;
Unavngivet

Forsikring

Forsikringsbranchen tørner sammen over kontroversiel prispolitik

To toneangivende danske forsikringsselskaber har indført en kontroversiel og potentielt lukrativ prisstigningsmodel for erhvervsforsikringer. Andre spillere er kritiske over for modellen, der kan være en gamechanger for hele branchen, advarer Topdanmark. Tryg vil nu ændre retning.

Erhvervskunderne i to af landets største forsikringsselskaber, Tryg og Gjensidige, kan fremover risikere at få prisstigninger på op til 5 pct. uden varsling for bygnings- og erhvervsforsikringer. Det viser InsideBusiness’ rundspørge til landets største skadesforsikringsselskaber.

Begrundelsen er, at man mener, at en prisstigning på op til 5 pct. er ”ikkevæsentlig”. Derfor mener man at være sin gode ret til at hæve priserne uden varsling, om end dette spørgsmål splitter forsikringsbranchen, og man er rundtomkring i selskaberne bekymret for, at Trygs og Gjensidiges praksis vil ændre prisstrukturen således, at kunderne tilbydes kunstigt lave priser, når de skal lokkes ind i selskabet, hvorefter man så hæver priserne hurtigt. Det kan udløse en slags gamechanger for hele prissætningen på erhvervsforsikringer.

Det er i hvert fald meldingen fra Topdanmarks prissætningsdirektør, Jakob Laursen, der ikke har indført de kontroversielle prisstigninger og henholder sig til branchestandarden om indeksprisstigninger på ca. 2 pct. per år:

”Vi har ikke konkrete planer om dette, men hvis det nu viser sig, at en eller flere af vores store konkurrenter har indført noget sådant, så må vi naturligvis også overveje, om vi skal indføre lignende tiltag. Det skyldes, at et sådant system vil føre til, at konkurrenterne kan tage en markant lavere pris i begyndelsen for så senere at tage sig betalt for de første års lave pris. Noget sådant vil kunne være en gamechanger, og det vil påvirke konkurrencen på markedet i en sådan grad, at jeg vil vurdere, at alle øvrige selskaber vil se sig nødsaget til at følge efter,” siger Topdanmark-direktøren.

Købstæderne: Kan være i strid med god skik

Sagen kort

En metode til at hæve priserne med op til 5 pct. om året for kunderne i forsikringsbranchen har sat branchen på den anden ende.

På den ene side står Gjensidige og Tryg, der har indført modellen, mens Købstæderne har indført den delvist, men alligevel er imod den.

De øvrige selskaber er stærkt kritiske – og Finanstilsynets budskab til parterne er tvetydigt.

Også hos Købstædernes Forsikring er underwriting-direktør Morten Jepsen stærkt kritisk over for modellen, selv om selskabet har indskrevet det inden for ejendomsforsikringer. Han mener ligefrem, at det fremgår af reglerne for god skik for finansielle virksomheder, at man skal have en tabsgivende portefølje, før modellen kan tages i anvendelse:

”Nej, det er ikke generel praksis hos os. Inden for ejendomsforsikring specifikt har vi dog valgt at indskrive i vores vilkår, at det er et redskab, vi kan tage i brug uden at varsle kunderne. Vi har ikke brugt bestemmelsen i praksis, da den først for nylig er indført. Vi følger bekendtgørelsen om god skik for finansielle virksomheder. Det vil sige, at vi kun gør brug af muligheden, hvis der er tale om en tabsgivende portefølje, og derudover sker det ikke konsekvent år for år, og vi vil til enhver tid holde os under en grænse på 5 pct., som er halvdelen af, hvad bekendtgørelsen beskriver som ’ikkevæsentlig’.”

Finanstilsynet: Pas på med at hæve priserne for meget

Tryg oplyste i fredags over for InsideBusiness i en sag om en intern whistleblower, der har advaret Forbrugerombudsmanden om Trygs praksis, at man mener sig berettiget til at hæve priserne med op til 5 pct., da Finanstilsynet sætter det som grænse for, om en prisstigning kan betegnes som væsentlig eller ikkevæsentlig. Det er dog en sandhed med modifikationer, lyder det fra kontorchef Ulla Brøns Petersen fra Finanstilsynet, der henviser til bekendtgørelse om god skik for forsikringsdistribution §19:

”Den indeholder en regel om, at et forsikringsselskab senest 30 dage før forsikringsperiodens ophør skal varsle enhver væsentlig ændring af forsikringen, herunder også en væsentlig ændring af præmien. Reglen har til formål at sikre, at kunderne er opmærksomme på ændrede vilkår, når de en gang om året fornyr deres forsikringer ved at betale den opkrævning, de modtager fra forsikringsselskabet. Reglen fastsætter ikke, hvad der udgør en væsentlig ændring, men Finanstilsynet har som vejledning tilkendegivet at en stigning på mere end 5 pct. er væsentlig.”

Det betyder til gengæld ikke, at et selskab som Tryg eller Gjensidige har carte blanche til at hæve priserne uhæmmet år for år:

”Man kan dog ikke deraf slutte, at alle stigninger under 5 pct. ikke vil skulle varsles. Hertil kommer, at forsikringsselskaberne har en generel forpligtelse til at handle redeligt og loyalt over for kunderne. Det vil ikke være i overensstemmelse med denne forpligtelse, hvis ikke man som selskab giver kunderne redelig information om prisændringer og eksempelvis bevidst gennemføre prisstigninger gradvist for at undgå at varsling,” fortsætter Ulla Brøns Petersen, som understreger, at den finansielle lovgivning som hovedregel ikke regulerer, hvordan finansielle virksomheder kan og skal prissætte deres produkter.

Gensidige selskaber er kritisk over for Trygs praksis

Gensidige-aktører som Købstæderne, GF Forsikring og Thisted Forsikring benytter sig heller ikke af den kontroversielle model for prisstigninger. Et relevant tema er her, om selskabet er kundeejet eller ej. For her er man kritisk over for at indføre prisstigninger, som overstiger det skadesniveau, der ligger i porteføljen:

”Som kundeejet forsikringsselskab er vores fornemste opgave at opfylde vores ejeres – nemlig kundernes – forsikringsbehov og ikke mere. Det betyder omvendt, at hvis præmierne på et specifikt produkt ikke rækker til at kunne betale for vores kunders forsikringsskader, kan vi være nødt til at hæve præmierne. En ’ikkevæsentlig’ stigning på 3-4 pct. vil typisk være nok til at dække, hvis skadeniveauet er steget lidt mere end det normale prisindeks og giver underskud – uden at det forventes at have en væsentlig betydning for kunderne. I sådanne tilfælde kan ikkevæsentlige præmiestigninger lejlighedsvis være et relevant værktøj at tage i brug,” forklarer underwriting-direktør Morten Jepsen fra Købstædernes Forsikring.

Hos Thisted Forsikring er det bestemt heller ikke strategien at lade priserne på erhvervsforsikringer stige ud over indeksreguleringer.

”Vi gør det på den traditionelle måde med forskellige indeks, vi følger. Vi mener ikke, at der er behov for at ændre det, for vi har rigtig god indtjening på erhvervsforsikringer,” siger administrerende direktør Dennis René Petersen fra Thisted forsikring.

Det er desuden i strid med forsikringsbranchens generelle praksis, hvis man pludselig vil hæve prisen med op til 5 pct. om året uden at varsle kunderne, mener han:

”Jeg har bemærket, at andre er begyndt at gøre det. Og det er et brud med den traditionelle måde at drive forsikringsselskab på. Det er muligt, at man kan skrive sig ud af det i sine forsikringsbetingelser. Men det er bestemt ikke en vej, som vi har tænkt os at gå for nuværende,” siger Dennis René Petersen.

Også GF Forsikring er kritisk over for metoden. Men GF Forsikring kan på erhvervsbygning- og erhvervsløsøreforsikringen gennemføre ekstraordinære prisstigninger ud over indeksering med op til 3 pct. Dog er bestemmelsen aldrig blevet anvendt, men er indskrevet i betingelserne for at give en mulighed for ekstraordinært at kunne justere prisen, i tilfælde af at et produkt generelt ikke er lønsomt, men vil ikke blive anvendt til prisregulering på individuelt kundeniveau.

”Som sagt er det ikke en mulighed, vi har brugt, og hvis vi på et tidspunkt vælger at gøre brug af muligheden, skal kunderne oplyses særskilt om det på opkrævningen,” lyder fra GF Forsikring.

Også If og Codan er kritiske

Men den kritiske linje over for de høje prisjusteringer lever også i bedste velgående hos de børsnoterede aktører. Således er strategien hos If Forsikring at have stabile priser, der tager udgangspunkt i en risikovurdering af den enkelte kunde.

”Generelt sikrer vi os et indeks gennem præmiejusteringer. Er der en skadeudvikling, hvor risikobilledet gør det nødvendigt, så tager vi en individuel dialog med kunden, så de kender baggrunden for stigningen, hvis den ligger væsentligt over indeks,” lyder det fra kommunikationschef Birgitte Ringbæk fra If forsikring, der kun tegner erhvervskunderne for en etårig periode ad gangen, hvor man så løbende indarbejder ændringer i dialog med kunderne.

Også hos Codan har man valgt at gå en stor bue uden om den omdiskuterede model, oplyser pressechef Troels Karlskov:

”I Codan fornyer vi kundernes priser og vilkår i henhold til de tydelige betingelser, vi har i forsikringsaftalerne. Hvis det viser sig nødvendigt at ændre betingelser eller priser, varsler vi naturligvis jævnfør vores betingelser.”

Gjensidige: Skadesomkostninger stiger mere end indeks

I Gjensidige forsvarer kommerciel direktør Lars Kronborg indførslen af de kontroversielle prisstigninger med, at forbrugerpris og lønindeks ikke har kunnet følge med omkostningerne til skader:

”Vi har gennem længere tid konstateret, at de standardindeks, vi har til rådighed, i nogle år ikke er tilstrækkelige til at dække stigende omkostninger til skader, såkaldt skadeinflation. For at undgå store pludselige og kollektive udsving i priserne har vi valgt at indføre mulighed for at gennemføre mindre stigninger over for de kunder og risikogrupper, hvor det er nødvendigt.”

Ifølge Lars Kronborg justerer man løbende priserne, og for erhvervskunderne betyder det, at en erhvervskunde maksimalt kan blive opkrævet 5 pct., som er grænsen for en ikkevæsentlig prisstigning – og her følger kommunikation og proces den sædvanlige praksis ved de årlige opkrævninger.

Hos Tryg har man været frontløber med de nye prisstigninger, men har nu alligevel besluttet sig for at varsle prisstigninger ud over indeks til både privat- og erhvervsforsikringer, selv om man mener at have gjort meget ud af at informere kunderne om muligheden for prisreguleringer ud over indeks med breve til kunderne, ligesom Trygs erhvervskunder har mulighed for at opsige forsikringen med 14 dages varsel, hvilket er usædvanligt for en erhvervskontrakt, der normalt kun kan opsiges ved kontraktudgang efter et, tre eller fem år.

Tryg: Vi ændrer praksis

”Når det er sagt, så er vi naturligvis meget optaget af, at vores kunder forstår sammenhængen mellem produkt og pris. For at skabe yderligere transparens har vi derfor i nogen tid arbejdet med, hvordan vi kunne forbedre kommunikationen omkring prisreguleringer. Som led i det arbejde besluttede vi i september sidste år at ændre vores procedurer, og vi varsler nu alle prisændringer ud over indeks for forbrugerforsikringer – hvad enten de er under eller over 5 pct. Det er en proces med mange it-forberedelser, som nu er nået til vores erhvervsforretning,” fremgår det af et skriftligt svar fra Trygs fungerende pressechef, Susanne Lindhage. Netop Tryg er i disse dage udfordret af, at en intern whistleblower har advaret om Trygs prispraksis over for Forbrugerombudsmanden som beskrevet i InsideBusiness fredag.

Trygs mener dog fortsat, at deres omdiskuterede prispraksis er den rigtige:

”At regulere priserne på en forsikring alene på baggrund af et bestemt indeks er efter vores mening ikke tidssvarende. Via data er der i dag mulighed for at beregne en meget mere præcis pris, der tager højde for en række andre faktorer, f.eks. skadeudvikling, priser på reservedele, klimaforandringer, alder og stand på bygningsdele m.m. Samtidig er vi blevet endnu bedre til at vurdere hver enkelt kundes faktiske risiko.”

Bliver det brugt i praksis, har I hævet priserne ud over indeks?

”Ja, men langtfra på alle kunder og alle produkter. Vi prisregulerer, når indeks ikke rækker til at dække skadesudgifterne inden for givne områder. Således har vi f.eks. ikke indført ændringerne i vilkårene på arbejdsskadeforsikringen, fordi vilkårene for prisstigninger på dette produkt har passet bedre med risikoudviklingen.”

 

LÆS OGSÅ

Forsikringsselskab dropper kunder, der flytter fra lokalområdet

Intern whistleblower slår alarm over Trygs forretningspraksis

Forsikringsbranchen står splittet om kontroversielle prisstigninger

Sultent forsikringsselskab jagter nye partnere

Codan og Alm. Brand skal have samme medicin fra ny topchef

Politikere advarer mod forsikringer: De truer velfærdsmodellen

Forsikrings- og pensionskæmper i kapløb om private velfærdsprodukter

Se alliancerne mellem bank, forsikring og pensionsselskaber. Hvor er åbningerne?

Finansalliancer i opbrud. Priskrig på forsikring tager form

Stort dansk forsikringsselskab kæmper for livet

Udenlandske forsikringsselskaber vælter ind – og kan ændre konkurrencebilledet

Partnere dropper udsat dansk forsikringsselskab, men ny spiller stormer ind på markedet

Forsikringsselskab stormer frem i Danmark efter turnaround

Presset på forsikringsbranchen stiger. Her er de mest veldrevne selskaber – og de dårligste

Er forebyggelse et guldæg? Spørgsmålet splitter branchen

Udfordret Codan i større omstrukturering

Forsikringsselskaber slipper for gigantregninger fra forsikringskonkurser