;
molslinjen

Inside story

Sværvægtere kredser om kapitalfonds guldæg

En række af verdens største kapitalforvaltere har kastet deres kærlighed på kapitalfonden Polaris’ guldæg Mols-Linien.

Fredag aften blev der officielt skudt gang i en af årets mest ventede virksomhedshandler. Her landede det fortrolige informationsmemerandum, populært kaldet IM, nemlig i indboksen hos en perlerække af de pengestærke købere, der forventes at være interesserede i at købe den danske kapitalfond Polaris’ guldæg Mols-Linien.

Efter at have købt færgerederiet af børsen tilbage i sommeren 2015 har virksomheden godt hjulpet af blandt andet en gunstig oliepris udviklet sig særdeles positivt, ligesom Polaris har tilkøbt Danske Færger, der blandt andet står for at sejle folk til og fra Bornholm.

Derfor er de fleste enige om, at salget af Mols-Linien meget vel kan vise sig at blive for Polaris, hvad smykkefirmaet Pandora var for konkurrenten Axcel, nemlig en investering med et helt forrygende afkast, der bliver svært at gøre efter.

Det danske færgerederi, der i årevis skvulpede rundt i dødvande på børsen, efter at de mange spekulanter i ejerkredsen havde knækket halsen, vurderes at kunne indbringe Polaris omkring 7 mia. kr.

Det kræver dog, at kapitalfonden og dens rådgivere fra FIH Partners formår at finde den rigtige køber til selskabet i form af eksempelvis en infrastrukturfond, der kan se det store potentiale i et stabilt aktiv, der de næste mange år kan skabe en solid forrentning.

Spørgsmålet er blot, hvor mange af dem der er villige til at betale den pris, Polaris har sat næsen op efter.

Ifølge InsideBusiness’ oplysninger har blandt andre Deutsche Banks gigantiske kapitalforvalter DWS, der forvalter 700 mia. euro meldt sig på banen som potentiel ejer af det danske rederi. Det samme har storbanken JP Morgans asset management-division, ligesom også svenske EQT’s infrastrukturben og Partners Group er blandt de købere, der i virker mest opsat på at sikre sig det danske rederi.

Tvivl om de oplagte købere

Med et aktiv af Mols-Liniens størrelse var det på forhånd ventet, at langt de fleste rådgivere og advokater i Danmark ville få mere end travlt med at finde en potentiel køber til selskabet, så snart aktivet kom på markedet.

Dog er der noget overraskende flere ellers oplagte købere, der ikke ventes at komme med et foreløbigt bud på Mols-Linien for dermed at få adgang til virksomhedens datarum.

Blandt dem er australske First State, der i 2018 købte Scandlines, der blandt andet forbinder Danmark og Tysland med deres ruter Gedser-Rostock og Rødby-Puttgarten. Fonden har således netop færdiggjort sin anden europæiske fond, der blandt andet rummer Scandlines. First State er fortsat undervejs med en tredje fond, der dog sandsynligvis næppe er så langt fremme endnu, at man kan begynde at foretage investeringer.

Dermed ser First State ud til at måtte melde hus forbi, da fonden og dens investorer i forvejen har stor eksponering over for færgefart i sin anden fond, hvorfor et køb af Mols-Linien her vil betyde, at man har alt for meget kapital bundet op i et enkelt segment.

Det samme gælder andre potentielle købere såsom omstridte Macquarie, den tidligere Scandlines-ejer 3i og AMP Capital, der for nogle år siden overtog det tidligere Mærsk-rederi Esvagt.

Potentiale i busrute

En af udfordringerne for de mange potentielle bejlere til Mols-Linien er, at flere af dem er af den overbevisning, at Polaris allerede har gennemført en række strategiske ændringer, har trimmet selskabet og foretaget de mest nødvendige tilkøb, hvorfor det kan være svært at se, hvad den næste ejer af selskabet kan gøre for at udvikle virksomheden yderligere og dermed øge værdien.

En af de muligheder, som Polaris og FIH Partners fremhæver i det indledende salgsmateriale, er busruten Kombardo Expressen, hvor kunderne uhyre billigt kan komme med bus fra København til Århus via Mols-Linien. Her er der potentielt mulighed for både at udvide antallet af afgange samt på sigt at hæve de meget lave priser, men de perspektiver er dog for flere købere ikke nok til, at man vil kaste sig ind i en budproces.

En farverig historie

At Mols-Linien overhovedet er kommet dertil, hvor rederiet meget vel kan blive en af de største virksomhedshandler herhjemme i 2020, havde nok de færreste gættet for blot et par år siden.

Forud for finanskrisen blev størstedelen af rederiets aktier nemlig opkøbt af det meget omtalte trekløver Henrik Ørbekker, Hans Henrik Palm samt Olav Damkiær Classen, der alle var storkunder i den nu krakkede Amagerbanken.

Ud over den trio sad finansmanden Carsten Berger via sit private investeringsselskab Rudersdal på en betydelig aktiepost, men i takt med at de finansielle markeder strammede til i løbet af 2007 og foråret 2008, bad investorerne – hårdt presset af deres kreditorer – Handelsbanken om at finde en køber til deres aktier. Det lykkedes også i udgangspunktet, men akkurat som man skulle sætte den afgørende underskrift på en aftale, krakkede Lehmann Brothers og sendte voldsomme rystelser gennem de finansielle markeder over alt i verden, hvorfor køberen trak følehornene til sig.

Siden levede Mols-Linien en noget hensygnende tilværelse på fondsbørsen, hvor det i realiteten endte med at være Finansiel Stabilitet og Nykredit, der ufrivilligt hang på aktierne.

De tog derfor imod tilbuddet fra Polaris med kyshånd, da fonden i sommeren 2015 besluttede sig for at købe færgerederiet af børsen, men flere mindre aktionærer så muligheden for at hente en langt større gevinst, hvorfor de forsøgte at blokere kapitalfondens planer om at afnotere selskabet.

Det samme gjorde den århusianske finansmand Henrik Lind, der også havde kastet sin kærlighed på Mols-Linien, og i lang tid lå rigmanden i åben krig med kapitalfonden. I sidste ende blev de to stridende parter dog enige om at drive rederiet videre i fællesskab, hvorfor man derefter efter længere tids kamp mod en række småaktionærer fik pillet rederiet af børsen.

 

LÆS OGSÅ

Axcel og Polaris i kapløb om milliarder 

Kapitalfond jagter livgivende frasalg

Axcel sætter punktum for omfattende stoleleg 

Her er landets førende M&A-advokater

Butiksdød truer kapitalfondenes opkøb

Banker risikerer store tab på kapitalfondes kriseramte selskaber