En hær af rådgivere har gennem de sidste par måneder arbejdet intensivt på at strike de bud på Nets sammen, som kapitalfonden Hellman & Friedman mandag morgen løftede sløret for.
165 kroner per aktie vil den amerikanske fond betale for den danske børstumling, der har haft et både kort og problematisk liv på den danske fondsbørs.
Det er således blot nogle måneder siden, at der fortsat var udbredt negativ stemning blandt investorerne, der alle mente, at Nets-ejerne Advent og Bain havde presset prisen for voldsomt, da betalingsgiganten sidste år landede på børsen til en pris på 150 kroner per aktie.
Den amerikanske kapitalfond skal nu forsøge at drive mere værdi ud af Nets, hvor kollegerne Advent og Bain siden 2014 allerede har høstet mange af de mest oplagte gevinster. For den opkøbslystne fond er det ønsket om at gøre Nets til en markedsleder på europæisk plan, der har fået Hellman & Friedman til at byde over 33 milliarder kroner for den danske betalingsgigant.
Den San Francisco-baserede kapitalfond løftede i går sløret for, at man satser på at opkøbe Nets for godt 33 milliarder kroner, og ikke overraskende har man allerede fået et klokkeklart ja tak fra de to Nets-ejere, Advent og Bain, samt ledelsen i Nets, inklusive topchef Bo Nilsson.
Brik i rasende opkøbsrace
Danske Nets står dermed til at blive den brik i et rasende opkøbsspil, hvor talrige fonde og industrielle spillere i løbet af de senere måneder har købt op inden for betalingsservicesektoren.
Det gode spørgsmål er nu, hvordan Hellmann & Friedman med den tyske partner Stefan Götz som frontfigur i Nets vil forsøge at drive mere værdi ud af den danske betalingsgigant, der blev noteret på børsen for et år siden under voldsom tumult.
Den amerikanske kapitalfond, der blev stiftet tilbage i 1984, er både respekteret blandt kolleger i branchen og investorerne, blandt andet fordi fonden gennem snart mange år har kørt en lidt særpræget model, hvor man både har færre folk på lønningslisten og samtidig også foretrækker færre, men større handler, hvor fonden gerne selv kommer med langt mere kapital, end hvad mange af kollegerne ynder.
Sammenlignet med eksempelvis konkurrenten CVC har Hellman traditionelt haft for vane selv at smide 2-3 gange mere på bordet i kolde kontanter, når en stor handel skal finansieres, men selv om fonden er en af de absolutte sværvægtere på globalt plan, sidder der kun omkring 10 partnere på det europæiske kontor i London.
Fakta
Hellman & Friedman (H&F) tilbyder nu aktionærerne i Nets 165 kroner per aktie svarende til en samlet pris for selskabet på 33 milliarder kroner.
H&F har hovedsæde i Californien, og investeringen i Nets ledes af Stefan Götz, der er ledende partner på fondens kontor i London.
H&F er en af de helt tunge spillere på globalt plan og har gennem årene hentet over 200 milliarder kroner i kapital siden den spæde start i 1984.
H&F har generelt et ry for at arbejde med mindre teams, investere mere fokuseret og samtidig selv komme med betydelig mere egenkapital end andre fonde.
Det forventes, at H&F vil bruge Nets teknologi som en platform til at udrulle selskabet i det øvrige Europa.
H&F ejer blandt andet norske Verisure og Scout 24, ligesom man tidligere har været ejer af Nasdaq.
Fonden rådgives blandt andet af Morgan Stanley, Deutsche Bank, MHS Corporate Finance samt Bank og America, ligesom Kromann Reumert hjælper fonden med det juridiske.
Ud over H&F selv har fonden blandt andet Sampo med som investor til at løfte købet af Nets.
Skal indtage Europa
Hellmann er derfor en lidt anden størrelse end de mange rivaler, der ligesom fonden har haft travlt med at opruste inden for betalinger, der må siges at være det nye sort blandt de globale fonde. Hen over sommeren er en lang række aktører blevet opkøbt og ud over Nets, arbejder førnævnte CVC og giganten Blacksone netop nu på at overtage engelske Paysafe, der har nogenlunde samme størrelse som Nets.
For Hellman & Friedman har man gennem flere måneder haft blikket stift rettet mod Nets, da man hos fonden er helt overbevist om, at man kan videreudvikle selskabet fra at være en førende aktør i Norden til at indtage samme position på den europæiske scene.
”Vi tror på, at Nets kan vokse yderligere, og vi ser meget gerne, at Nets også bliver en markedsleder på europæisk plan. Vi tror meget på, at Nets har et stærkt fundament, hvor man de senere år har været i stand til at styrke sin tilstedeværelse inden for især det digitale. Det er en øvelse, hvor man hele tiden kan bygge på den eksisterende platform næsten som at bygge med Lego,” forklarer Stefan Götz, der i forbindelse med mandagens pressemøde i Gorrisen Federspiels bonede mødelokaler i det nyopførte Axel Towers havde søgt tilflugt på etagen nedenunder.
Så mens en kødrand af journalister forsøgte at få ISS-direktør og Nets’ næstformand, Jeff Gravenhorst, til at afsløre lidt ekstra detaljer, der ikke stod i erhvervsmandens manuskript, sad den tyske købmand i roligere omgivelser langt væk fra den store mediebevågenhed.
Ikke desto mindre er Stefan Götz manden, der såfremt opkøbet går igennem, skal stå i spidsen for den amerikanske fonds planer om at udvikle Nets til en førende aktør på den europæiske scene.
Stabile afkast gennem mange år
Hellmans erfaringer fra Skandinavien, herunder Danmark, er stærkt begrænsede, og Nets vil således blive San Francisco-fondens første opkøb herhjemme. Antallet af danske investorer i Hellmanns fonde er også til at overse, men det betyder ikke, at den amerikanske kapitalfond har leveret sløje resultater. Tværtimod er Hellman & Friedman kendt for gennem mange år at have været garant for konstant høje afkast, der også har gjort det særdeles attraktivt at putte penge i kapitalfonden. Helmanns seneste og ottende fond fra 2014 blev lukket på ganske kort tid med et samlet tilsagn på over 70 milliarder kroner.
Med til historien om Hellman hører dog, at det indtil videre især er kapitalfondens femte fond, der for alvor har leveret valuta til investorerne og betalt pengene tre gange igen. De to efterfølgende fonde fra henholdsvis 2007 og 2009 er ligesom så mange andre i samme periode blevet hårdt ramt af finanskrisen, så her kan afkastet ikke helt måle sig med Hellmans gennemsnit, der ifølge InsideBusiness’ oplysninger ligger på en multipel omkring 2,5.
Hele vejen igennem har fonden dog holdt stædigt fast i, at man kun vil købe markedsledere, akkurat som eksempelvis svenske EQT også stiler efter. Jagten på netop en markedsleder er da også en af forklaringerne på, at Hellman & Friedman nu byder på Nets.
”Nets er en markedsleder inden for betalingsservices i Norden, og vi tror på, at selskabet står over for både nogle muligheder og udfordringer, som vi kan være med til at løse på bedst mulig måde. Der foregår en enorm disruption på markedet netop nu, og det kræver størrelse og kapital, hvis man skal fastholde sin position. Det er noget af det, vi kan tilføre, og vi ser gerne, at Nets vokser yderligere under vores ejerskab,” siger Stefan Götz, der ikke umiddelbart frygter, at fonden vil blive tvunget ud i en budkrig af kampklare investorer.
”Vi har været en del af en konkurrencepræget proces, hvor vi er kommet frem til, at 165 kroner var en fair pris for Nets. Prisen reflekterer ikke blot de muligheder, vi ser for selskabet, men også det faktum, at Nets er udsat for hård konkurrence fra en række spillere, både på globalt plan og nationalt i form af eksempelvis MobilePay her i Danmark,” siger han.
En række ubesvarede spørgsmål
Mens Stefan Götz og Hellmans motivation for købet af Nets er nærmest krystalklar, har buddet fra den amerikanske gigant rejst en række spørgsmål, som Nets-næstformand Jeff Gravenhorst på ingen måde formåede at besvare mandag formiddag.
Ingen ved således, hvad Nets-direktør Bo Nilssons rolle bliver i den nye konstellation, ud over at han har sagt ja til at sælge sine aktier. Flere kilder peger dog over for InsideBusiness på, at Nilsson sandsynligvis vil geninvestere en stor del af den gevinst på mere end 600 millioner kroner, som han har udsigt til i forbindelse med salget af Nets.
Usikkerheden om Nets-bossens fremtid er ikke blevet mindre, efter at InsideBusiness gennem de seneste uger har afdækket, hvordan Bo Nilsson blandt andet har slået sig sammen med advokaten Christian Scherfig i forsøget på at købe TV 2 fra staten.
Ud over den store tvivl om Nets-direktørens fremtid sidder mange investorer tilbage med en klar følelse af, at forløbet omkring Nets på mange måder har plettet kapitalfondenes ry blandt især de store investorer herhjemme. At afnotere et selskab blot et år efter en stort opsat børsintroduktion vidner om, at Nets med stor sandsynlighed aldrig skulle have været på børsen og slet ikke til den pris, Advent og Bain endte med at kræve for deres aktier.
Med Hellman’s bud får de to amerikanske fonde en kærkommen kattelem til at slippe ud af en investering, de sandsynligvis ville hænge på i mange år, hvis der ikke var dukket et bud op.
LÆS MERE
Industrielle købere cirkler om Nets
Comeback til fyret AP-direktør: Rådgiver for forgyldt Nets-direktør
