;
forsikring og pension

Redaktørens analyse

Finansier din bolig med pensionen

Det er ikke nødvendigt, at unge danskere indbetaler store beløb til arbejdsmarkedspension. En mere fleksibel indbetalingsordning vil være bedst for både danskere og Danmark. I Schweiz kan man bruge en del af pensionsopsparingen til boligen, og det kan være en kilde til inspiration, når det danske pensionssystem skal fornys.

Jeg glæder mig altid til, at vismandsrapporterne udkommer. Sådan var det også, da den senest udkom den 31. maj 2022. Selv om den er skrevet i et sprog, der ikke sjældent er omstændeligt og besværligt, så er det en tur tilbage til mine rødder som cand. oecon. (1986).

Der er altid en gennemgang af den aktuelle økonomi, og når overvismand Carl-Johan Dalgaard forklarer, hvordan professorerne ser på verden, er det altid interessant.

I den seneste rapport er der bl.a. sat fokus på låneregulering på boligmarkedet, og her sætter professorerne kniven ind der, hvor det gør mest ondt: At der er ubalancer i både pensionsopsparingen og boligfinansieringen, og at det er nødvendigt at træde på bremsen med adgang til afdragsfrie lån.

“Et krav om at afdrage på boliggælden, samtidig med at der skal indbetales til arbejdsmarkedspensionerne, kunne potentielt medføre, at den samlede opsparing i husholdningerne blev inoptimalt høj” (side 175).

På almindeligt dansk: Danskerne sparer alt for meget op. Alligevel er opsparing altid som udgangspunkt fornuftigt. Så er der noget at stå imod med, når der kommer uforudsete udgifter. Det gør der altid på et eller andet tidspunkt.

Arbejdsmarkedspensionen er der, hvor en meget stor del af danskerne sparer op. For de flestes vedkommende foretager både arbejdsgiver og arbejdstager løbende indbetaling som en fast procentdel af lønmodtagerens løn.

Det afgørende spørgsmål er, om yngre danskere skal indbetale lige så mange procent som de ældre. Der er et pres på økonomien i de år, hvor man er blevet færdig med uddannelsen, og hvis der skal købes ejerbolig, er der ikke mange penge i overskud om måneden, når det fastforrentede realkreditlån med afdrag er betalt til Nykredit, Realkredit Danmark, Nordea Kredit eller Jyske Bank.

Når man som 25-årig står med eksamensbeviset i hånden og er i gang med det første rigtige job, så kan det virke uoverskueligt, at der er udsigt til at arbejde i næsten 50 år, før man kan trække sig tilbage, samtidig med at der skal indbetales penge hver måned til en arbejdsmarkedspension.

På den anden side kan det betyde, at der er udsigt til en dramatisk indtægtsnedgang, når man træder ud af arbejdsmarkedet, fordi man er kommet for sent i gang. Det gælder derfor om at finde den rigtige balance mellem at bruge pengene nu og at udskyde til senere.

Den store pensionsopsparing i Danmark er en af de væsentligste årsager til det massive overskud på betalingsbalancen. Hvis man øger udbetalingskravet i forbindelse med køb af fast ejendom, vil det blive endnu større.

I Schweiz kan pensionsopsparingen bruges til boligfinansiering

I Schweiz kan man bruge pensionsformuen til boligkøb. Det kan være med til at løse udfordringerne i Danmark og sikre en bedre balance.

Hvis man køber en ejerbolig i Schweiz, kræver det en udbetaling på 20 procent. Halvdelen skal være egne penge, mens resten kan finansieres af køberens pensionsopsparing.

I alpelandet kan det ske på to måder. Man kan trække pengene direkte ud af pensionsopsparingen, som derefter falder med et tilsvarende beløb. Dermed er således udsigt til en mindre pension, medmindre der på et senere tidspunkt bliver indbetalt yderligere.

En anden mulighed er, at pensionsopsparingen bruges som sikkerhed for boliglånet.

Hvis man trækker penge ud af pensionsopsparingen og i stedet bruger pengene på en bolig, bliver boligens belåning mindre, og pensionsformuen reduceres tilsvarende. Det sker ikke ved den anden mulighed, hvor rentebetalingen bliver højere og friværdien dermed bliver forholdsvis mindre.

Der er ikke overraskende restriktioner på, hvor stor en del af pensionsformuen der må anvendes til boligfinansiering. Det er således ikke muligt at anvende disse ordninger indtil tre år før den normale tilbagetrækningsalder. Endvidere kan pensionskasserne sætte begrænsninger. Skattemæssigt er der også hensyn, der skal tages. Bl.a. skal der betales en særlig skat, hvis der bliver trukket penge ud af ens pensionsopsparing.

Balanceslankning

Hvis man indfører en tilsvarende model i Danmark, vil det være med til at skrue ned for både opsparing og lån hos danskerne.

Den schweiziske model har også en række ulemper, som trækker i den modsatte retning: Det er primært relevant for yngre danskere, der skylder mange penge væk i boligen. Da de har været kort tid på arbejdsmarkedet, vil der ikke være en stor pensionsopsparing.

En anden udfordring er, at risikoen bliver større for den enkelte dansker. I stedet for spredningen på flere aktiver vil det betyde, at flere penge er bundet i boligen, og dermed er man mere sårbar over for faldende boligpriser.

Det vil også være noget, der kan være med til at gøre statens pensionsudgifter større, hvis ikke der bliver indbetalt det, som man havde brugt til boligfinansiering.

Omvendt vil bankerne i Finans Danmark og pensionsbranchen hos Forsikring & Pension utvivlsomt kritisere planerne sønder og sammen, fordi de står til at tabe på både gynger og karusseller: Færre indtægter fra kapitalforvaltning og færre penge fra bidragssatser, ligesom de med en vis ret kan hævde, at danskerne bliver mere udsatte, fordi der bliver sammenfald mellem opsparing i bolig og aktiverne, der ligger til grund for pensionsopsparingen.

Det klogeste vil derfor være at indføre mere fleksible ordninger med arbejdsmarkedspensionerne, således at der skal indbetales mindre i de yngre år og mere, når man bliver ældre. Der kan være elementer fra den schweiziske ordning, som man med fordel kan trække på, når det danske pensionssystem skal optimeres og fremtidssikres.

 

Læs mere

Advarsler mod ‘usikre’ boliglån tager til

Barskere tider venter for lokalbankerne – formand får sin sag for

Banker skal stramme skruen for boligkøberne

Jyske Bank lukker for udenlandske kunder. Sydbank klar til at overtage

Banker har 10 mia. kr. til gode på omstridt post

Banker står med yderst penibel kommunikationsopgave

Overlever Totalkredit-aftalen året ud?

Nykredit bør overveje soloridt og droppe Totalkredit-bankerne

Anders Dam angriber Totalkredit-aftale: Invaliderende strafbestemmelser skader konkurrencen

Eksperter advarer om konkurrenceproblemer ved Nykredits rabatter

Nykredit nærmer sig magisk grænse – og det kan give problemer for Totalkredit-samarbejdet

Konkurrrencestyrelsen kulegraver datacentraler på kritisk tidspunkt for salg af Handelsbanken

Spar Nord-Nykredit-alliance storfavorit til Handelsbanken-køb, men en faktor kan forpurre det

Nykredit i svær balancegang med kontroversiel Sparinvest-aftale

Kommer det store opgør om dansk realkredit?

Nykredit Bank dumper priserne på banklån med midler fra realkredit-pengetank

Spændingerne tager til i Nykredits Totalkredit-samarbejde

Har bankerne fortæret erhvervsminister Simon Kollerup?