danskebank

Inside story

Giftig cocktail spreder sig i banksektoren

Flere banker har nu så høj vækst, at det minder om tiden før krisen. Det kan blive giftigt, fordi mindre banker har langt ringere kreditkvalitet, advarer Finanstilsynets direktør. Danske Bank kan også komme i farezonen.

Faresignalerne hejses nu igen over for en række mindre banker. Især hvad angår udlånsvæksten, hvor flere institutter – både de mindste og sågar også den allerstørste bank herhjemme – vokser så hurtigt, at det ligner noget, vi så lige før finanskrisen. Og det endte jo grueligt galt.

InsideBusiness har i artikelserien ‘Bankernes vindere og tabere’ sat fokus på lige præcis udlånsvæksten i den danske banksektor. Nogle af de mindre banker har haft endog meget høj vækst i første halvår i år. Det gælder aktører som Middelfart Sparekasse, Dragsholm Sparekasse, Ringkjøbing Landbobank, Totalbanken, Basisbank og Lollands Bank, som alle ligger med en udlånsvækst på over 8 procent i første halvår 2017. Når man nærmer sig de 20 procent i udlånsvækst på årsbasis, bliver det kritisk, konstaterer Finanstilsynets direktør, Jesper Berg:

”Hvis du som bank øger kreditbogen med mere end 20 procent om året, beder du om problemer. For så har din organisation svært ved at styre det. Vokser du så hurtigt, svækkes udlånskvaliteten. Så det er et vigtigt sigtepunkt. Det er velbelyst i både Danmark og udlandet.”

Jesper Berg henviser især til den tidligere nationalbankdirektør Bodil Nyboe Andersen, der netop påpegede det problematiske i, at bankerne vokser for hurtigt. En anden garvet bankmand, som Jesper Berg henter inspiration fra, er den tidligere Sydbank-direktør, nu afdøde Carsten Andersen, som især advarede om, at det bliver kritisk, når mindre banker kaster sig ud i store engagementer.

”Bankerne får ikke et problem i år eller næste år. Men det er det, som bankerne gør nu, der vil afgøre, om bankerne får et problem, næste gang der kommer en vending i økonomien. Når vandstanden er høj, er det meget svært at se, hvor problemerne er, vi skal rigtig tæt på, og det er en stor udfordring for os i tilsynet. Når vandet trækker sig tilbage, er det nemt at se, hvem der svømmer uden badebukser og har givet lån til de forkerte.”

Ringe udlånskvalitet i småbanker

Det er dog værd at bemærke, at 20 procent-grænsen kun gælder ved heftig organisk vækst. Har man købt op, så er det sjældnere et stort problem, konstaterer Finanstilsynet. Ser man på tre års sigt har både Sparekassen Kronjylland Sparekassen Sjælland-Fyn vækstrater på henholdsvis 40 og 67 pct. Begge steder har man dog købt op i de senere år.

Jesper Berg har allerede været i dialog med flere pengeinstitutter, som nærmer sig grænsen for udlånsvækst i tilsynsdiamanten, og som derfor er blevet bedt om at forklare sig over for tilsynsmyndighederne. Og det er der en særdeles god grund til. For Finanstilsynets egne statistikker viser helt entydigt, at udlånskvaliteten er markant ringere i mindre banker end i store banker:

”Udlånskvaliteten er lavere i gruppe 2 og 3-banker. Det ved vi. Så hvis du er en mindre bank og vokser hurtigt, kan det blive meget giftigt – og væsentlig giftigere i en mindre end i en større bank, hvis du ikke kan matche det med større marginer.”

Ifølge Finanstilsynets markedsrapport fra 2016 er forskellene på kreditkvaliteten overraskende store. De bedste lån med kreditstemplet 3 og 2A udgjorde for de største gruppe 1-banker hele 81 procent af udlånsmassen i 2016. For de lidt mindre gruppe 3-banker udgjorde de sikreste låntyper 62 procent af lånene, mens det for de små gruppe 3-banker kun var 41 procent, der var af de sikreste kreditstyrker.

Danske Banks vækst i udlandet minder om det 

Situationen er også relevant for Danmarks største bank, Danske Bank. For her har man også en pæn udlånsvækst på nordisk plan i år. Men det sker først og fremmest på det svenske og norske marked, mens udlånsvæksten i Danmark er gået i stå. Danske Bank er til gengæld meget mindre i de to nordiske lande, der tilmed har en boligboble, der med oppustede  boligpriser synes farligere end den danske. Så på den måde minder selve Danske Bank lidt om en mellemstor banks vækstcase. For som beskrevet i InsideBusiness vokser Danske Bank hastigt, blandt andet takket være partneraftaler med fagforeninger i Sverige og Norge.

Jesper Berg understreger, at han ikke vil kommentere situationen for enkeltbanker og således heller ikke Danske Bank, hvis nordiske ekspansion overvåges af de danske tilsynsmyndigheder:

”Generelt gælder det, at jo længere man bevæger sig væk fra sit hjemmemarked, jo forsigtigere skal man være. Det gælder både inden for Danmarks grænser og uden for, især i lande med høj økonomisk vækst. Generelt vender lande med økonomisk vækst tilbage til et roligere tempo. Selv Irland stoppede efter en evighed med vækst, og Kina stopper også en dag,” siger Jesper Berg.

Hos Danske Bank har økonomidirektør Jacob Aarup-Andersen afvist, at man løber for stor risiko på de væksttunge markeder i Sverige og Norge. Begrundelsen er, at man har en såkaldt selektiv vækst, som er opbygget med partneraftaler med fagforeninger.

De mindre banker tøjles

For de mindre og vækstivrige banker bliver der konkret lagt en kraftig dæmper på udlånsvæksten nu og i den kommende tid. Det skyldes de netop vedtagne NEP-krav, som betyder, at rigtig mange af de mindre banker bliver nødt til at lægge til side fra de kommende års indtjening i stedet for at bruge den til vækst.

I gennemsnit skal bankerne øge deres kapitalstyrke med 4,7 procentpoint, mens det for de største af de mindre banker er nødvendigt at finde flest penge, for her rammer kravene hårdest. Det gælder eksempelvis Spar Nord, som forventer at øge sin kapitalstyrke til 25-26 procentpoint for at leve op til kravene. I dag har banken en kapitalprocent på 17. Så banken skal altså ifølge bankdirektør Lasse Nyby ud at finde svimlende 4 milliarder kroner i ekstra kapital.

Efter de langvarige forhandlinger om kravene med især brancheforeningen Lokale Pengeinstitutter er det som et plaster på såret lykkedes at forlænge indfasningstiden til fem år. Men det bliver alligevel en udfordring for især de største banker og sparekasser, der ikke som Danske Bank, Nordea, Jyske Bank og Sydbank har fået statens ord for, at man er systemisk vigtige:

”Jo større du er, desto mere bliver du ramt af de her krav. Men det gode er, at de største blandt de mindre banker kan gå ud at hente ansvarlige lån på kapitalmarkederne. Ulempen ved at låne de penge er dog, at de skal betales tilbage. Det betyder mere risiko. For er man uheldig, står man og skal hente de penge, mens markedet er lukket. Derfor ser vi som tilsynsmyndighed gerne, at bankerne primært polstrer sig med egenkapital.”

Spar Nord planlægger at omlægge sin struktur fra standardmodellen til de såkaldte interne modeller, som de største banker bruger på deres kunder. Fordelen er nemlig, at de interne modeller giver mulighed for at nøjes med lavere kapitalstyrke, fordi kundernes kreditkvalitet monitoreres ned til mindste detalje:

”Konkurrencefordelene ved de interne modeller falder delvis bort, når der kommer nye kapitalregler med Basel IV. Fordelen er, at man lærer sine kunder bedre at kende ved at bruge interne modeller, og så forstår man også sin risiko bedre.”

Læs også Her er bankernes vindere og tabere

LÆS MERE

Kan disse to banker gå på vandet?

Danske Bank haler kraftigt ind på Nordea

Danske Bank i markant strategisk skifte

Sparinvest underbyder Danske Banks investeringsprodukt

 

bankanalysen2017