Dankort_App_2

Redaktørens analyse

Går solen ned over dansk betalingsindustri?

Det seneste års begivenheder med frasalg og opsplitning af Nets og fortsatte udfordringer for både dankortet og MobilePay, der måske skal sælges fra, er alt andet end godt nyt for den danske betalingsbranche. Vi ser nærmere på, om det nu også står så slemt til, som nogle frygter.

Man kan roligt sige, at det går skidt for betalingsindustrien set fra et rent nationalt perspektiv, for den engang så lokalt funderede og diversificerede danske betalingsindustri er under pres.

Sådan kan man som sortseer udlægge konsekvenserne af flere faktorer. Først og fremmest at de resterende dele af Nets, Merchant Services og Issuer & eSecurity Services, er fusioneret med italienske Nexi og forventes at flytte hovedsædet til Milano. Det er sket, efter at amerikanske Mastercard har købt konto til konto-forretningen, Nets Corporate Services forretning, dvs. clearing og realtidsbetalinger samt digitale regningsbetalinger, herunder Betalingsservice i Danmark og AvtaleGiro/eFaktura i Norge.

Det store spørgsmål er herefter, hvad Nets’ 4.000 medarbejdere nu skal lave. Skal betalingsserverne flyttes til Italien og hovedparten af medarbejderne og især ledelsen afskediges – og er de regelrette danske konkurrencemyndigheders hyppige indblanding i Nets’ forretningsområder nu en saga blot?

<strong>Sagen kort</strong>

Vi går tæt på situationen i den danske betalingsindustri, efter at Nets er blevet splittet op og solgt. Dankortet har betydelige udfordringer, mens MobilePay fortsat giver store underskud og skal enten sælges fra, eller der skal indgås partnerskaber, for at Danske Bank får en bæredygtig forretning.

Den erfarne betalingsekspert Henning N. Jensen er en af de mere skeptiske i forhold til den danske betalingsaktør. Han mener, at tiden uvægerlig arbejder for, at de internationalt anerkendte lokale betalingsløsninger, som blev drevet ud af Nets, går en usikker fremtid i møde, fordi det vil være en nedlukningsforretning, hvor stadig mere digitaliseres og flyttes til Milano og Mastercards øvrige datacentre.

Det er også derfor, at vi på det seneste har set flere nye konkurrencesager dukke op fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens side. For det er ved at være sidste chance for at ryddet op i de gamle sager.

Har dankortet en fremtid?

Henning N. Jensen hører også til de mere skeptiske, når det gælder det hæderkronede danske betalingskort, dankortet. I de seneste år har vindene nemlig blæst den forkerte vej for danskernes yndlingsbetalingskort, og den seneste tids hastige fremgang for Apple Pay, Garmin Pay, Google Pay og især kontaktløse Visa-transaktioner har været hård ved dankortets markedsandel. Dertil kommer kontaktløse MasterCard-transaktioner – især på kreditkortmarkedet.

Endvidere anes nye konkurrenter i horisonten. MasterCard må forventes også at ville ind på markedet med deres debetprodukter, svenske Klarna med forskellige finansieringsmodeller har netop åbnet kontor i Danmark, og andre internationale indløsere af internationale betalingskort kunne godt tænkes at ville angribe det marked, som Nets engang havde næsten monopol på.

Alt sammen noget, der vil stjæle transaktioner fra dankortet, hvorved prisen for at processere én dankorttransaktion vil stige og gøre det dyrere for dansk detailhandel fortsat at modtage dankortet. Ikke just en ønskesituation for de nye italienske ejere.

”Den nuværende dankortaftale udløber i 2025, når loven skal forlænges. Jeg ved ikke, hvad vi skal forvente? Hvem vil kæmpe for dankortet,” lyder det retorisk fra Henning N. Jensen.

Han henviser til, at detailhandlen reelt ser ud til at bakke mindre og mindre op og accepterer alle andre betalingsløsninger, ligesom bankerne ikke længere tjener penge på dankortet og derfor også vil være skeptiske.

Det ser mere og mere ud, som om løbet er kørt for det danske kort, mens de store vindere bliver Visa og Mastercard,” lyder det fra Henning N. Jensen, som også er skeptisk i forhold til MobilePays fremtid.

MobilePay skal måske sælges

Det skyldes, at MobilePay fortsat er underskudsgivende med et trecifret millionbeløb om året. og Danske Bank har haft dialoger om at få flere banker med i ejerkredsen, men det er blevet ved, at næsten alle danske banker er distributionspartnerbanker, som har medvirket til at opbygge en A2A-infrastruktur for MobilePay, men Danske Bank er 100 procent ejer, der også hænger på underskuddet.

Det er ikke holdbart i længden, og Danske Bank bliver nødt til at gøre noget. Man kan hæve priserne eller frasælge eller fusionere MobilePay, som har godt fat i de unge, i de helt små butikker og i nethandlen, men som i de større butikker har tabt kampen til især Apple Pay og kontaktløse kort.

Kan der med tålmodighed laves en forretning ud af MobilePay? Det kan ikke afvises. Men det er næppe noget, som en ny og travl Danske Bank-ledelse uden de store kompetencer inden for betalingsområdet har tid til at vente på. Det er nemlig dyrt at drive MobilePay, fordi de mange private pengeoverførsler er i høj risiko for at blive brugt til hvidvask, sorte penge med mere, så det kræver en nøje overvågning.

Spørger man rundt om i MobilePays bagland, er svaret nogenlunde det samme: Man venter på at finde en løsning på MobilePay enten med alliancer med andre spillere eller via et frasalg. Men det store spørgsmål er, hvem der vil købe den forretning med de odds.

Før man går hen og bliver helt deprimeret over situationen, er det værd at bemærke, at der faktisk også er positive ting i spil.

For det første går korridorsnakken på, at Apple Pay er på vej til at acceptere dankort som en del af deres app. Sker det, kan dankortet undgå at miste helt så mange transaktioner, som det er tilfældet i dag.

Desuden har Nets faktisk indført en mere fleksibel prismodel, der gør dankortet mere robust over for konkurrencen med Visa og Mastercard, som man havde svært ved at konkurrere med, når gennemsnitskøbet var lavt.

Man skal heller ikke underkende, at der fortsat synes at være en politisk opbakning til dankortet, som næppe kommer til at forsvinde under en socialdemokratisk regering som den nuværende, der gerne kommer med udmeldinger, der beskytter forbrugerne mod den (grådige) finanssektor. Det illustrerer erhvervsminister Simon Kollerups ensomme kamp mod bankernes negative renter til private klart.

Andre betalingsaktører opruster med lokale kontorer

Dog er det primære spørgsmål, om detailhandlen med Dansk Erhverv og Dansk Detail sammen med de store supermarkedskæder fortsat vil bakke op om dankortet.

Heller ikke Nets’ vej mod at blive et italiensk selskab behøver at blive helt så tårevædet set med danske briller, som Henning N. Jensen giver udtryk for.

Da Nexis’ køb af Nets faldt på plads, lød meldingen fra Bo Nilsson, at hovedsædet i Ballerup med ca. 1.000 medarbejdere efter det andet frasalg til Mastercard ville blive et vigtigt omdrejningspunkt for Nexis’ europæiske vækstplan, ligesom man fortsat ønsker at have en stærk tilstedeværelse i Danmark. Og sågar vil man lade sig inspirere af dankortet og forsøge at lave lignende løsninger i andre lande.

Kun tiden vil vise, om det kommer til at holde i praksis. Uanset hvad, er der faktisk andre spillere på det danske marked, som har skruet gevaldigt op for deres lokale afdelinger – det gælder eksempelvis Visa. Det indikerer trods alt, at alt ikke står så slemt til, som det umiddelbart kan se ud for den danske betalingsbranche.

 

LÆS OGSÅ

Partnere i hård kritik af Nets: “Usmageligt at udnytte coronakrisen”

Betalingsbranchen risikerer at kollapse. Nets går i flyverskjul

Er Nets’ nye offensiv mere end varm luft?

Nyt våben skal redde dankortet

Dansk betalingskrig mellem Nets og VISA bryder ud i lys lue

To spillere dropper Dankortet. Usikkerheden vokser

Slagsmål venter om guldrandet farvel til dankortet

Dankort-krig eskalerer: Jyske Bank og Apple Pay dropper nationalkortet

Nervepirrende opgør om dankortets fremtid nærmer sig

Vi går helt tæt på kapitalfonden, der vil købe Nets

Nets-boss vil købe TV 2

Industrielle købere cirkler om Nets

Comeback til fyret AP-direktør: Rådgiver for forgyldt Nets-direktør