vind-web1

Inside story

Se morgendagens stjerner i dansk vindindustri

Efter et par hårde år har vindmøllebranchen underleverandører nu for alvor fået gang i forretningen, og de kommende år vil byde på en øget konsolidering i en branche, hvor danske og udenlandske kapitalfonde er stærkt repræsenteret. Første milliardhandel er under opsejling.

I kølvandet på finanskrisen blev den danske vindindustri sat i skammekrogen af investorerne, men nu har branchen atter medvind.

Grøn energi og vind er igen et buzzword blandt både politikere, pensionskasser og kapitalfonde. Magtfulde globale finansgiganter som Goldman Sachs har udpeget sektoren som et absolut fokusområde de kommende år.

Det samme har flere hjemlige investorer, der i jagten på stabile afkast har investeret massivt i blandt andet havvindmøller. Den store interesse for vind har bragt optimismen tilbage hos den tætte skov af underleverandører i den danske vindindustri, der oplevede trange kår i årene efter den globale økonomiske sammensmeltning i 2008.

En gennemgang af regnskaberne hos 15 af vindmøllebranchens mest fremtrædende underleverandører såsom LM Wind Power, Bladt Industries og KK Wind Solutions viser således, at selskaberne de sidste 5 år har formået at øge omsætningen med godt 2,5 milliarder kroner, mens man også på bundlinjen har formået at forbedre sig betydeligt.

I dag er det kun 2 af de 15 virksomheder, der har røde tal på bundlinjen, mens det i 2011 var næsten halvdelen, der ikke tjente penge.

KK Wind Solutions i spil

Den spirende optimisme i sektoren betyder, at mange fonde og industrielle spillere netop nu kigger intensivt på sektoren med henblik på at konsolidere branchen yderligere. Første brik i det spil kan meget vel blive succeshistorien KK Wind Solutions (KK).

Selskabet, der er ejet af blandt andet kapitalfonden Maj Invest Equity og pensionskassen PKA, er i al hemmelighed sat til salg for et milliardbeløb via den udenlandske investeringsbank Greentech Capital Advisors. KK har i det netop offentliggjorte årsregnskab et overskud på over 150 millioner kroner, hvilket vidner om en massiv fremgang de seneste år, hvor bundlinjen er mangedoblet.

Selskabets fremgang og prisskiltet på op imod 2 milliarder kroner understreger den optimisme, der igen præger den danske vindmøllebranche.

”Finanskrisen tvang hele værdikæden til at skære til og fokusere på kernekompetencerne. Det har ført til, at branchen har udviklet sig rigtig stærkt de senere år og har forbedret sin konkurrenceevne blandt andet over for de udenlandske virksomheder,” forklarer direktør i Vindmølleindustrien Jan Hylleberg.

Også flere af branchens mest fremtrædende aktører understreger over for InsideBusiness, at de har oplevet en positiv udvikling i 2016 og ser frem mod de kommende år med en solid portion optimisme.

”Vi forventer, at 2016 vil udvikle sig en smule bedre end 2015. Vi har god aktivitet i blandt andet den danske del af virksomheden, og vi har arbejdet meget de senere år med at få bedre styr på vores eksekvering for dermed at skabe en bedre indtjening,” siger Jan Kjærsgaard, direktør i Bladt Industries, der er ejet af Nordic Capital.

Bladt Industries oplever ifølge direktør Jan Kjærsgaard fremgang i 2016 efter nogle vanskellige år. Foto: Bladt Industries

Bladt Industries oplever ifølge direktør Jan Kjærsgaard fremgang i 2016 efter nogle vanskellige år. Foto: Bladt Industries


Konsolidering slog fejl

Det forestående salg af KK kommer, i umiddelbar forlængelse af at den nordiske kapitalfond Verdane i løbet af sommeren købte tre danske underleverandører med fynske Jupiter Group i spidsen med henblik på at skabe en mere markant spiller på markedet.

Det samme kan meget vel blive tilfældet med Maj Invest og PKA’s vindforretning, hvor især kapitalfonden Axcel nævnes som en oplagt køber.

Danmarks største kapitalfond, Axcel, opkøbte i begyndelsen af 2012 midtjyske Mita-Teknik, der laver styringer til vindmøller og dermed er konkurrent til netop KK. Flere kilder peger derfor over for InsideBusiness på, at der er et oplagt match mellem de to virksomheder.

At de danske og nordiske kapitalfonde overhovedet vælger at investere i vindmølleindustrien herhjemme, kan virke overraskende, set i lyset af at der i jubelårene før finanskrisen blev foretaget flere milliardopkøb i den danske vindbranche, der alle viste sig at være tæt på katastrofale.

Skrækeksemplet er amerikanske Doughty Hansson, der først købte det daværende LM Glasfiber og siden fynske Svendborg Brakes til himmelhøje priser af den sky Jan Struve og den bramfri Erik Skjærbæk, der med et fingerknips kunne kalde sig milliardærer. Efterfølgende forsøgte fonden at sammenlægge de to giganter. Men det forcerede forsøg på at smede to af landets mest succesfulde industrivirksomheder sammen var noget nær en katastrofe. Især LM har i flere år kæmpet med voldsomme underskud, inden man sidste år endelig kunne melde om et rundt 0 på bundlinjen, mens Svendborg Brakes efter nogle udfordrende år blev solgt videre til Altra.

Kapitalfonden Doughty Hansson forsøgte at konsolidere markedet ved at lægge LM Wind Power sammen med Svendborg Brakes, men det slog helt fejl. Foto: Adwen

Kapitalfonden Doughty Hansson forsøgte at konsolidere markedet ved at lægge LM Wind Power sammen med Svendborg Brakes, men det slog helt fejl. Foto: Adwen


Mere moden industri

Forskellen fra dengang og til i dag er dog, at sektoren nu er langt mere moden end tidligere.

”I takt med at der sker en større konsolidering på leverandørsiden, opstår der større spillere, som bedre kan modstå de tunge aktører på kundesiden. Samtidig har vi set mange fonde købe op i industrien, hvilket har været med til at øge professionaliseringen og samtidig har styrket virksomhedernes kapitalgrundlag,” forklarer Jan Hylleberg.

”Industrien herhjemme er kendetegnet ved, at vi har en række interessante virksomheder, der har været pionerer. Vi tror på, at vi fremover vil få færre, men større enheder, der samtidig er i stand til at understøtte et globalt marked,” siger Lars Cordt, der er formand i Mita-Teknik og partner i kapitalfonden Axcel, der sidder på en betydelig aktiepost i virksomheden.

Han understreger dog, at en eventuel konsolidering skal ske med en vis omtanke.

”Det nytter ikke noget blot at tænke ud fra at matche to virksomheder, fordi de begge er underleverandører til vindindustrien. Erfaringerne fra tidligere er, at man er nødt til at finde virksomheder, hvor der er et vist overlap mellem både produkter og kunder,” siger Lars Cordt.

For få store kunder

En af branchens helt store udfordringer har traditionelt set været, at kundekredsen simpelthen var for smal. Især mange danske virksomheder har tidligere været voldsomt afhængige af giganter som Siemens og Vestas. Her har man ikke haft de finansielle muskler til at udfordre de to storkunder, ligesom man har været for afhængig af ordrer fra netop de to. Det har gjort det lettere for de to vindkæmper at presse underleverandørerne på en række fronter, herunder prisen.

”Vi gør meget for at undgå at være afhængig af et par enkelte store kunder. Det er noget, vi har haft meget fokus på de senere år, både hos os og i branchen generelt. Det er min opfattelse, at både vi selv og de andre aktører i sektoren er blevet mere professionelle og samtidig mere internationale,” forklarer Jan Kjærsgaard.

thumbnail of vindmoellebranchens-underleverandoerer

Stadig udfordringer

Netop Bladt Industries er en af de virksomheder, der fortsat kæmper med en del udfordringer. Selskabet har ganske vist oplevet fremgang de sidste to år, men efter at Nordic Capital købte selskabet i marts 2012, løb virksomheden i 2014 ind i store vanskelligheder, så man på bundlinjen måtte notere sig et underskud for første gang i mange år.

Nu går det imidlertid fremad igen, men Bladt er ikke den eneste i sektoren, der fortsat har lidt arbejde foran sig. Flere af branchens aktører har nemlig historisk set også leveret til olieindustrien, der netop nu er hårdt ramt af den faldende oliepris.

Det gælder blandt andet Hydratech Industries, der både har en olie- og en vinddivision, hvor førstnævnte kæmper med underskud og nedskrivninger, mens vindforretningen kan fremvise solid fremgang.

Direktør Søren Kringelholt Nielsen understreger dog, at man fortsat tror på, at olie- og gasindustrien på sigt kan blive en lukrativ forretning igen. Han erkender dog, at vind uden tvivl er et sjovere sted at lave forretninger for tiden, og selv om Hydratech overordnet set måtte notere sig for et stort underskud sidste år, tror han på, at især stigende eksport kan hjælpe vindmølleindustrien herhjemme med på sigt at forbedre indtjeningen yderligere.

Kina giver stadig hovedbrud

I jagten på at brede kundekredsen ud og samtidig få foden indenfor på nye markeder har især Kina længe været lidt af en Pandoras æske.

Med store producenter som Goldwind, Sinovel, Mingyang og et stort ønske fra regeringens side om at blive førende inden for vind burde Kina ellers være et oplagt marked for de danske leverandører. Men indtil videre har det knebet med at få foden indenfor på det kinesiske marked, primært fordi de kinesiske mølleproducenter foretrækker at købe komponenter, der er ’made In China’.

”Historisk set har især Kina været et vanskeligt marked. Man er simpelthen til at være fysisk til stede og eksempelvis have en fabrik derude. Så bliver man betragtet som en kinesisk virksomhed, og det gør det lettere at komme indenfor hos de store kinesiske vindmølleproducenter,” siger Søren Kringelholt Nielsen.

Hos brancheorganisationen Vindmølleindustrien peger man samtidig på, at man fra kinesisk side så småt er ved at få øjnene op for, at danske leverandører i nogle tilfælde kan levere bedre kvalitet end de lokale aktører.

”Generelt har Kina været et vanskeligt marked, der primært har været for lokale spillere. Men vi ser nu tegn på, at flere kinesiske aktører anerkender, at der kan være kvalitetsudfordringer, og derfor søger mod udenlandske spillere,” forklarer Jan Hylleberg.

 

LÆS OGSÅ:

Bitter intern strid i Vestas udløser skattesmæk

Ødelagte vindmøller kan ramme DONG’s børsnotering

Analyse: DONG i modvind på havet

­