CIP Tekst Velux Fonden har blandt andet investeret penge i Copenhagen Infrastructure Partners

Redaktørens analyse

Guldfugles fond kan blive den næste store børsnotering

En af de største erhvervssuccesser på danske jord de seneste år er infrastrukturfonden Copenhagen Infrastructure Partners. Succesfonden anses af mange som et oplagt bud på en børsnotering på længere sigt. Det vil ikke bare forgylde ejerkredsen, men formentlig også nye profilerede partnere.

Copenhagen Infrastructure Partners (CIP) hører til en af de største vækstsucceser i dansk erhvervsliv de senere år, og infrastrukturfonden kan meget vel blive den næste store børsnotering.

Det er blot ti år siden, at CIP blev stiftet af fire tidligere Ørsted-ansatte og PensionDanmark. Det skete, efter at de fire nøglemedarbejdere på dramatisk vis måtte forlade det daværende Dong på grund af deres aflønningsforhold, som splittede hele ledelsen i energikæmpen, kostede tidligere direktør Anders Eldrup jobbet og gav de fire nøglefolk tilnavnet ‘Guldfuglene’.

Ti år efter har CIP med ledende partner Jakob Barüel Poulsen i spidsen skabt en velsmurt, global kapitalforvalter med 8 fonde med samlet set 16 milliarder euro under forvaltning. Og går det, som CIP-toppen forventer, er den samlede formue i fondene vokset til 750 milliarder kroner i 2030.

I rådgiverbranchen og blandt investorer er mange af den overbevisning, at en CIP er en oplagt børskandidat på den mellemlange bane. Vælger de IPO-vejen, vil det give fonden en markedsværdi på ca. 20 milliarder kroner.

Det bliver ikke sagt direkte, men både i forbindelse med de seneste ansættelser af ATP-topchefen Bo Foged og Goldman Sachs nordiske direktør, Thomas König, har det været tydeligt, at man ser en børsnotering som en mulighed inden for 2-3 år.

Det var helt på samme måde, da Nets i sin tid gik i gang med en opgradering af staben forud for børsnoteringen. Og det er bare lettere at tiltrække gode folk, hvis man kan vifte med en potentiel IPO. Samtidig giver en børsnotering langt bedre muligheder for at handle partnere ud og tiltrække nye, ligesom man ofte kender rigtig mange af investorerne i forvejen – og mange af dem vil sikkert gerne gå med på en børsnotering.

De to seneste rekrutteringer viser også, at CIP-ejerne gør meget ud af at styrke og professionalisere forholdet til investorerne. Ud over Bo Foged og Thomas König er partnerkredsen løbende blevet udvidet med flere profiler, herunder tidligere finansdirektør i TDC Stig Pastwa, den tidligere topdiplomat Lars Gert Lose og de tidligere Ørsted-profiler Thomas Dalsgaard og Ole Kjems Sørensen.

Med udvidelsen af partnerkredsen mindsker man samtidig afhængigheden af de fem stiftende partnere, ligesom man så det hos kapitalfonden EQT, der med stor succes blev børsnoteret for et par år siden.

Har fordoblet fee på bare ét år

Den primære grund til, at CIP på så få år er blevet en stor succes, er, at den oprindelige mission om at skabe solide afkast på alternativ energi ved at tage en smule mere risiko end andre til fulde er lykkedes folkene bag CIP.

Hvor langt de fleste investerer i færdige projekter, går CIP ind allerede i projektfasen, hvilket typisk giver noget mere risiko, men potentielt også kan sikre et noget bedre afkast, frem for blot at købe en eksisterende havvindmøllepark, der står og snurrer i Nordsøen.

De fem CIP-ejere med ledende partner Jakob Barüel Poulsen i spidsen har imidlertid udnyttet deres omfattende erfaring fra Ørsted til at håndtere de komplicerede projektstadier i mange store projekter uden nævneværdige uønskede overraskelser.

Siden da har CIP udvidet de fire flagship-fonde med nye satsninger. Det gælder eksempelvis en gældsfond,  en new markets-fond og en ny såkaldt energy transition-fond, der bl.a skal investere i næste generations energiinfrastrukturløsninger såsom Power-to-X. Med de nye fonde demonstrerer CIP, at man er i stand til at vokse uden for kerneforretningen, hvor afkastene er under pres fra store olieselskaber, hvilket ikke er uvæsentligt for potentielle nye investorer.

At CIP har udviklet sig til en sand indtjeningsmaskine, vidner det seneste regnskab fra managementselskabet bag CIP om. I 2021 blev omsætningen, som kommer via management fee fra fondene, mere end fordoblet til 782 millioner kroner mod 389 millioner kroner i 2020.

Fees er ekstremt værdifuldt, fordi flere af CIP’s fonde har en levetid på helt op til 20 år. Det er derfor en forudsigelig indtægt i mange år frem og vil af den grund være en lækkerbisken for aktiemarkedet. Dertil kommer et performance fee, som afhænger af, hvordan fondene klarer sig.

Ejerne af CIP har allerede lukket en smule op for nye investorer. Kort før jul i 2020 købte vindmøllegiganten Vestas en fjerdedel af CIP Holding, der ejer managementselskabet for 3,7 milliarder kroner. Med Vestas har CIP fået en såkaldt blue chip-investor med som minoritetsejer, akkurat som det også er tilfældet med børskandidaterne Haldor Topsøe og Leo Pharma, der har hhv. den Singapore-baserede kapitalfond Temasek og kapitalfonden Nordic Capital med i ejerkredsen.

Et farvel til det stille liv

Hvis CIP vælger børsvejen, kan de med rette skele til kollegaerne i kapitalfonden EQT.

Tilbage i 2019 gik EQT på børsen i Stockholm til en værdi på lige omkring 44 milliarder kroner. Børsnoteringen har været en bragende succes for fonden, hvis aktiekurs er steget over 300 procent siden børsnotering, samtidig med at dens partnere er blevet forgyldt.

EQT solgte sig dengang på, at en børsnotering ville give større finansiel fleksibilitet til at forfølge vækstmuligheder i nye markeder og geografiske områder, især i Asien og Nordamerika. Efterfølgende har EQT da også opkøbt en asiatisk rival for 50 milliarder kroner. Samtidig slog EQT på, at børsnoteringen ville profilere kapitalfonden endnu mere over investorer, forretningspartnere og potentielle ansatte og partnere. Det er argumenter, der også kan bruges i CIP.

Generelt lader det til, at der er godt momentum i at notere forvaltere og kapitalfonde. Senest har den britiske kapitalfond CVC Capital Partners varslet, at man planlægger en børsnotering. Et kig på kurserne blandt de øvrige børsnoterede kapitalfonde og forvaltere verden over bekræfter samtidig, at investorerne for alvor har fået appetit på alternative investeringer.

Det, der kan tale imod en børsnotering, er, at CIP trods alt kun har eksisteret i ti år. For selv om CIP har leveret solide afkast til sine investorer, havde eksempelvis EQT en markant længere track record at fremvise, da kapitalfonden blev børsnoteret.

En børsnotering vil samtidig være et farvel til det stille liv, som CIP lever i dag. Spørgsmålet er, om ejerne ønsker det – især efter deres oplevelser i forbindelse med deres afsked fra Ørsted, hvor de modvilligt endte på forsiden af diverse aviser.

Dertil kommer de naturlige krav til åbenhed og rapportering, som følger med livet som børsnoteret. Samtidig forstærkes luppen på selskabet, og selv mindre fejlskud og sager vil blive langt sværere at holde væk fra offentligheden.

Læs mere

Uro i toppen af Vestas

Tidligere Danske Bank-profil får nøglerolle i succesfonds nye satsning

Advokatgigant rydder afdeling hos rival 

Uro i kulissen i kølvandet på milliardhandel  

Topadvokat vil sikre eliteinvesteringer til bredt publikum

ATP strammer krav til milliardfond og åbner for investorer  

Corona tvinger kapitalfonde til lommerne  

Tronskifte hos førende kapitalfond