formuepleje

Inside story

Giftigt blodbad i Formuepleje

Nedturen hos Formuepleje har ført til en større udrensning på direktionsgangen, men en række af de fyrede direktører sidder på store aktieposter i forvalteren. De investerede sammen med familien bag Jysk på toppen, men værdierne er smuldret i 2022.

Efter en række år med økonomisk opsving mærker Formuepleje nu for alvor resultaterne af et langt mere usikkert økonomisk klima.

Forvalterens gearede model har givet guldrandede overskud i en årrække, men 2022 blev som følge af krigen i Ukraine, de stigende renter og frygten for en recession et regulært rædselsår for landet største uafhængige forvalter.

Overskuddet sidste år var på blot 94 millioner kroner, og dermed var der tale om en massiv tilbagegang. Og 2023 tegner indtil videre endnu værre, idet forventningerne ifølge Formueplejes eget regnskab lyder på blot 50-100 millioner kroner.

Sideløbende med de svigtende resultater har landets største uafhængige formueforvalter skudt gang i et regulært blodbad på direktionsgangene. Ud over topchef Niels B. Thuesen, der forlod koncernen i efteråret, har den nye topchef i Peter Kjærgaard, der blev hentet hos Nykredit, haft gang i en større udrensning blandt koncernens mest fremtrædende profiler.

Indtil videre har man sagt farvel til investeringsdirektør Henrik Franck, ejendomschef Kristian Voldsgaard og senest Formueplejes mangeårige direktør og partner, Søren Astrup, der alle forlader koncernen som led i den omfattende oprydning, Peter Kjærgaard har kastet sig ud i.

Den store udrensning stiller dog Formueplejer og den nye storaktionær, Lars Larsen Group (LLG), der købte sig ind i selskabet i 2021, over for den store udfordring, at de mange opsagte profiler alle ejer betydelige aktieposter i selskabet.

Det sker gennem selskabet Octo II, hvorigennem alle fire nu forhenværende direktører sammen fortsat ejer omkring 10 procent af Formuepleje. I forbindelse med at LLG købte omkring 40 procent af Formuepleje for lidt over 1 milliard kroner, var det samtidig en del af aftalen, at den række af koncernens nøglemedarbejdere, herunder de nu opsagte chefer, skulle geninvestere for dermed at sikre kontinuitet hos forvalteren.

”Det er ikke nogle forhold, jeg har lyst til at gå ind i over for pressen. Men det er naturligt, at man som ledende medarbejder har hånden på kogepladen i en virksomhed, og når man så planlægger at forlade den, så finder man en løsning. Det er der ikke noget drama i”, siger den afgående direktør og partner i Formuepleje, der har været en del af forvalteren i over 20 år.

“Vi laver i øjeblikket mange forandringer i Formuepleje. Vi har fået nye ejere, nye medlemmer i bestyrelsen og der er igangsat en række ændringer i organisationen, herunder blandt andet oprettelsen af et helt nyt aktieteam. Formålet er at sikre resultater for kunderne og at være danskernes foretrukne formueforvalter,” lyder det i et skriftligt svar fra direktør i Formuepleje Peter Kjærgaard, der samtidig erkender, at der kommer til at få noget tid, før man igen kan matche de foregående års resultater.

“Efter et særdeles godt 2021 og start på 2022, har alle generelt oplevet en ny situation på markederne. Det har rettet sig, og det er jo altid svært at spå om fremtiden, men der går nok noget tid inden vi er tilbage til tidligere tiders meget gunstige forhold,” skriver han.

Købte på toppen

En af de helt store udfordringer i forhold til at finde en løsning med de mange ledende medarbejdere, der nu forlader Formuepleje, er, at værdien af koncernen i dag er en helt anden, end da Lars Larsen Group købte sig ind i virksomheden.

Dengang blev Formuepleje værdisat til 2,7 milliarder kroner, blandt andet på baggrund af et historisk stærkt resultat før skat på over 600 millioner kroner, men der er ifølge forvalterens eget regnskab ikke tegn på, at man kan tangere det rekordresultat lige foreløbig.

”Koncernen realiserede i 2022 et resultat før skat på 94 millioner kroner. De fald, vi har oplevet i formuer under forvaltning i 2022, har medført, at indtjeningsgrundlaget ved indgangen til 2023 er væsentlig ændret for både fast honorar og resultathonorar. Tidligere år har resultathonorar udgjort en stor andel af koncernens samlede indtægter. Det har ikke været tilfældet i 2022, og det er heller ikke forventningen i 2023 at modtage væsentlige resultathonorarer,” fremgår det af regnskabet.

Et andet helt centralt nøgletal i forbindelse med værdisætningen af virksomheden er antallet af midler under forvaltning, deg såkaldte AUM.

Da familien bag Jysk købte sig ind i den store forvalter, hvor de havde været kunder i årevis, havde man i alt godt 130 milliarder kroner under forvaltning. Og dengang fastlagde man en ambitiøs strategi om at øge AUM til hele 240 milliarder kroner i 2026, blandt andet takket være en større nordisk satsning.

I dag er der skåret en tredjedel af den daværende formue, og direktør Peter Kjærgaard har flere gange givet udtryk for, at man nu skal have gang i en større restrukturering, blandt andet med fokus primært på velhavende danske kunder.

Tror fortsat på investeringen

Ud over at være storaktionær i Formuepleje har Jysk-ejerne gennem mange år været trofaste kunder i Formuepleje, hvilket også var en af hovedårsagerne til deres opkøb i 2021.

Med det voldsomme fald i både resultat og midler under forvaltning ser det dog indtil videre ud til, at Lars Larsen Group(LLG) har fået købt sig ind i Formuepleje til en alt for høj pris.

Ved årsskiftet var forvalterens markedsværdi indtil videre ikke berørt trods den markant nedgang, men såfremt der ikke sker en bedring de kommende år, vil det sandsynligvis være nødvendigt, at ejerkredsen nedskriver værdien af Formuepleje.

Alligevel er man hos Lars Larsen Group fortsat optimistisk i forhold til sin investering i Formuepleje.

”Vi mener fortsat, at Formuepleje er en god, langsigtet investering for Lars Larsen Group. Vi ser et stort potentiale og har tillid til virksomhedens langsigtede strategi – også selv om Formuepleje ligesom andre kapitalforvaltere er påvirket af udsving på de finansielle markeder,” lyder det i et skriftligt svar fra Jysk-ejeren, der samtidig understreger, at man ikke ser nogen udfordring med, at tidligere direktører og ledende medarbejdere fortsat er medejere af Formuepleje.

Har været i krise før

En af de store udfordringer i forbindelse med Formueplejes koncept er, at der som udgangspunkt er tale om gearede investeringer, hvorfor risikoen også er markant større.

I gode år kan det give pote i form af rekordafkast, men svingfaktoren er samtidig enorm, hvorfor udfordrende tider på finansmarkedernes som dem, vi oplever i øjeblikket, rammer hårdt.

Det er derfor ikke første gang, at Formueplejes og forvalterens produkter er i modvind. I årene efter finanskrisen var man hårdt presset af de store fald på alverdens børser, og situationen var så alvorlig, at Danske Bank bad forvalteren om at finde sig en anden samarbejdspartner. Her trådte svenske SEB til i ellevte time og sikrede friske kreditter, om end til en ganske høj pris.

Netop de gearede investeringer og den risiko, de indebærer, er en af hovedårsagerne til, at ingen større kapitalfonde ønskede at byde på Formuepleje og slet ikke til den pris, Lars Larsen-familien endte med at betale.

 

Læs mere

Har Formueplejes stifter gamblet med gevinsten?

Milliardærfamilie vil sælge skandaleramt byggegrund. Jyske Bank har 400 millioner på højkant

Formuepleje ramt af modvind på prestigeprojekt

Forbrugerombudsmanden pudses på danske forvaltere, der pynter sig med “lånte fjer”

Nådesløst afkastår: Se investeringsfondene med de bedste og dårligste afkast i 2022

Problemerne fortsætter for solcellekomet

Kapitalfonds guldæg tromler videre med vækstplan trods tilsynskritik

Forvaltere brænder fingrene på lån til virksomheder