Nu kommer der nok en runde, hvor Danmarks mest pressede banker får skubbet yderligere til deres problemer. Det kan synes paradoksalt så mange år efter finanskrisen, men oprydningen fortsætter ufortrødent.
Det seneste tiltag er de såkaldte NEP-krav, som InsideBusiness allerede beskrev de voldsomme konsekvenser af med Finansiel Stabiltets direktør Henrik Bjerre-Nielsen som kilde tilbage i juni. Udfordringen for Finanstilsynet og Nationalbanken er at få klarlagt, hvad der skal ske, næste gang en mindre bank går ned.
Vi så under finanskrisen i sager som Amagerbanken, at indlånere med indeståender ud over Indskydergarantifondens (nu Garantiformuen) grænse på 100.000 euro tabte penge, fordi der ikke var likvider i boet til at dække af for tabet. Den samme situation kommer til at gøre sig gældende ved et bankkrak nu, men i mellemtiden er der sket det, at dette problem er løst for de største systemisk vigtige banker, som har staten i ryggen.
Derfor vil der uvægerlig ske det, at store indlån vil søge mod de største banker, hvor de er mest sikre. Og hvis der ikke gøres noget, giver det en skævvridning af konkurrencesituationen mellem de store og de små banker. Løsningen er at give de mindre banker et ekstra kapitalkrav. Og det er ikke småpenge. Ifølge Kurt Jensen fra Frøs Sparekasse kommer det til at betyde en forøgelse af kapitalkravet fra 16 procent i solvens til over 20 procent. Det er rigtig mange penge, som sparekasserne skal ud at skaffe ekstra. Hvor kapitalkravet præcis ender henne, har vi til gode at se.
Finanstilsynet neddysser problemet
Finanstilsynet prøver i InsideBusiness at dysse tallene ned ved at sige, at man kan spare pengene op ved at tilbageholde udbytte i fem år. Men selv ikke dette drastiske tiltag er nok til at løse problemerne for alle banker, kan man tolke af myndighedernes svar.
Problemet for en mindre bank, der i forvejen er presset, er, at ny ansvarlig lånekapital er dyr at forrente. Det betyder, at en i forvejen presset driftssituation bliver endnu mere udfordret. Man er således fanget i en ond spiral, hvor det bliver dyrere at drive banken, samtidig med at man rammes på andre fronter. Det kan godt blive grimt.
Som seniorrådgiver og bankekspert Lars Krull fra Aalborg Universitet beskriver det, skal de velpolstrede mindre banker nok klare sig, men der er stadig en underskov af pressede aktører. Som tidligere beskrevet i InsideBusiness har for eksempel Danske Andelskassers Bank, Vestjysk Bank, Den Jyske Sparekasse og Østjysk Bank i forvejen svært ved at få tingene til at hænge sammen.
Balancerer på en knivsæg
For brancheorganisationen Lokale Pengeinstitutter er det som at balancere på en knivsæg. På den ene side har man solide aktører som Jutlander Bank, Ringkjøbing Landbobank, Middelfart Sparekasse og andre dukse med styr på kreditbøgerne. På den anden side har man også en gruppe af trætte lokalbanker, som ikke har godt af at få nok en byrde at bære.
Man kan argumentere, at myndigheder som Nationalbanken og Finanstilsynet er for hårde ved lokalbankerne. Og man kan også argumentere, at mange lokalbanker har en reel berettigelse for at fastholde lokalsamfundene.
Omvendt må man også sige, at der fortsat er behov for at få ryddet op blandt de mest pressede banker. Denne øvelse klarer banksektoren ikke selv naturligt med opkøb af de pressede banker. Det har vi set med Vestjysk Bank, hvor der trods årelange meldinger om opkøbslyst ikke er nogen, der bider på.
Spørgsmålet er, om denne nye pakke kan blive det sidste skridt, som får de mest pressede banker til at kaste håndklædet i ringen?
LÆS MERE
Finanstilsynet til pressede banker. I klarer jer, hvis I dropper udbyttebetalinger
Her er Danmarks stærkeste og svageste banker
