landbrug web

Inside story

Garvede bankdirektører: Landbruget har et langt større problem end gælden 

Der gemmer sig et langt større problem i landbruget end den høje gæld til bankerne og realkreditten, der har knækket hundreder af gårde. InsideBusiness har talt med to af de mest erfarne direktører fra Nordea og DLR om problemerne i et Danmarks største eksporterhverv. Et potentielt milliarddyrt tema for banker, realkreditselskaber og landdistrikter.

I april i år faldt et af Danmarks pragtlandbrug. En gård med 1.200 køer og en beliggenhed i Arden gik konkurs med et tab for Jyske Bank og Nykredit på knap 200 millioner kroner. Selv om der var tale om et overordentlig stort landbrug, så er det blot endnu en konkurs i en endeløs række af danske landmænd, der har knækket nakken i de senere år med milliardtab i bankerne til følge.

Men der gemmer sig et langt større problem end de snesevis af millioner kroner, der forsvinder ud af bankerne, hver gang nok en landmand må dreje nøglen om. Det er landbrugets politiske goodwill og arbejdspladser og indtægter fra et af landets største eksporterhverv, der står på spil.

”Landbrugets allerstørste problem er generationsskiftet. Det er på længere sigt et meget større problem end gælds- og indtjeningsproblemet. For er der ikke nogen, der vil overtage bedrifterne, så går det ud over den animalske produktion, og det er den, der skaber eksport, arbejdspladser og den politiske goodwill for erhvervet,” lyder advarslen nu fra en af dem, der kender dansk landbrug bedst, direktør Jens Kr. A. Møller fra Danmarks største långiver til landbruget, DLR Kredit.

De senere år er priserne på mælk og svinekød styrtdykket. Først det sidste halve års tid er det begyndt at gå lidt bedre. Men masser af gårde går stadig konkurs eller forsøges afhændet.

Produktionsanlæg går tabt

For erhvervet er det et centralt problem, at rigtig mange gårde med produktionsanlæg ikke kan afhændes. Jorden kan som regel sælges, men stalde, produktionsanlæg og investeringer for millioner går tabt.

”Jorden skal nok blive dyrket. Men lukker husdyrproduktionen ned, så går det ud over arbejdspladserne. Én mand kan fint passe flere hundrede hektar planteavl. Det kræver ikke meget arbejdskraft, det er sæsonarbejde. At passe svin og køer på en besætning på en gård giver arbejde hver dag for typisk 3-6 mand. Det giver også noget til smeden, købmanden, mureren og elektrikeren. Det skaber arbejdspladser lokalt og i landdistrikterne,” fortsætter Jens Kr. A. Møller.

I dag er der ifølge DLR-direktøren mange ældre landmand på over 60 år, der ikke har fået investeret i vedligeholdelse af driftsbygningerne. De havde måske håbet på at sælge med god fortjeneste, efter at have oplevet de vilde 00’ere, da priserne steg og steg, men da priserne på landbrugsejendommene kollapsede, drev de i stedet gården videre. Og mange steder er produktionsanlægget helt slidt ned, og dyrene er måske også væk. Kun jorden dyrkes.

”Jordprisen ligger stabilt, og jord kan godt sælges. Men vi ser, at gamle driftsbygninger ikke er noget værd uden jord. Så skal landmanden håbe på at kunne sælge til en større landmand, der køber bygningerne for at få jorden. Stuehuset kan så bruges til en medarbejder, og udhusene bruges til opbevaring. Men gården bliver aldrig til produktionsejendom igen, det er den ofte for nedslidt og for lille til.”

Et centralt problem for det skrøbelige erhverv er, at det er meget svært at få yngre landmand til at overtage gårdene. Ofte bliver de ifølge Jens Kr. A. Møller rådet til at lade være med at købe mindre landbrug af fagets talrige økonomiske rådgivere – også selv om disse mindre landbrug lettere kan finansieres og kræver mindre egenkapital. For hos DLR, der giver rabat på etableringslån til de unge landmænd, møder man kun en forsvindende lille interesse fra interesserede og købestærke unge landmænd.

”Man kan faktisk få gode bedrifter til meget rimelige priser. Vi har eksempelvis en 100 hektar stor kvægejendom med mere end 200 køer, der er en ny stald og et nyt stuehus fra sidst i 00’erne. Det er en pæn og ordentlig ejendom, man kan få til godt og vel værdien på jorden. Men de unge landmænd, der kunne købe den, får at vide af deres rådgivere, at det ikke er fremtidssikret bedrift, for den kan ikke udvides til 800-1.000 køer. Nu bliver den gård formentlig afviklet som produktionsejendom og solgt til planteavl.”

Går også galt for unge landmænd

Det går da også galt for de unge landmænd, der kaster sig over så store projekter. Som beskrevet tidligere på året i InsideBusiness måtte en yngre landmænd kaste håndklædet i ringen på en større gård efter bare 11 måneder på en kæmpegård, finansieret af et trecifret millionbeløb via Sparekassen Kronjylland.

Jens Kr. A. Møller er meget kritisk over for at give helt unge landmænd ejeransvaret for kæmpegårde. For at være ejer af et stort landbrug er ikke at sammenligne med andre job. Det handler om at bruge sin arbejdskraft de første år til at opbygge egenkapital og udvide bedriften på en mindre gård og vise, at man har evnerne, for derefter at købe op og vokse.

”Tilgangen hos en del rådgivere er, at man som ung landmand kan starte med et stort landbrug med 6-7 ansatte, så kan man holde sommerferie og fungere på samme vilkår som en lønmodtager. Som 25-årig går du ikke ud og starter på sådan en stor bedrift. Du kommer heller ikke direkte fra Handelshøjskolen og starter som direktør i en børsnoteret virksomhed. Sådan fungerer verden bare ikke, og det stiller derudover også meget store krav til egenkapitalen.”

Nordea-direktør bekræfter problemet

Problemerne i erhvervet bekræftes af den erfarne Nordea-direktør Peter Lybecker, der også repræsenterer en af de største långivere til landbruget. Det er uhyre svært at få nogen til at overtage de mange landbrug, som kommer på markedet på grund af generationsskifter, økonomiske problemer og/eller for høj gæld.

”Hvem skal overtage de gårde? Jordpriserne har holdt sig godt oppe, men ikke ret mange er interesserede i at købe noget. Selv dygtige landmænd uden ret meget gæld, som har klaret sig godt, er meget forsigtige i denne periode med svage afregningspriser. Når vi spørger dem, om de vil være med til at løse problemerne i et udfordret landbrug, så siger landmanden: ”Aldrig i livet. Det tør jeg simpelthen ikke. Jeg passer mit eget nu.””

Peter Lybecker oplever dog en vis interesse for at konsolidere erhvervet, men det er dog langtfra nok til at kompensere for de generationsskifter, der er behov for. I længere tid har det spøgt med rygter om, at udenlandske landmænd fra især Holland kommer til.

”Nu har vi en situation med forbedrede ejendoms- og afregningspriser. Der vil det være mit håb, at der kommer flere unge landmænd ind i erhvervet. At få de unge ind i erhvervet er en reel udfordring.”

Svært at overskue problemernes omfang

Det er i dag meget vanskeligt at få klarlagt, hvor mange landmænd der ikke har en bæredygtig drift og af den ene eller den anden årsag skal ud af erhvervet. Hos Landbrug & Fødevarers analyseinstitut Seges forsøger man at holde tæt øje med udviklingen i erhvervet. Ifølge erhvervsøkonomisk chef Klaus Kaiser hos Seges er der fortsat mange konkurser, selv om det går lidt bedre, efter at afregningspriserne er steget. Og der er stadig mange bedrifter, som skal skifte ejer i årene, der kommer:

”Vores estimater peger på, at det er omkring 15-20 procent, som enten af økonomiske eller af aldersmæssige årsager skal ejerskiftes.”

Klaus Kaiser er enig i, at et af de centrale problemer er manglen på generationsskifter i det pressede erhverv. Men årsagen til problemet skyldes lige så meget, at bankerne er uvillige med at finansiere nye landmænds satsninger:

”Det er meget vanskeligt for unge landmænd at starte. Så vi mangler nyt blod til erhvervet. Der er en pulje af unge landmænd, der gerne vil starte. Men kreditgiverne er tilbageholdende med at lade nye landmænd komme til.”

Ifølge Klaus Kaiser er problemet, at de unge landmænds opsparinger typisk ikke er store nok til at løse knuden. Der mangler simpelthen egenkapital.

”Opsparingen hos de yngre landmænd er ikke høj nok. Som det er nu, er der ikke tilstrækkelig kapital. Men der arbejdes på flere fronter med at løse knuden. Senest er Vækstfonden og Dansk Landbrugskapital kommet til, og det giver et tiltrængt tilskud til investeringer og ejerskifter.”

Hvad med den høje gæld i dag?

Et af de helt store problemer for de eksisterende landmænd er for høj gæld, som bedrifterne ikke genererer nok indtægter til at betale renter og afdrag af. Bankerne sidder med sorteper, når det går nedad. For ofte er hele bankens udestående med landmanden væk. Så står valget mellem at poste flere penge i landmanden og håbe på bedre tider eller i nogle tilfælde at eftergive gæld.

Der er flere forskellige modeller, konstaterer Klaus Kaiser, og det er meget forskelligt, hvad bankerne gør og vil være med til. Den Jyske Sparekasse fik massiv kritik for at have eftergivet omkring 100 millioner kroner i gæld til et svinebrug ejet af Bernhard Mortensen i Grindsted. Gården gik alligevel ned.

Andre banker som Jyske Bank og Nordea er meget kritiske over for den fremfærd. Peter Lybecker er en skarp modstander af de såkaldte gældsakkorderinger:

”I Nordea kan vi ikke forstå, hvorfor vi skal eftergive gælden hos den ene af to landmænd, hvor den ene har gjort det godt og ikke har optaget for meget gæld, og den anden har levet på første klasse og forgældet sig. Jeg bryder mig ikke om det.”

Til sammenligning har en metode, som er hyppigt brugt af Sydbank, fået opbakning rundtomkring i sektoren. Her konverterer man dele af gælden til ansvarlig kapital, som så senere kan indfries til underkurs. Det gør, at gælden ændrer sig til en slags egenkapital for landmændene, som så bevarer motivationen.

”Du har stadig gældsforholdet, det har bare en anden status, og banken står lidt længere ude i konkursrækkefølgen. Det gør, at den stakkels mand har lidt mere tålmodighedskapital. Det kan være en metode til at hjælpe dem, der er dygtige nok, men som er meget forgældede. Det kan også være godt kredithåndværk i pressede erhvervsvirksomheder,” siger Peter Lybecker.

Pensionsselskaber kommer ikke til at løse problemerne

Hverken han eller Jens Kr. A. Møller fra DLR har den store fidus til meldinger om, at pensionsselskaber kan komme med penge i et omfang, der kan løse landbrugets problemer:

”Mange landmænd har en tro på at kunne at sælge deres landbrug til pensionskasser eller andre. Men det kan de godt glemme. Det bliver i hvert fald til nogle andre priser. For pensionskasserne vil have et højt løbende afkast. Det handler om de kommende pensionister,” siger Jens Kr. A. Møller, som i stedet foreslår, at store landbrug drives i et flerejerskab af yngre og ældre landmand, som ikke nødvendigvis er i familie. Det giver den mest effektive og kontinuerlige drift og bevarer egenkapitalen på bedriften.

 

LÆS MERE

Bank begærer ung mand konkurs efter 11 måneder

Hvor er bunden under landbrugets banklån?

Her er landets stærkeste og svageste banker

Milliardoprydning i landbruget i 2017. Risiko for nye bankkrak