;
Tryg web IGEN

Forsikring

Forsikringskæmpers slingrekurs på lønsikring undrer

Der er lagt op til hård kamp om det voksende lønsikringsmarked, efter at branchens førerhund, Tryg ,har annonceret et comeback efter 13 år. Men under pandemien blev forsikringerne en hovedpine flere steder, og det viser ifølge flere iagttagere, at kunderne skal se sig godt for, inden de tegner en lønsikring. Codan barsler med nyt produkt.

Flere hundrede tusinde danskere har i dag tegnet en lønsikring, og op mod 1 million ventes i de kommende år at følge trop. Men produktet har under pandemien været en hovedpine for flere forsikringsselskaber, og derfor advarer flere om, at kunderne skal se sig godt om, inden de tegner en lønsikring.

Pandemien har nemlig åbenbaret en vis stop and go-kurs hos flere af de forsikringsselskaber, der har produktet på hylden. Det gælder eksempelvis Topdanmark, som valgte at stoppe det direkte salg af lønsikringer i begyndelsen af pandemien, mens andre valgte at hæve prisen.

Siden da er vindene omkring den danske økonomi og beskæftigelsen vendt 180 grader. Det danske arbejdsmarked er nu brandvarmt med en beskæftigelse, der er eksploderet til det højeste niveau nogensinde.

Det har givet comeback til de konjunkturfølsomme lønsikringsprodukter hos blandt andre Topdanmark. Og senest har branchens førerhund, Tryg, meddelt, at forsikringsselskabet efter 13 års fravær igen vil tilbyde lønsikringer til kunderne, mens Codan vil lancere et selvstændigt produkt senere på året.

Kursen under pandemien bekræfter dog ifølge Forbrugerrådet Tænk, at forbrugerne skal se sig godt for, inden de tegner en lønsikring.

”Det er lidt spøjst, at nogle trak følehornene lidt til sig eller hævede priserne i en situation, hvor der var bred enighed om, at der var risiko for øgede økonomiske problemer i Danmark og dermed følgende øget ledighed,” siger Lars Baadsgaard, chefkonsulent i Forbrugerrådet Tænk.

Samtidig gør Forbrugerrådet Tænk opmærksom på, at en krise med stigende ledighed kan påvirke betingelserne på lønsikringsprodukterne.

”Vi har testet forsikringsvilkårene, og de er tydeligvis forskellige på en lang række fronter, og de kan ændre sig. Det gælder pris, selvrisiko og forsikringsbetingelser. Man skal som forbruger være klar over, at når man har allermest brug for sin lønsikring, er det samtidig det tidspunkt, hvor der er størst risiko for, at vilkårene forringes, eller prisen øges,” siger Lars Baadsgaard, der tilføjer, at det sagtens kan give mening for mange danskere at tegne en lønsikring.

Den samme vurdering har brancheorganisationen Danske A-kasser.

”På det almindelige dagpengesystem bærer statskassen merudgiften, hvis ledigheden stiger. Men de her forsikringer er rent markedsbaserede. Det betyder, at selskaberne kan sætte prisen op. Og hvis de bliver væsentlig dyrere, vil de mest jobtrygge vælge dem fra,” siger adm. direktør Verner Sand Kirk, der især frygter, at det hastigt voksende marked for lønsikringer udhuler dagpengesystemet.

”På den ene side er vi dybt skeptiske, fordi det er med til at skabe et system, hvor vi får A- og B-hold. Nogle kan købe dem, men en stor del kan ikke købe dem. Vi er også bekymrede for, at det bliver brugt som et alibi for at udhule dagpengesystemet. Omvendt er det svært at skose nogen, som i lyset af at dagpengene er blevet udhulet, vælger at gå sammen om at lave et tillæg,” siger han.

Codan afviser frygt for forringelser af vilkår

Generelt vælger flere og flere danskere dog at tegne en lønsikring. De seneste tal fra Forsikring & Pension viser, at næsten 400.000 danskere – eller godt hver syvende lønmodtager – i 2020 havde tegnet en lønsikring. Det svarer til godt og vel en fordobling på bare 5 år.

Væksten har fået forsikringsselskabernes samlede bruttopræmieindtægter til at stige til 719 millioner kroner. Omvendt har pandemien også betydet, at udgifterne til lønsikringerne er steget hos flere selskaber. Det gælder eksempelvis Codans datterselskab Privatsikring, hvor man sidste år havde underskud på grund af højere udbetalinger.

Privatsikring sælger ikke lønsikringer til kollektive ordninger i fagforbund, men fokuserer på ordninger til private, som sælges via et distributionsnet af banker.

Codan er dog også på vej med sit eget produkt senere på året, oplyser forsikringsselskabet. Og selv om Codan mener, at kunderne ikke skal frygte forringede betingelser, hvis en ny krise får ledigheden til at stige, erkender selskabet, at det er en mulighed.

”Vi ser ikke på nuværende tidspunkt, at selve produktet og dækningen risikerer at blive forringet som følge af markante stigning af ledigheden, idet vi jo netop ønsker at skabe finansiel tryghed for vores kunder. Når det så er sagt, vil prisen for disse forsikringer kunne blive påvirket af store forandringer i ledighed og eventuelle pandemier, hvis vores lønsomhed bliver markant udfordret,” skriver Codan.

Gunstige forhold har lokket Tryg tilbage

Trygs comeback kommer, 13 år efter at forsikringsselskabet trak stikket på lønsikringsprodukterne i kølvandet på finanskrisen. Men med det økonomiske opsving, der har skåret arbejdsløshedskøen ned til det laveste niveau i mands mindre, øjner Tryg en mulighed for at tage op mod 20 procent af markedet for lønsikringer over de kommende år.

Comebacket sker i partnerskab med arbejdsløshedskassen Ase. Sammen med Ase tilbyder Tryg nemlig tre forskellige pakker til Ases kunder med forskellige dækningsmuligheder. Generelt melder Tryg om stigende interesse fra både eksisterende og nye partnere for lønsikringsforsikringer.

”Samtidig er markedet mere modent, og det er i dag muligt at ændre priser og vilkår mere fleksibelt, hvis der opstår ekstreme udsving på arbejdsmarkedet som eksempelvis tidligere under coronakrisen,” siger Søren Hjortlund, direktør for salg og partnerskaber i Tryg.

Spørgsmålet er dog, hvad kunderne skal bruge en lønsikring til på et arbejdsmarked, hvor ledigheden er rekordlav? Søren Hjortlund afviser dog, at der er tale om en gratis omgang for Tryg.

”Nej, det kan man ikke sige. For omkring et år siden steg ledigheden pludselig markant grundet coronakrisen. Den ramte hurtigt og skævt i forhold til visse faggrupper, hvoraf nogle stadig er berørt. Ingen kan forudsige, hvordan corona udvikler sig og påvirker samfundet – eller hvornår den næste krise kommer,” siger han.

Samtidig afviser han, at kunderne skal frygte, at Tryg forlader markedet, så snart en ny krise rammer, sådan som det skete efter finanskrisen.

”Vi stak ikke af sidst. I 2010, da lønsikringsmarkedet blev sat under stort pres grundet finanskrisen, lukkede vi for nytegning, men vi opsagde ikke kunderne. Vi vil altid være loyale over for vores kunder og forsøge at hjælpe dem i skadessituationen, hvad enten skaden er et sprængt vandrør eller arbejdsløshed,” siger Søren Hjortlund.

Topdanmark ser mere lønsomt marked

Hos Topdanmark har man allerede gjort sig erfaringer med lønsikringer under en krise. Da pandemien ramte landet i begyndelsen af 2020, besluttede Topdanmark som bekendt at stoppe onlinesalget af lønsikringsprodukter. Det skete i april, og først i oktober sidste år valgte Topdanmark at slippe håndbremsen.

Topdanmark fortsatte dog i samme periode med at sælge lønsikringer via selskabets partnere i a-kasser og fagforeninger, hvor langt størstedelen af Topdanmarks salg af lønsikring sker.

Men ifølge Topdanmarks privatdirektør, Carsten Elmose, stoppede Topdanmark midlertidigt onlinesalget af lønsikringer, fordi det var Topdanmarks vurdering, at salget i perioden burde suppleres af rådgivning om bl.a. karensperiode og betingelser for dækningen. Derudover var der behov for styring af risikoen på grund af usikkerhederne på arbejdsmarkedet, ekstraordinær høj ledighed og en presset samfundsøkonomi, siger han.

”Det er erfaringer, vi tager med os, hvis der igen skulle opstå markant usikkerhed på arbejdsmarkedet, f.eks. hvis en ny pandemi rammer,” siger Carsten Elmose.

Topdanmark oplevede som mange andre en markant stigning i udbetalingerne på lønsikringsprodukterne fra sommeren 2020 frem til foråret 2021. Nu er billedet vendt, men generelt mener Topdanmark, at kunderne ikke skal frygte for selskabets eksponering, hvis en ny krise opstår.

”Efter mange år i markedet er vores observation, at risikostyringen har betydet, at lønsikring er et lønsomt produkt med en sund balance og har været det i en del år,” siger Carsten Elmose.

 

Læs mere

Uro om Tesla-forsikringer: Stort dansk selskab i kovending

Her er forsikringsbranchens guldæg og smertensbørn

Lukrative bilforsikringer: Selskaber beholder næsten halvdelen af præmierne

Hårdt forsikringsmarked fortsætter med stigende priser. Ofte må mæglere afvise udbud

Alm. Brands store Codan-satsning har vind i sejlene

Hårdt udskilningsløb i forsikringsbranchen: Grønne biler er kamppladsen

Forsikringsselskaber tørner sammen med pensionsbranche i ophedet SUL-debat

Halvvejs inde i 2021. Her er vinderne og taberne i forsikringsbranchen

Forsikringsselskaber på slingrekurs med kontroversielt forbud

Nøgleprofiler forlader Codan til fordel for konkurrent