6.2 Finanstilsynet vil til bunds i pensionsselskabernes alternativer og den måde, de værdiansætter dem på. PR-foto

Bank/Realkredit

Finanstilsynet advarer om alvorlig bankkrise

Mens pengeinstitutterne fortsat melder om lave nedskrivninger trods covid-19 og skræmmende dårlige økonomiske nøgletal, skifter Finanstilsynet til kriseberedskab og retter fokus mod bankernes kapitalstyrke. Vicedirektør sammenligner med tiden, da subprimelån blev den udløsende faktor for finanskrisen.

Verden har med covid-19 ændret sig i en sådan grad, at de danske banker skal vænne sig til en anden tilgang fra Finanstilsynet. Nu drejes tilsynsbesøgene, så de kommer til at minde mere om de svære tider under finanskrisen. Og det skal man ikke tage for let på, for tingene kan udvikle sig rigtig grimt for økonomien og de svageste bankkunder, forklarer vicedirektør Kristian Vie Madsen:

”Nu er vi jo kronisk sortseere, men vi mener faktisk, at det her kan blive ganske alvorligt. Vi står med en makroøkonomisk udvikling, hvor der kan komme et alvorligt tilbageslag, samtidig med at bankerne er presset af det meget lave renteniveau, der ser ud til at fortsætte. Det sidste er godt for de mange kunder, der får det svært, men det presser samtidig indtjeningen i bankerne – og de bliver dermed ramt på både toplinjen og stigende nedskrivninger.”

Kristian Vie Madsen påpeger, at vi endnu ikke ved, hvor hårdt økonomien bliver ramt. På den måde minder det om tiden i begyndelsen af finanskrisen i 2007, da man ikke vidste, hvor galt det ville gå. Men det spredte sig fra dårlige lån i USA og udløste en historisk dansk finanskrise, der sendte boligpriserne i gulvet, arbejdsløsheden op, og talrige banker krakkede.

Risiko hos mellemstore banker

Liste over bankerne inddelt efter risiko, som er baseret på BankResearchs estimater af pengeinstitutternes finansielle resultater for 2020.

Tal i parentes viser bankens placering på ranginddelingen efter hvor høj risiko, der er ved banken i forhold til de andre banker. Jo højere nummer, des større risiko og dårligere placering på listen.

Alm. Brand Bank (53)

Den Jyske Sparekasse (37)

Sparekassen Kronjylland (35)

Arbejdernes Landsbank (24)

Sparekassen Sjælland-Fyn (12)

Ringkjøbing Landbobank (11)

Lån & Spar Bank (8)

Vestjysk Bank (6)

Sparekassen Vendsyssel (3)

Jutlander Bank (2)

”Med subprimelånene i USA var der heller ikke nogen direkte kobling, der gav tabene i Danmark. Men så blev hele samfundsøkonomien ramt. Det kan f.eks. være en ejendomsudvikler, der ikke længere kan sælge sine projekter. Det er noget, der spreder sig i økonomien, når man ser sine kolleger miste deres arbejde. Man bliver mere tilbageholdende med at købe en ny lejlighed, man køber et billigere køkken. Det kendetegner et økonomisk tilbageslag, at nogle erhverv og privatkunder bliver mere ramt end andre – og det vil også påvirke bankerne.”

Enkeltbanker kan komme i problemer

Om der kommer egentlige bankkrak, som vi så det under finanskrisen, er endnu for tidligt at sige, konstaterer Kristian Vie Madsen. Men han mener, at selv om bankerne har ret pæne regnskaber i år, så venter der flere udfordringer forude.

”Hidtil har man ikke kunnet set, hvilke specifikke kunder der får det svært. Og den del har derfor ikke sat sig fuldt ud i bankernes regnskaberne endnu. Men det er ikke det samme, som at bankkunderne ikke bliver ramt, når hjælpepakkerne udløber, og skatterne skal betales igen. Så bliver det mere klart, hvem der har problemer. I forhold til før finanskrisen ramte, er bankerne væsentlig mere velkapitaliserede. Men er en bank tilstrækkelig uheldigt positioneret, har udfordringer med indtjeningen og bliver ramt med store nedskrivninger, så kan det blive rigtig alvorligt.”

Det vil man prøve at fange med en lidt anden tilgang til inspektionerne, og derfor skal bankerne vænne sig til, at de eksisterende kunder bliver anderledes dybt kontrolleret, når Finanstilsynet kommer på inspektion. Det skyldes, at man som led i sin normale strategi skifter fokus i tilsynet fra en høj- til en lavkonjunktur – og det har betydning for den måde, man griber tilsynsbesøgende an på.

Ny tilgang til inspektionsbesøg

”Som led i Finanstilsynets overordnede strategi justerer vi tingene, når tiderne ændrer sig. I gode tider har vi fortrinsvis fokus på risikotagningen i bankerne. Nu ser vi i stedet på, om bankerne er tilstrækkelig kapitaliseret, om man får nedskrevet nok, og om solvensbehovet passer med virkeligheden,” forklarer vicedirektør i Finanstilsynet Kristian Vie Madsen.

Det betyder helt konkret, at man skruer ned for gennemgangen af risikotagningen, når pengeinstitutterne får nye kunder ind, om bankerne f.eks. arbejder med en tilstrækkelig konservativ tilgang, hvis en kunde skal bevilges et lån til en ny bolig. I stedet drejer det sig nu mere om en alvorlig gennemgang af den eksisterende kreditbog, og hvilke kunder der er svagest.

”Der vil være færre stikprøver ved bevillingen af nye lån. Nu tager vi udgangspunkt i eksisterende svage kunder for at finde ud af, om de ligger i de rette stadier, og om banken har fået nedskrevet nok ud fra det stadie, som kunden er i. Det vil både være privat- og erhvervskunder, men det største fokus er på erhvervskunderne og de kunder, der ikke er stærke i forvejen, ligesom vi vil se på de sektorer, som er hårdest ramt.”

Tilgangen betyder kort fortalt, at tilsynet vil have fokus på, om kunderne, der er inddelt i forskellige kreditratings, migrerer nedad i ratingen, og om der bliver nedskrevet nok og tilstrækkelig hurtigt på kunden. Målsætningen er, at man vil være lidt på forkant, så man opfanger det, hvis f.eks. en kunde har mistet jobbet, og ikke først registrerer problemkunden, når regningerne ikke længere bliver betalt. Det ligger nemlig i de nye nedskrivningsregler, at bankerne skal være lidt på forkant.

Bankdirektører skal erkende problemer i tide

Får en bank problemer, gælder det om at være ude i god tid, siger Kristian Vie Madsen:

”Mit råd til bankerne er, at det handler om at reagere rettidigt, hvis man får problemer. Desto tidligere man gør noget, desto flere frihedsgrader har man også, uanset om man søger ly hos en stærkere bank, eller der skal noget andet til. Man gør sig selv en tjeneste ved at være ude i god tid.”

Ifølge den erfarne bankekspert og seniorrådgiver ved Aalborg Universitet bliver det ikke tab og nedskrivninger som følge af corona i sig selv, der kommer til at skubbe banker ud over kanten.

”Jeg ser snarere, at det bliver en indtjeningskrise over lang tid, blandt andet som følge af at nye spillere kommer ind på bankmarkedet med billigere og bedre produkter end dem, som pengeinstitutterne hidtil har levet af. Det er en udvikling, som corona kan skubbe til og være med til at forstærke.”

Det kan f.eks. være billigere opsparingsløsninger, lånemodeller eller nye slags bankvirksomheder, der agerer mere agilt end de eksisterende, f.eks. netbanken Lunar Way eller internationale giganter, der bevæger sig ind på bankmarkedet. Allerede nu har vi set en spiller som Apple Pay udfordre de eksisterende betalingsmodeller på markedet, om end Apple endnu ikke har rullet en egentlig bankplatform ud på markedet i Europa.

Risiko de mindste banker

Liste over bankerne inddelt efter risiko, som er baseret på BankResearchs estimater af pengeinstitutternes finansielle resultater for 2020.

Tal i parentes viser bankens placering på ranginddelingen efter hvor høj risiko, der er ved banken i forhold til de andre banker. Jo højere nummer, des større risiko og dårligere placering på listen.

Kun de 25 svageste er med.

Faster Andelskasse (58)

Salling Bank (57)

Merkur Andelskasse (56)

Folkesparekassen (54)

Sparekassen Den Lille Bikube (51)

Sparekassen Bredebro (50)

PenSam Bank (49)

Langå Sparekasse (48)

Andelskassen Fælleskassen (47)

Fanø Sparekasse (46)

Coop Bank (45)

Frøs Sparekasse (44)

Møns Bank (43)

Lægernes Bank (42)

Rønde Sparekasse (41)

Dragsholm Sparekasse (40)

Sparekassen Djursland (38)

Broager Sparekasse (36)

Fynske Bank (34)

Frørup Andelskasse (33)

Danske Andelskassers Bank (32)

Totalbanken (30)

BankNordik (29)

Hvidbjerg Bank (28)

Djurslands Bank (27)

Nordfyns Bank (26)

Kilde: BankResearch, 2020

Ifølge analytiker Nicholas Rohde, der følger sundhedstilstanden i både små og store banker tæt med udgivelsen af en årlig regnskabsanalyse via BankResearch, er bankerne generelt godt klædt på til krisetider:

”Ser vi på bankernes resultater indtil videre, så ser det ud til, at man har godt styr på situationen med en solid kapitalstyrke. Det, der kan bekymre, er der dog det, vi ikke ved. Er der banker, som har store enkeltstående engagementer til virksomheder, som er hårdt ramt af coronakrisen, så kan det godt udløse større nedskrivninger.”

Mindre banker kan komme i knibe

Nicholas Rohde mener ikke, at der blandt store og mellemstore banker vil være nogen, der for alvor får problemer. Det er mere i kategorien blandt de mindste banker, at nogle kan få udfordringer.

”Får man problemer, vil jeg opfordre til, at man som  bank søger at indgå i en konsolidering hos en større spiller.”

De seneste år er konsolideringen gået ret meget i stå hos pengeinstitutterne, der har brugt overskuddene til at opbygge større kapitalstyrke, der bedre kan modstå de stigende kapitalkrav. Men i forbindelse med covid-19 har Nationalbanken fjernet kapitalkravet om den kontracykliske buffer, og det har lettet presset på bankerne.

”Selv om der kommer flere konkurser som følge af corona i efteråret, tror jeg, at langt de fleste pengeinstitutter vil have en tilstrækkelig kapitalstyrke,” siger Nicholas Rohde.

 

LÆS OGSÅ

Her er de mest udsatte danske banker

PFA har milliarder i klemme i giftig EQT-investering

Derfor er Danske Banks kronprins nu fortid

Storbank skrotter danske selskaber

Afsløring: Danske Bank varsler søgsmål mod Thomas Borgen

Får vi dyb krise, bankkrak med kollaps af forskellige brancher?

Banker har milliarder i klemme i kriseramte hoteller 

Tre banker springer i øjnene med høje udlån til kriseramte sektorer