;
Landbrug wev

Inside story

Fiasko for omstridt milliardfond  

En omstridt lånefond med penge fra staten og en række store pensionskasser har efter fire års levetid måttet sande, at efterspørgslen er stærkt begrænset, ligesom udsigterne til et afkast er noget dystre. 

Efter flere års omfattende tovtrækkeri lykkedes det i februar 2017 langt om længe Erhvervsministeriet at få søsat en ny fond øremærket lån til danske landmænd.  

Forinden var gået flere år med ophedede diskussioner både internt i Vækstfonden, der skulle administrere den nye fond, og ikke mindst med de pensionskasser, som staten gerne ville have til at bakke op med kapital.  

Lysten til at stille medlemmernes penge på højkant i Dansk Landbrugskapital var yderst begrænset, da mange pensionskasser anså det som usikkert, hvorvidt det var muligt at sikre et hæderligt afkast ved at låne penge ud til landmænd, der ikke havde andre muligheder for at investere i eksempelvis større og mere effektiv produktion.  

Akkurat samme debat var der internt i Vækstfondens bestyrelse, hvor især tidligere vicedirektør i Danske Bank Lise Gronø var indædt modstander af, at man fra statens side nu skulle til at låne penge ud til et erhverv, hvor netop for høj gæld i årevis havde givet store udfordringer.  

Samtidig havde hun og flere andre betænkeligheder ved, at man fra offentlig side nu skulle til at låne penge ud til landbrug, der forinden var blevet afvist i banken, fordi de i forvejen havde for høj gæld og lav soliditet.  

Imidlertid var de politiske ønsker om at etablere Dansk Landbrugskapital så stærke, at fonden i sidste ende blev en realitet med tilsagn på 1 milliard kroner fra staten samt ATP, PKA, Industriens Pension og Pensiondanmark.  

Fakta 

Dansk Landbrugskapital blev stiftet i 2017 med penge fra staten samt pensionskasserne ATP, Pensiondanmark, PKA og Industriens Pension.

Ideen mødte indledningsvis stor modstand både internt i Vækstfonden og fra mange investorer.

Indtil videre har Dansk Landbrugskapital ikke været nogen succes, og man har meget svært ved at finde landmænd, der vil låne penge af fonden.

Profil trak sig i protest 

I Vækstfonden fik beslutningen dog den direkte konsekvens, at Lise Gronø kort efter trak sig i protest mod beslutningen om at etablere lånefonden.  

Dansk Landbrugskapital ser da også indtil videre ud til at have været spild af statens og af pensionsopsparernes penge. Kort før jul måtte Vækstfonden og de øvrige investorer nemlig forlænge investeringsperioden af den simple grund, at alt for få landmænd havde søgt om penge.  

Det har dog nok også haft en betydning, at landbrugserhvervet har haft kronede dage de sidste par år.  

I alt har fonden på knap 4 år blot udlånt 265 millioner kroner til 43 landbrug, hvilket er langt færre end forventet, hvorfor man samtidig har været nødt til at reducere fondens samlede tilsagn med 300 millioner kroner i håb om at få lånt fondens midler ud.  

Ifølge InsideBusiness’ oplysninger hersker der blandt mange af de pensionskasser, der har investeret i Dansk Landbrugskapital en vis frustration over udviklingen, hvor mange er af den opfattelse, at man gav tilsagn med armen vredet rundt på ryggen.  

Burde holde sig væk 

Jørgen Svendsen fra AFPR, der er en af landets førende pensionseksperter, har generelt svært ved at se ideen i, at landets pensionskasser jagter alternative investeringer ud fra politiske hensyn eller historiske relationer og personlige netværk. Samtidig peger han på, at investeringer i landbrug ud fra en politisk motivation er noget, som kasserne burde gå en bue udenom.  

”Alle ved, at dansk landbrug har været underdrejet i årevis, og alt for mange bedrifter tjener ingen penge. Derfor er det en mærkelig cocktail, at landets pensionskasser pludselig går ind på det område. Især når pensionskasserne indgår i fonde, der skal låne penge ud. Her må man gå ud fra, bankerne har langt flere kompetencer, og det er ikke nødvendigvis sikkert, at kasserne har de rette kompetencer til at vurdere, hvorvidt et landbrug er dårligt eller ej,” siger han.  

Hos pensionskassen PBU har man neddroslet sine investeringer i fonde, og direktør Sune Schackenfeldt er generelt noget tøvende over for både at investere i landbrug samt at indgå i samarbejde med det offentlige omkring investeringer.  

”Vi har ikke nogen politiske bånd, der skal tages hensyn til, og vi skeler derfor ikke til politiske hensyn, når vi investerer. Det handler i stedet om at skabe det bedste afkast til vores medlemmer, og hvis der eksempelvis var attraktive afkast at hente ved at investere i landbrug, så ville vi nok gøre det på egen hånd,” siger han. 

For tidligt at dømme ude  

Hos Pensiondanmark, der er en af investorerne bag Dansk Landbrugskapital, understreger Kim Nielsen, head of alternative investments, at Dansk Landbrugskapital indtil videre ikke har levet op til forventningerne, men at det er for tidligt at dømme fonden ude. 

”Markedet for ansvarlige lån til danske landbrug har vist sig at være mindre end forventet. De låneinvesteringer, der er foretaget, er dog i tråd med forventningerne ved investering. Fonden er stadig i sin investeringsperiode, hvorfor det er for tidligt at lave en endelig vurdering af afkast,” siger han.  

Ligesom mange andre pensionskasser har Pensiondanmark bakket op om flere statslige fonde, herunder Dansk Vækstkapital under Vækstfonden, der i skrivende stund er ved at hente kapital til sin tredje fond i rækken.  

Kim Nielsen peger dog på, at Pensiondanmark i øjeblikket vurderer balancen i sin eksponering mod den offentlige investeringsfonde.  

”Vores overordnede syn er, at de kan være interessante, hvis investeringscasen er fornuftig, og investeringsstrukturer giver en fornuftig risikodeling mellem statslige fonde og private investorer. Vi evaluerer dog også løbende eksisterende investeringer og er opmærksom på, at investeringsvolumen og tempo samt realisering af foretagne investeringer vil være observationspunkter i forhold til eventuelle nye statslig-private fondsinvesteringer i fremtiden,” siger han.  

Har en rolle at spille 

Ifølge InsideBusiness’ oplysninger er flere af de andre pensionskasser, der har spyttet penge i Dansk Landbrugskapital, noget utilfredse med udviklingen indtil videre. Holdningen er, at man har investeret efter et politisk pres på samme måde, som det skete, da staten etablerede Dansk Vækstkapital (DVK) i 2011. 

Dengang var den politiske holdning, at mange danske virksomheder havde en for begrænset adgang til kapital, hvorfor det var nødvendigt at sikre bedre lånemuligheder for at undgå en kreditklemme.  

DVK endte derfor med at blive fødselshjælper på en række danske fonde, der sandsynligvis ikke var blevet etableret uden en hjælpende hånd fra staten, og siden har man rejst en fond mere, mens en tredje er i støbeskeen.  

Udfordringen er imidlertid, at mange pensionskasser i dag har svært ved at se ideen i at etablere en fund of funds (FOF) til at investere i danske kapitalfonde i en tid, hvor stort set alle aktører kan rejse ny kapital uden problemer.  

Samtidig har DVK gennem årene både investeret i udenlandske kapital- og venturefonde, ligesom man også har givet tilsagn til etablerede større fonde i ind- og udland, der ikke nødvendigvis øremærker deres kapital til opkøb inden for landets grænser.  

AP Pension er en af de pensionskasser, der takkede nej til at investere i den statslige landbrugsfond, ligesom man efter at have investeret i DVK’s første fond siden har trukket følehornene til sig.  

”Hvis der er en god businesscase i at investere sammen med offentlige aktører, så kigger vi naturligvis på det. Men vi er ikke særlig begejstrede for fund of funds, og generelt er vi kun i meget få kapitalfonde,” siger investeringsdirektør i AP Pension Ralf Magnussen 

Ralf Magnussen peger på, at man først og fremmest bør tage hensyn til, hvorvidt AP’s kunder har udsigt til et afkast på de enkelte investeringer. Han mener dog fortsat, at Dansk Vækstkapital kan have en rolle at spille især inden for venturemiljøet – også selv om pensionskassen ikke har investeret i fondene siden 2011.   

 

Læs mere

Afsløring: Pensionskasse investerede tungt i kapitalfonde trods intern modstand 

Nordiske kapitalfonde får baghjul på afkast  

M&A-marked: Her er de varmeste salgskandidater

Storbank dropper dansk corporate finance

Kapitalfondes væksthåb presset på pengejagt

PFA risikerer kæmpe nedskrivning på giftigt udlån