IVS

Politik

Forretningsfolk tjener styrtende på at sælge brugte IVS’er på mørkegråt marked

Et nyt marked for ’brugte’ IVS’er er opstået, efter at det i april blev gjort umuligt at stifte nye. Efterspørgslen er overvældende, selv om selskaberne skal omdannes allerede om halvandet år, og driftige forretningsfolk tjener styrtende på at sælge dem.

Iværksætterselskabsformen (IVS) er officielt blevet lagt i graven. Siden 9. april i år har det ikke været muligt at stifte nye IVS’er, og de eksisterende skal lade sig opløse eller omdanne til anpartsselskaber (ApS) senest 15. april 2021.

Intuitivt skulle man derfor forvente, at iværksætterne ville forsøge at komme ud af selskaberne snarere end ind, men det er paradoksalt nok ikke tilfældet. Efter afskaffelsen af den omdiskuterede selskabsform er der opstået et nyt, gråt marked for ’brugte’ IVS’er. Selskaberne, der tidligere kunne stiftes for 1 krone, handles nu for tusindvis af kroner, og forhandlerne melder om stor efterspørgsel.

”Jeg etablerede 15 IVS’er, umiddelbart før selskabsformen blev afskaffet ud fra den betragtning, at der ville være nogle iværksættere, som for sent opdagede, at der var blevet lukket, og som fortrød, at de ikke havde nået at stifte et IVS. Men jeg havde ikke forventet, at efterspørgslen ville være så stor,” siger advokat Jacob Tøjner fra Sankt Petri Advokater.

”Folk stod i kø for at få fat i et IVS. Det tog os 30 dage at sælge alle 15, og vi lod endda prisen følge efterspørgslen. Nu har vi udsolgt på alle hylder,” siger han.

Jacob Tøjner ønsker ikke at oplyse, hvor meget han tog for de ’færdige’ IVS’er, men fortæller, at han kunne tage en lidt højere pris end andre, fordi han kunne udstede en garanti for, at selskaberne var ’jomfruelige og ubrugte’ i den forstand, at de var oprettet med henblik på videresalg og derfor aldrig havde drevet en virksomhed.

Sagen kort

Afskaffelsen af IVS’erne har kastet et nyt marked af sig. Iværksættere handler nu de brugte selskaber for tusindvis af kroner.

Der er imidlertid delte meninger om, hvorvidt det giver mening at købe et brugt IVS. I de fleste tilfælde vil man være bedre tjent med en enkeltmandsvirksomhed, mener FSR, og en privat rådgiver advarer.

Der kan dog være tilfælde, hvor det giver mening at købe et brugt IVS. Især hvis alternativet er at udvikle projektet uden et selskab.

Sælges til overpris

På Aminos iværksætterforum og i diverse facebookgrupper bliver IVS’erne handlet flittigt mellem privatpersoner, og her koster de såkaldte 1-kroneselskaber nu fra omkring 2.000 kroner og opefter. Nogle professionelle forhandlere har ifølge InsideBusiness’ oplysninger taget helt op til 9.000 kroner for et iværksætterselskab, men typisk ligger prisen et sted i midten, lyder det fra Dansk Erhverv, der følger udviklingen tæt.

”Der er opstået et marked for brugte IVS’er. De allerdårligst stillede iværksættere, der ikke har de 40.000 kroner, det kræver at starte et ApS, er klar til at betale 5.000-6.000 kroner for et IVS, så de kan komme gang – selv om de om halvandet år skal betale for at omdanne dem til ApS’er alligevel. Det siger noget om behovet for denne type selskabsform,” siger Jasmina Pless, der er chefkonsulent for iværksætterpolitik i Dansk Erhverv.

”Hvis man er studerende og gerne vil i gang med sin virksomhed, kan kapitalkravet afholde én fra at gå i gang, eller det kan betyde, at man ikke starter så hurtigt, som man har lyst til. Derfor kan IVS’erne stadig være attraktive for nogle,” siger hun.

På Fyn nåede forretningsmanden Johnny Hast Hansen fra bogføringsfirmaet 4Audit at oprette 292 IVS’er, før selskabsformen blev afskaffet. Siden har han solgt kraftigt ud af beholdningen.

Hvis han får held til at sælge alle 292 for mellem 5.000 og 7.000 kr., vil det indbringe halvanden til to millioner kroner.

Brugte IVS’er er en tvivlsom strategi

Giver det overhovedet mening at købe et IVS med en holdbarhed på under halvandet år? Det er der delte meninger om.

John Hannover, der rådgiver iværksættere, er en af de store fortalere for afskaffelsen af IVS’erne, og han fraråder, at man køber et ’brugt’ IVS i dag. Man vil i de fleste tilfælde være bedre tjent med en enkeltmandsvirksomhed, og hvis det endelig skal være et selskab med begrænset hæftelse, anbefaler han at man finder de 40.000 til et ApS, før man smider penge efter et midlertidigt IVS.

”Der er ingen tvivl om, at der er efterspørgsel på IVS nu, ligesom der var efterspørgsel på dem før 9. april, og det hænger selvfølgelig sammen med, at der ikke er nogen økonomisk risiko forbundet med IVS’erne,” siger John Hannover og fortsætter:

”Jeg anerkender, at der nu er nogle, der er så desperate for at komme i gang, at de vil betale tusindvis af kroner for et brugt IVS, men det vil jeg ikke anbefale. Det ender jo med at koste dem væsentlig mere i det lange løb, når IVS-selskabet alligevel skal omdannes til et ApS i 2021. Derudover får de store problemer med at finde en bank, som vil have dem. Så i min optik er man bedre tjent med at stifte et personligt selskab eller alternativt at finde de 40.000 kroner, et ApS kræver.”

Heller ikke i revisorernes brancheforening FSR er man begejstret for det nye marked, som direktør Tom Vile Jensen betegner som ”mørkegråt”.

Han mener ikke nødvendigvis, at markedet for brugte IVS’er er udtryk for, at noget iværksætteri er gået tabt, eller at iværksætterne savner selskabsformen.

”Det er snarere udtryk for, at vi er i en overgangsperiode, hvor nogle ser brugte IVS’er som et billigere og lettere alternativ til at skaffe de 40.000 kroner, et ApS kræver. Men IVS’erne giver også lettere adgang til selskabssystemet, og derfor er der større risiko for, at de bliver misbrugt af folk, der ikke har rent mel i posen,” siger Tom Vile Jensen.

Han opfordrer i den forbindelse landets godkendte revisorer til at være forsigtige, når de har med IVS’erne at gøre.

”Det er tilladt at sælge selskaberne videre, men hvis man er godkendt revisor, er det vores anbefaling, at man er meget påpasselig. De selskaber kan meget let blive misbrugt, og derfor er det noget, både revisorerne og myndighederne bør have ekstraordinært meget fokus på,” siger han.

Gråt marked har sin berettigelse

Ifølge advokat Jacob Tøjner er der dog mange helt legitime årsager til, at folk er interesserede i brugte IVS’er.

Hvis man for eksempel udvikler et forretningskoncept, en app eller et andet aktiv, risikerer man senere et skatteproblem, hvis man arbejder i privatregi uden et CVR-nummer. Hvis aktivet stiger i værdi og man siden får nogle investorer med ombord, vil man i den forbindelse lægge aktiviteterne ind i et ApS. Men så skal man sælge det udviklede til selskabet til handelsværdien. Gør man ikke det, ’kan man få et ret stort problem senere,’ forklarer Jacob Tøjner. Det er med andre ord nødvendigt for iværksættere at eje en virksomhed, som kan holde udviklingsaktiviteterne i sig fra starten.

Til det formål er IVS’erne attraktive, fordi de dels ikke kræver en stor kapitalforpligtelse, og fordi man samtidig ikke hæfter personligt. Hvis man er to om selskab, skal den ene partner altså ikke bøde personligt for den anden partners eventuelle fejltagelser, hvilket ellers ville have været tilfældet i et selskab med personlig hæftelse, såsom et interessentselskab (I/S).

Private udviklere risikerer skattesmæk

At muligheden for at stifte et IVS nu er forsvundet, er derfor et stort problem for iværksætterne, lyder det fra Jacob Tøjner. For hvis man ikke kan skaffe de 40.000 kroner til at dække kapitalkravet for et ApS, er alternativet for mange helt at lade være med at stifte et selskab.

”Hvis man er to partnere, kunne man også vælge at stifte et interessentselskab (I/S). Men ligesom for enkeltmandsvirksomheder hæfter man her med alt, hvad man ejer og har. Så hvis det efterfølgende viser sig, at den ene for eksempel har ladet sig inspirere lidt for meget af en kode fra et amerikansk it-selskab, så ender begge partnere med at hænge på den fejltagelse,” siger Jacob Tøjner.

Data fra selskabsregistret tyder da heller ikke på, at antallet af enkeltmandsvirksomheder er steget, siden IVS’erne blev afskaffet 9. april. Faktisk er antallet af nystiftelser per måned faldet med omkring 100 selskaber, mens antallet af nye anpartsselskaber er steget en smule. Dog ikke nok til at kompensere for de manglende IVS’er. Det tyder ifølge Jacob Tøjner på, at iværksætterne har truffet uhensigtsmæssige valg, hvor man udvikler som privatperson, hvilket potentielt kan bringe iværksætterne på kant med skattevæsenet.

”Hvis man har brugt alle weekender i to år på at udvikle en IT-platform, kan man ikke bare oprette et ApS og lægge aktiviteterne derind uden at komme i skattemyndighedernes søgelys. Det kræver ikke stor teknisk snilde for myndighederne at spore dem, der har udviklet projekterne i privat regi, og de risikerer en at få en masse skattesager på nakken. Det er af mangel på alternativer, at du ser folk famle sådan rundt for tiden. Det er faktisk en skandale og skammeligt,”

LÆS OGSÅ

Omstridt iværksætterlov koster selskaber i hobetal 

Stadig rig mulighed for selskabssvindel efter IVS’ernes død

Jarlov vender det døve øre til kritik i betændt opgør om iværksætteri

Sunde virksomheder risikerer tvangsopløsning som følge af ny lov

Skarp kritik af ny lov: Danske virksomheder rammes af næsthøjeste krav i EU

Valgår får minister til at slukke for iværksætterpanelet

Storaktionær kortslutter omstridt milliardhandel

Ny rapport bliver en gyser for store dele af pensionsbranchen

Her yngler pengene, når markederne bløder. Se fondenes vindere og tabere

Har regeringen og Nationalbanken smadret boligmarkedet?

Pensionschefer i opgør om at pelse pensionister