Nykredits hovedsæde kan blive sværere at sælge end først antaget. Foto: Nykredit

Redaktørens analyse

Få klarhed om Nykredits børsnotering og den skjulte dagsorden

Først skulle storbankerne Danske Bank, Nykredit, Nordea med flere skaffe 130 milliarder kroner for at leve op til store kapitalkrav. Men nu ser det ud til, at de kan nøjes med under 100 milliarder kroner og en længere indkøringsfase. Men der er mere end bare milliarder i spil i Nykredits børsnotering. InsideBusiness går bag om de skjulte dagsordener.

Window dressing er et fremragende udtryk til at beskrive, når en finansiel virksomhed sminker sine regnskaber for at opnå særlige fordele. Det kan være at fremstå kapitalmæssigt stærk forud for et myndighedsbesøg, for at sælge aktier til en god pris eller for at presse en børsnotering igennem. Det kan være ret uskyldigt, og det kan være så groft og misvisende, at både revisorer og tilsyn skal blande sig.

Nykredit har været genstand for talrige beskyldninger om noget, der minder om omvendt window dressing. Stemmer i realkreditkoncernens bagland har i særlig grad beskyldt direktionen for at presse en børsnotering igennem for at styrke egeninteresser og realkreditkoncernens muligheder for at vokse ved at købe banker op. Har man betimeligt fået strammere myndighedskrav til at tage sig hårdere ud, end de egentlig er?

Medierne har kastet sig over sagen. Der har været talrige læk af fortrolige dokumenter, men indtil videre er det svært entydigt at slå fast, om der i Nykredits tilfælde er tale om en slags window dressing. For der er flere ting, der taler imod.

Medierne har kastet sig over sagen. Der har været talrige læk af fortrolige dokumenter, men indtil videre er det svært entydigt at slå fast, om der i Nykredits tilfælde er tale om en slags window dressing. For der er flere ting, der taler imod.

Det stærkeste bevis på Nykredits kapitalmangel er den rapport, som InsideBusiness afslørede den 31. august sidste år, hvor en gruppe eksperter støttet af Finanstilsynet nåede frem til, at danske storbanker og realkreditselskaber mangler 130 til 150 milliarder kroner i alt. Tallet mindede mistænkeligt meget om de 130 milliarder kroner, som bankernes brancheorganisation Finansrådet (Finansdanmark) var nået frem til. Alene Nykredit manglede 43 milliarder kroner.

Tallet står ikke længere ved magt. Siden er der lækket et dokument (se nederst) fra Baselkomiteen med nyt kapitalgulv på 75 procent. Overføres det tal til de beregninger, som Finansrådet sidste år stod bag, når man frem til, at danske banker mangler lidt over 100 milliarder kroner, men tallet gælder først fra 2025, og det er der jo længe til. Det er ikke usandsynligt, at gulvkravet falder til 70 procent svarende til et samlet kapitalkrav på lidt over 80 milliarder kroner. Men med hurtigere indfasning.

Nykredit mangler 26-33 milliarder kroner

En høkerberegning viser, at det for Nykredit vil betyde en øget kapitalstyrke på mellem 26 og 33 milliarder kroner, mens Danske Bank på grund af Realkredit Danmark vil ligge lidt lavere.

Nordea regner ingen rigtig med længere, fordi koncernen er blevet en filial af den svenske forretning. Dog slipper svenskerne ikke for at have en vis kapitalbuffer gemt i Nordea Kredit, som jo er en stor spiller på det danske realkreditmarked.

Også DLR Kredit og Jyske Bank risikerer at skulle stille med mere kapital, men det vil være så lidt, at det ikke er værd at regne med.

Falder Nykredits kapitalkrav i den størrelsesorden, er det straks lettere at håndtere for realkreditkoncernen. For koncernens specialister mener, at man også kan regne optagelsen af ansvarlig kapital med i regnestykket, og så falder koncernens krav om egentlig forøget kernekapital til omkring 15 milliarder kroner, hvilket er det beløb, koncernen selv har nævnt. Og så virker det pludselig som et helt sandsynligt scenario, at Nykredit kan tjene de penge selv. Ikke mindst, fordi det ventes, at topchef Michael Rasmussen den 11. februar i år kan fremlægge det bedste regnskab nogensinde.

Udefrakommende pres om børsnotering

Det er i den forbindelse værd at være opmærksom på, at kravet om en børsnotering af Nykredit ikke alene skyldes et internt ønske. Det kommer også fra myndighederne. Det kan man læse i en inspektionsrapport fra Finanstilsynet (se nederst), som når frem til, at det er en ‘udfordring’ for Nykredit, at man som systemisk vigtigt institut ikke har adgang til at hente egenkapital på finansmarkederne som andre systemiske institutter.

Det er dog ikke et nyt problem. For Nykredit og de danske myndigheder forsøgte at adressere problemstillingen allerede for flere år siden, da der blev presset et nyt lovgrundlag igennem, der gjorde det muligt for realkreditselskaber at sælge såkaldte præferenceaktier. Det betyder, at man opererer med flere aktieklasser, herunder en ny type aktie som mod højere udbyttebetaling giver afkald på indflydelse i virksomheden.

Realkreditkoncernen Nykredit har dog ikke benyttet sig af denne praksis, fordi det på grund af anden EU-lovgivning kun er muligt i meget lille omfang at variere udbyttebetalingerne. Derfor har Nykredits melding været, at de pågældende aktietyper blev irrelevante for såvel investorer som Nykredit selv, da de ikke var specielt kapitaleffektive at benytte sig af.

Er der en skjult dagsorden?

Tilbage står fortsat, om Nykredits direktion har en anden og mere skjult dagsorden med at gå på børsen.

En oplagt forklaring kunne være muligheden for øget indtjening i form af bonus og/eller højere løn i en børsnoteret virksomhed. Michael Rasmussen er dog med en årsløn i 2015 på 12 millioner kroner i forvejen en af landets absolut bedst lønnede bankdirektører. Det er næsten dobbelt så meget som Jyske Banks Anders Dam, der samme år fik 7,2 millioner kroner.

Man kan ikke afvise, at finansbosserne har skelet til Nets’ Bo Nilsson, der fik mere end 500 millioner kroner ud af børsnoteringen. Vi må dog formode, at Nykredits formandskab har lært lektien og undladt at indføre lignende aktieordninger til direktionen. I modsat fald må man imødese nok en imagemæssig katastrofe – ud over den eller dem, der allerede har ramt Nykredit.

Den anden skjulte dagsorden er muligheden for at gøre smertensbarnet Nykredit Bank til en bedre forretning end i dag. Det kan muligvis gøres ved at fusionere med en anden bank, hvor Spar Nord, som Nykredit allerede ejer aktier i, er den mest oplagte. Spørgsmålet er dog, om Spar Nords aktionærer har interesse i et aktiebytte, hvor man får en ejerandel i en stor og fusioneret børsnoteret Nykredit-koncern. For blandt investorer har Spar Nord (i modsætning til Nykredit Bank) et godt ry for solid bankdrift og kredithåndværk.

LÆS MERE

Realkredit bliver den vigtigste konkurrencesag i 2017

Her er udvalgets anbefalinger til fremtidens realkreditlån

Fusion er nok et skridt mod enden for dansk realkredit

 

InsideBusiness Basel
inspektionsrapport