;
nyholm-web

Redaktørens analyse

Flere prisstigninger på realkredit spøger. Politisk bidragsstorm er blæst ud

Hvornår vil næste runde bidragsforhøjelser finde sted? Der er ikke meget, der står i vejen for prisstigninger, for det er kun småting, erhvervsminister Brian Mikkelsen vil ændre i reglerne for at forøge mobiliteten på realkreditmarkedet. Nu venter vi på Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens store rapport, der måske kan sætte skub i tingene.

At hæve priserne på danskernes realkreditlån er en af de nemmeste øvelser for bank- og finansverdenen at tjene milliarder på. Selv om der rejser sig et ramaskrig som i tilfældet Nykredit, der røg ud i en sand folkestorm i februar 2016, så er det forsvindende få kunder, der i praksis siger deres lån op og flytter det til et andet realkreditinstitut.

Og noget tyder på, at der kan være flere prisstigninger på vej.

Sidste år var skelsættende for Nykredits og hele realkreditsektorens evne til at vise ’pricing power’. For både Nordea Kredit og Danske Banks Realkredit Danmark fulgte med op, mens Jyske Bank/BRFKredit indtil videre har holdt priserne i ro. Dog faldt folkestormen sammen med valgsnak på Christiansborg, og daværende erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V) nedsatte et udvalg, der skulle se på gennemsigtighed og mobilitet på det danske realkreditmarked. Det var næppe, hvad Michael Rasmussen i Nykredit drømte om, da han lancerede prisstigningerne.

Den 26. januar 2017 kunne den nye erhvervs- og vækstminister Brian Mikkelsen (K) så fremlægge en aftale, der skal øge mobiliteten på realkreditmarkedet. Ni punkter skal først og fremmest øge informationsindsatsen over for kunderne.

Men spørger man eksperter på området, er der tale om et forslag med ringe effekt. For i praksis falder skifteomkostningerne kun med 5-6 procent, og det koster altså stadigvæk fra 8.000-12.000 kroner at skifte realkreditinstitut.

Skæv til forsikringsbranchen

Så er der en masse snak om prisportaler, bedre varslingsperioder og andre nuancer, som næppe får en effekt. Vi har set samme tendens på pensions- og forsikringsområdet. Men her har det vist sig inden for skadesforsikring, at det eneste virkningsfulde middel til at skabe konkurrence er at skabe et nemt system, hvor det modtagende forsikringsselskab i praksis altid betaler for flytning, står for det praktiske og lokker med en skarp og gennemskuelig pris på den anden side. Det har sat gang i tingene. Her er produkterne endda væsentlig mere forskellige end de ret ens realkreditlån.

I sidste uge afleverede både Nationalbanken og FinansDanmark så høringssvar til politikerne om den nye aftale, der skal øge mobiliteten.

I dagene op til skete der det interessante, at Jyske Bank-topchef Anders Dam leverede en bredside mod forslaget på hjemmesiden Finans.dk. Han påpegede, at der ville være konkurrencefordele for realkreditten over for Jyske Banks ret populære bankboliglån. Her så vi for første gang, at der potentielt kan være spændinger i det nye og fusionerede FinansDanmark, hvor det tidligere Realkreditrådet og bankerne i Finansrådet skal blive enige. Og det er ikke altid, at realkreditinstitut og bank har fælles interesser.

I formandsstolen hos FinansDanmark sidder dog Nykredits Michael Rasmussen, så man må sige, at realkreditten og Nykredit p.t. har overhånden i forhold til realkreditopkoblingen Jyske Bank, som er den eneste part, der i bidragssatsstormen har ageret offensivt og har kunnet sole sig i rollen som ’boligejernes bank’.

Flere ser gerne højere bidragssatser

Spørgsmålet er, om det ændrer sig i år. For i horisonten ulmer stigende bidragssatser. Nykredit vil utvivlsomt gerne være mere børsegnet end i dag, og det kan man nemt blive med højere priser. Og der er ved at være ryddet op i omkostningerne i realkreditkoncernen. Tillige har man skabt en model med Kundekroner, hvor man med en vis rimelighed kan sige, at pengene kommer tilbage til kunderne.

Nordea Kredit vil helt klart følge med op, det har man ifølge Finanswatch allerede lovet i en investorpræsentation. Det vides ikke, hvor Danske Bank står; de ligger lunt på flere parametre for tiden, men vil nok ikke sige nej tak til nogle hundrede millioner mere på bundlinjen. Især ikke, hvis det igen bliver Nykredit, der tager tæskene i pressen og på de sociale medier.

Dark horse er Jyske Banks Anders Dam. Han har historisk været god til at holde hovedet koldt, når andre råber, ulven kommer om regulering og højere kapitalkrav. Silkeborgbanken trykker næppe på knappen, før der for alvor er fare på færde, hvilket de seneste udmeldinger også bekræfter.

Kan Michael Rasmussen tåle en runde mere?

Nykredits Michael Rasmussen kan næppe tåle to runder i træk, hvor man hæver priserne, mens ærkerivalen holder dem i ro. Så man vil nok næppe hæve priserne lige nu, selv om regeringens forslag er stort set uden betydning.

Det kan måske ligefrem svække konkurrencen, da den skrappe varslingspolitik mindsker motivationen for at sænke priserne igen, hvilket også den garvede bankekspert Lars Krull fra Aalborg Universitet har påpeget.

Der kan dog også ske nyt, når Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i de kommende måneder præsenterer den nye rapport, som redegør for konkurrencen på realkeditområdet. Her kommer vi for alvor til at se den nye direktør Jakob Hald navigere over for politikerne på en meget svær dagsorden. Hidtil har han bekendt kulør som en hardliner i sagen om fusionen mellem Børsen og JP/Politikens Hus.

 

LÆS MERE

Nykredits prestigeprojekt er allerede forsinket. Exits på direktionsniveau

Michael Rasmussen vil udvide Totalkredit-samarbejde. Store omvæltninger nødvendige

Gigantisk hemmeligt it-projekt skal redde Totalkredit-samarbejdet

Danske Bank gør klar til massiv disruption af investeringsområdet

Vi kulegraver Danske Banks store turnaround. Interview med Thomas Borgen

Milliardoprydning i landbruget i 2017. Risiko for nye bankkrak

Hvor er bunden under bankernes lån til landbruget?