne, der i stor stil udvider forretningerne og ofte åbner filialer i København. Her er Finanstilsynet særlig opmærksom på lån til ejerlejligheder og især på lån til andelsboliger og bekymret for, om den sunde fornuft bliver glemt i konkurrencesituationen, så der bliver lånt ud til kunder med negativ formue og/eller høj gældsfaktor.

 Formand: Der er styr på udlånene

Tendensen med risikotagning i de mindre banker bakkes i høj grad op af et nyt studie af erhvervsengagementer i en lang række banker foretaget af den garvede bankekspert Lars Krull fra Aalborg Universitet.

Ifølge Lokale Pengeinstitutters formand, Claus E. Petersen, er der dog styr på situationen:

”Jeg håber og tror på, at vi alle er blevet klogere. For eksempel det med at lade nogle opføre en forfærdelig masse lejligheder uden at have solgt noget og uden at have penge med hjemmefra baseret på en god idé. Der er vi ikke længere. Det er dumheder, der ikke bliver gentaget. Men et nyt problem kommer altid et nyt sted fra i en ny krise.”

Det andet store kreditproblem for lokalbankerne er landbruget – og i særdeleshed for en bank som Den Jyske Sparekasse, som igen og igen kommer til at skulle forklare kreditbogen til landbruget til den kommende børsnotering. Her er problemerne langtfra overstået:

”Det ligger stadig en oprydningsøvelse foran os. Men vi er kommet ud af det værste. Den største udfordring er, at der er mange landmænd, der har villet sælge i nogle år. Men nu har de lejet deres jorder ud. Så vi har ikke 8.000 landbrug, men 6.000, hvoraf de 2.000 gerne vil sælge – og på et tidspunkt dør de. Med hensyn til prognoserne for landbruget p.t. så er det jo sådan, at landmænd er ligesom bankdirektører. Når de bliver klemt lidt på maven, bliver de også dygtigere, mens det står på,” siger Claus E. Petersen, der som nævnt også er direktør i den børsaktuelle bank Den Jyske Sparekasse.

Hvor hårdt rammer en rentestigning?

Ifølge Claus E. Petersen er der tillige den udfordring, at landmændene kan blive hårdt ramt af rentestigninger, hvis de ikke har sikret gælden med delvis fastforrentede lån.

Det afgørende spørgsmål, hvornår og hvor hårdt en rentestigning vil ramme Danmark, forsøgte nationalbankdirektør Per Callesen at besvare. Og svaret er, at rentestigninger ikke ligger ligefor – og at dansk økonomi i forhold til resten af verden er godt polstret til at imødegå lige præcis en rentestigning.

”Hvor hårdt man bliver ramt af en rentestigning, kommer an på, hvor abrupt den kommer. Så i Europa bliver vi ikke mærket af de første rentestigninger på 1-2 procent. Herhjemme ville vi såmænd slet ikke tage skade af en rentestigning,” lød det fra Per Callesen, som ikke lagde skjul på, at Nationalbanken planlægger at lægge pres på politikerne om at stille nok et kapitalkrav til bankerne i form af en forhøjet kontracyklisk kapitalbuffer på yderligere 0,5 procent, hvis den nuværende udvikling fortsætter.

Det bliver næppe populært i bankene.

 

LÆS MERE

Kan Anders Dam overtage Nordjyske Bank?

Ejendomsmæglerkonge vil sælge realkreditlån

Vi afslører længe ventet realkreditrapport: Alt for ringe konkurrence på boliglån

Her er Konkurrencerådets anbefalinger for at øge konkurrencen på realkreditlån

Skrappe konkurrencefolk freder ingen

Realkreditten bliver den vigtigste konkurrencesag i 2017

Hemmelig aftale begrænser konkurrence på realkreditlån

Her er udvalgets anbefalinger til fremtidens realkreditlån

 

 

Billedtekst:

Claus E. Petersen fra Den Jyske Sparekasse, der også er formand for Lokale Pengeinstitutter, er symbolet på, at banksektoren har det bedre. For netop hans noget udsatte bank har netop fået planen for en måske livreddende børsnotering på plads.