Advokater, revisorer og brancheforeninger har længe råbt, ulven kommer.
Alligevel er den frygtede konkursbølge i det danske erhvervsliv udeblevet. Hverken under coronakrisen, hvor især statens milliardstore hjælpepakker og den efterfølgende økonomiske fest i privatforbruget var med til at holde hånden under landets virksomheder, eller i år, hvor inflationen og renter brager op verden over, er den frygtede konkursbølge med massive tab af arbejdspladser skyllet ind over landet.
Som bekendt kommer ulven dog før eller siden, og noget tyder på, at de første forvarsler om en konkursbølge udspiller sig i disse måneder.
Den galopperende energikrise og inflationskrise har ikke bare ramt erhvervslivet direkte på pengepungen, men har også fået forbrugerne til at holde på pengene.
Det har fået alarmklokkerne til at ringe hos især de små og mellemstore virksomheder, hvor rygsækken flere steder er fyldt med tab og lån fra coronakrisen.
I september steg antallet af konkurser i dansk erhvervsliv til det højeste niveau siden finanskrisen. Blandt de virksomheder, der har kastet håndklædet i ringen, finder man bl.a. andre måltidskasseleverandøren Simple Feast, den danske actionkameraproducent Paralenz samt iskæden Social Foodies.
Skal man se positivt på tallene, er antallet af konkurser de seneste 12 måneder dog kun ca. 7 procent højere end sammenlignet med de foregående 12 måneder.
Alligevel er det opfattelsen hos førende insolvensadvokater og revisorer, at vinteren bliver hård for mange af landets virksomheder.
Et tegn på, hvad der kan være i vente, er, at flere virksomheder er begyndt at søge mod advokater og revisorer for at få hjælp til de ekstraordinære udfordringer, de befinder sig midt i.
En af dem, der oplever det, er den erfarne advokat Andreas Kærsgaard Mylin.
I mange år stod han i spidsen for Accuras afdeling for rekonstruktion og insolvens, men er i dag partner i advokatfirmaet Holst. Han er desuden ekstern lektor ved Københavns Universitet i rekonstruktion samt fast kurator for Sø- og Handelsretten i København.
”Der er et svagt stigende antal konkurser for også virksomheder, som er i drift, og antallet øget givetvis i 2023. Det, vi også oplever i øjeblikket, er, at væsentlig flere virksomheder søger rådgivning for at finde løsninger på at håndtere deres kriseramte virksomhed,” siger Andreas Kærsgaard Mylin.
Coronalån tynger pressede virksomheder
Krisetegnene er for alvor taget til siden sensommeren, fortæller Andreas Kærsgaard Mylin, hvor renter og inflationen er skudt kraftigt i vejret, samtidig med at omkostningerne til energi er mangedoblet for mange virksomheder.
Det er især virksomheder med et efterslæb fra coronapandemien, som lige nu flokkes om landets advokathuse og revisionshuse for at søge hjælp til at modstå presset.
Fristerne for tilbagebetaling af momslån og hjælpepakker blev flere gange udskudt under pandemien, og selv om 21,4 milliarder kroner er tilbagebetalt, har flere virksomheder stadig udeståender med Gældsstyrelsen og Skattestyrelsen.
Aktuelt har Gældsstyrelsen indgået betalingsordninger med virksomheder for 4,6 milliarder kroner. Og netop den pulje af virksomheder er ifølge Andreas Kærsgaard Mylin under pres.
”Fra sidste på sommeren er vi begyndt at se et tydeligere billede af, at flere og flere små og mellemstore virksomheder er mere end pressede. Vi oplever, at en del virksomheder udfordres af de eksisterende afviklingsordninger, de har til Gældsstyrelsen og Skattestyrelsen, samtidig med at de presses af fald i omsætning og betydelige øgede omkostninger,” siger han.
”De største udfordringer er aktuelt hos de virksomheder, der har et efterslæb på gældssiden, som nu bliver ramt på toplinjen, og de, der har en væsentlig cost base på varer, materiale- og energiomkostninger. Det er bare en skidt cocktail. Det er ofte virksomheder, som i forvejen ikke er særlig godt polstret til meget på én gang,” tilføjer Andreas Kærsgaard Mylin.
Flere brancher er særlig udsat
Hos et af landets største revisionshuse, EY, genkender man billedet.
Ifølge Kaj Glochau, der er partner i EY og ekspert i smv-segmentet, var der ellers positive takter at spore efter 2021.
I en ny analyse har EY således gennemgået samtlige 2021-regnskaber fra danske selskaber, som er indleveret til Erhvervsstyrelsen. Konklusionen er, at af godt 240.000 regnskaber havde 32 procent underskud. Selv om der er tale om en tredjedel, er det et fald fra 2020 og 2019, hvor andelen af virksomheder med underskud var på hhv. 34 procent og 37 procent, på trods af at nettotilgangen af virksomheder steg med 10.000 selskaber i 2021.
Ifølge Kaj Glochau fortæller det, at landets virksomheder stod markant bedre rustet efter pandemien. Men det ændrer sig med hastige skridt i disse måneder, siger han.
”Til trods for pandemien har vi set færre og færre selskaber, der kører med underskud. Min vurdering er, at virksomhederne på grund af den krisestemning, de var i, har været bedre til at styre deres økonomi. Det er positivt og en styrke, i forhold til hvad man kigger ind i. For lige præcis nu knækker kurven. Vi vil se flere virksomheder med underskud i 2022 end i 2021,” siger Kaj Glochau.
”Forbrugerne holder sig tilbage. Det gør også, at virksomhederne holder sig tilbage. De flytter foden fra speederen. Og derfor knækker kurven, og vi vil også se flere konkurser. Det er en naturlig følge,” tilføjer han.
Både Andreas Kærsgaard Mylin og Kaj Glochau er enige om, at det især er byggebranchen, oplevelsesindustrien og detailbranchen, der lige nu mærker konsekvenserne af den massive økonomiske usikkerhed.
”Oplevelsesindustrien og detailhandlen får det svært. De har i forvejen haft det svært under pandemien. Underskudsandelen er større i de sektorer, og de får det nok også svært nu. Eksportvirksomhederne kan også få det svært, alt efter hvilke lande de har eksponeret sig mod. F.eks. har det tyske marked det hårdt, og det kan ramme de virksomheder, der har Tyskland som hovedmarked. Derudover kommer man ikke uden om byggebranchen, som også vil hive nogle underleverandører med sig,” siger Kaj Glochau.
Hans forventning er, at en decideret konkursbølge rammer til næste år. Hvor kraftig den bliver, vil især afhænge af krigen i Ukraine, der spiller en central rolle i de kraftige prisstigninger på bl.a. energi.
”Jeg tror, vi først ser det store skvulp næste år. Størrelsen afhænger af, hvordan situationen er i Ukraine. Hvis der fortsat er krig og usikkerhed, går det værre,” siger han.
Stigning i RKI for første gang i årevis
Mens pressede virksomheder søger ly hos advokater og revisorer, og antallet af konkurser er støt stigende, er det endnu på et niveau, der ikke har fået alarmklokkerne til at ringe hos inkassoselskabet Experian, der står bag skyldnerregistret RKI.
”Vi kan se en kontinuerlig stigning i antallet af konkurser og en tendens til, at stigningen fortsætter. Man skal dog holde sig for øje, at niveauet fra sidste år var utrolig lavt. Så man kan ikke tale om en stor konkursbølge endnu,” siger Bo Rasmussen, direktør i Experian.
Men modsat coronakrisen, som ikke for alvor sendte flere danskere i det frygtede skyldnerregister, oplever Experian for første gang i årevis en stigning i antallet af danskere, der har så svært ved at betale regningerne, at de havner i registret.
”For første gang i otte år ser vi en stigning i RKI-registret. Det er ikke en voldsom stigning, men i og med at det er første gang i otte år, er det bekymrende, at flere ikke har råd til at betale deres regninger,” siger Bo Rasmussen.
Han frygter, at tallet er vokset, når Experian til december gør antallet af danskere i RKI op igen.
“Kombinerer vi det med, hvor mange der beder om udsættelse på f.eks. elregninger og ikke kan betale deres regninger, gør det os endnu mere bekymret, når vi skal lave næste opgørelse til december. Ser vi en ny stigning til den tid, begynder vi at få nogle indikatorer på, at det går rigtig skidt,” siger han.
Læs mere
Forvalter har formue i klemme hos kriseramt husbygger
M&A-markedet balancerer på en knivsæg
Statslig investor har milliarder på spil i yderst skrøbeligt venturemarked
Gyser venter landets store husbyggere
Milliardhandler vakler efter usikkerhed
