;
formuepleje

Inside story

Gearet “lavrisikofond” hårdt ramt af kursudsving i danske realkreditobligationer

Kapitalforvalteren Formuepleje har været hårdt ramt af en overraskende udvikling på det danske realkreditobligationsmarked. Det har ramt afkastene på flere af Formueplejes flagskibe. Formuepleje afviser, at forretningsmodellen er særlig sårbar, når de finansielle markeder gynger.

2021 har indtil videre været et hårdt år for flere af Formueplejes flagskibe.

Kombinationen af gearede fonde og et aktiemarked i vækst har ellers i mange år fået afkastene til at eksplodere i Formueplejes underliggende fonde og fået tusindvis af kunder til at flokkes om forvalteren. Det har forgyldt ejerne af Formuepleje – senest i første halvår, hvor indtjeningen bragede op over 300 mio. kr.

Med de gyldne tider for ejerne af Formuepleje skulle man tro, at investorerne også ville få fuld valuta for pengene. Men siden årsskiftet har flere af Formueplejes fonde halset langt efter de indeks, som Formuepleje sammenligner med. Det gælder storsællerten Penta, der er en af Formueplejes største og mest populære fonde.

Penta er ifølge Formuepleje en gearet lavrisikoportefølje, som er et alternativ til en passiv investering i verdensaktieindekset. Sammensætningen af fonden består af 20 til 30 pct. aktier, mens obligationer udgør mellem 70 og 80 pct. Obligationerne geares typisk fire gange.

Men siden årsskiftet har Penta været hårdt ramt af en – for Formuepleje –overraskende udvikling i markedet for danske realkreditobligationer. De konverterbare danske realkreditobligationer har nemlig vist sig at være yderst kursfølsomme, og i kombination med Formueplejes gearingsstrategi har det ramt investorernes afkast hårdt.

Et beskedent afkast på 3,9 pct. er resultatet i Penta år til dato, mens det sammenlignelige indeks har givet et afkast på 17,2 pct. i samme periode.

Endnu værre står det til for Formueplejes obligationsprodukt Fokus, der alene investerer i danske realkreditobligationer. Her er afkastet -16,5 pct. mod et afkast på -8,7 pct. i det indeks, som Formuepleje selv sammenligner med.

”På et og tre år er vi bagud afkastmæssigt på Penta. Det skyldes de danske realkreditobligationer, som har haft et svært år i år. Vi er ærgerlige over, at vi ikke har kunnet forudse udviklingen, men vi holder også fast i, at vi er en absolut returnfond og har leveret positivt afkast i år,” siger Søren Astrup, direktør i Formuepleje.

”Jeg skal være den første til at sige, at vi gerne ville have performet bedre. Men vi havde ikke set, at det var dansk konverterbare realkreditobligationer, der skulle rammes allerhårdest, for vi mener, at det er et bundsolidt marked,” siger han.

I problemer under urolige finansielle tider

Mens det buldrende aktiemarked har sikret Formueplejes kunder høje afkast i flere år, er det ikke første gang, at Formueplejes produkter bliver hårdt ramt, når de finansielle markeder gynger.

Det skete også under pandemien sidste forår, hvor Penta tabte næsten halvdelen af formuen. Det blev dog på ingen måder så slemt som under finanskrisen, hvor Penta tabte 90 pct. af sin værdi og var medvirkende til, at Formuepleje kom i massive problemer.

Finanskrisens problemer hang især sammen med, at Formuepleje dengang gearede fondene med blandt andet schweizerfranc. I sidste ende red kapitalforvalteren stormen af, men siden da har Formuepleje undgået at finansiere gearingen med den schweiziske valuta.

De nye problemer under coronakrisen rejser dog et naturligt spørgsmål, om Formueplejes forretningsmodel er særlig udsat i tider med finansiel uro – og ikke mindst om kunderne er klar over den risiko, som forretningsmodellen giver. Men det afviser Formuepleje.

”Du kan ikke sammenligne med finanskrisen, fordi indholdet af vores fonde var anderledes, og vi har lavet hele vores setup om siden da,” siger Søren Astrup.

”Under covid-19 var udsvingene i vores fonde ganske store, men jeg tror ikke, at de var større end så meget andet. Når det hele falder sammen, får du ikke særlig meget ud af at sprede dig. Under covid-19 jagtede alle likviditet, og det var blandt andet aktier og obligationer. Så vi har måske en høj volatilitet, fordi vores aktiver er likvide, men jeg tror ikke, at den er højere end så meget andet, der er likvidt,” siger han.

Ny rival distancerer Formuepleje på afkast

I slutningen af 2020 gik en ny alliance til angreb på Formuepleje. Det skete, da den kendte investeringsrådgiver og tidligere Morningstar-chef Nikolaj Holdt Mikkelsen lancerede en investeringsforening, der målrettet går efter Formueplejes marked.

I samarbejde med kapitalforvalteren Optimal Invest står Nikolaj Holdt Mikkelsen bag en investeringsforening, der i al sin enkelthed har til formål at tilbyde det samme, som Formuepleje kan tilbyde – bare betydelig billigere.

Netop pris har i mange år været et samtaleemne, når talen er faldet på Formuepleje. Ud over faste omkostninger, der er højere end hos mange andre forvaltere, er Formuepleje også blevet kritiseret i skarpe vendinger for at tage performance fee af positive afkast, mens man ikke leverer noget tilbage til kunderne, når markederne falder.

Afkast+ bruger samme strategi som Formuepleje-fondene Penta, Safe og Epikur. Men med løbende omkostninger på 1,34 pct. og en ÅOP på 1,49 pct. er fonden markant billigere end Formueplejes fonde, hvor de løbende omkostninger i Penta er på 2,36 pct., og ÅOP sidste år var på 2,69 pct.

Siden årsskiftet har Afkast+ leveret et afkast på 12,5 pct. til sine investorer. Til sammenligning har Penta leveret et afkast på 3,0 pct., mens Safe-fonden, der ifølge Nikolaj Holdt Mikkelsen er den mest sammenlignelige med Afkast+, har givet et afkast på 6,01 pct.

”Vi har en robust strategi baseret på sunde investeringsprincipper, og det er bl.a. derfor, at vi kommer stærkt igennem med et tocifret afkast i år,” siger Nikolaj Holdt Mikkelsen.

Rentestigninger giver perspektiver

Formuepleje og Søren Astrup holder begge fast i, at den nuværende uro ikke giver anledning til bekymringer på den lange bane. Tværtimod giver de seneste rentestigninger muligheder.

”Tiden arbejder for det at være obligationsinvestor. Vi bruger gearing op til fire gange på de her realkreditobligationer. Vi kan låne til ca. -0,4 p.a., og nu kan vi så placere de her obligationer til en rente på ca. 1,5 pct. Det rentetaxameter vil ligge og tikke, så vi indhenter det tabte,” siger han.

Samme vurdering lyder fra Nikolaj Holdt Mikkelsen.

”Når rentemarkedet udvikler sig, som det er tilfældet i år, rammer det afkastet på kort sigt, men forbedrer det forventede afkast på sigt, fordi rentemarginalen bliver øget. Så i det længere perspektiv er det yderst fornuftigt,” siger han.

 

Læs mere

Lukrative forretningsmodeller forgylder forvaltere forud for skæbnetime

Kapitalforvaltere brager gennem krisen, mens kapitalfonde lurer

Nye regler truer Nykredits fonde, mens Jyske Bank sløjfer omstridt gebyr

Formueplejes forretningsmodel hænger i en tynd tråd

Kæmpe forskel på investeringsfondenes afkast. Her er de bedste – og de værste

Lille fond tromler alle andre på afkast med omdiskuteret strategi