Trods bedre tider i økonomien bliver 2018 bliver en gyser for nogle af landets mellemstore og mindre banker. Og det kan ramme en af årets ventede børsnoteringer. Alvoren hænger nøje sammen med statslån, der blev ydet under finanskrisen, men som fra årsskiftet har forfald og dermed presser de banker, som ikke har formået at betale statsgælden tilbage.
Det kan blive livstruende for flere banker – og således give en lidt for spændende start på det nye år for banksektoren med ny konsolidering eller deciderede bankkrak.
InsideBusiness har været i dialog med Erhvervsministeriet, Finansministeriet og Finansiel Stabilitet, men ingen af de tre myndigheder har ønsket at give indsigt i de banker og sparekasser, som fortsat har udeståender med staten i form af lån eller aktieposter, som staten har i bankerne som følge af de forskellige bankpakker.
Alligevel er der entydigt to banker, som falder i øjnene med væsentlige problemer som følge af de gamle statslån – Østjydsk Bank og Den Jyske Sparekasse. Problemet er, at statslånene (hybrid kapital) ikke kan regnes med til bankernes kapital, idet de har regulatorisk forfald fra den 1. januar 2018.
Første livstruende krise en realitet
I Østjydsk Bank blev problemerne til en livstruende krise kort før jul efter nye nedskrivninger på storkunder blev foranlediget af en inspektion fra Finanstilsynet. Nu lever banken ikke op til det individuelle solvenskrav – og kæmper således nu med en genopretningsplan, der skal afleveres senest onsdag næste uge.
Det egentlige problem for Østjydsk Bank er, at man har baseret en stor del af kapitalstyrken på det gamle lån fra staten. Det betyder, at Finanstilsynet har fastsat et individuelt solvenskrav til banken på 20,5 pct., inklusiv eet rekapitaliseringstillæg på 6,8 pct. relateret til bankens statslån.
På godt dansk kan det oversættes til livstruende problemer for banken, der minder om de svundne tider med desperate bankdirektører, som ringede rundt til konkurrenter og kolleger under finanskrisen. Det undrer, at bankens direktion med Max Hovedskov i spidsen ikke for længst har fået løst problemet med det store statslån, selvom man ifølge tidligere meddelelser har bedt om lov til at tilbagebetale lånet på 173 mio. kr. Men det er åbenbart ikke lykkedes – og p.t. står Østjydsk Bank overfor et kapitalkrav på 14 pct. sammenholdt med en kapitalprocent på 8,4 pct., fordi den statslige hybride kapital ikke kan regnes med.
Det kan med andre ord føre til et rigtigt krak, hvis der ikke kan findes en løsning f.eks. med en konkurrerende bank. Og kursen på den lille bank med hovedsæde i Mariager er da også styrtdykket siden jul, og det bliver ikke bedre af, at Østjydsk Banks direktør Max Hovedskov allerede har solgt ud af herlighederne inklusiv nogle filialer syd for Århus og i Randers. Det gør Østjydsk Bank mindre interessant for en større bank som f.eks. Jyske Bank, Sydbank, Spar Nord, Nordjyske Bank eller andre, der kan se en fordel ved at redde/overtage banken.
Børsnotering i skyggen af store kapitalkrav
Lidt mere kontrol over den vanskelige situation med et stort statslån ser der trods alt ud til at være i Den Jyske Sparekasse. Direktør Claus E. Petersen, der også er formand for Lokale Pengeinstitutter, har igennem de sidste par år haft et vist held med at vende en vanskelig tabsgivende situation i banken til noget, der kan blive en bæredygtig bankforretning. Sidste år frasolgte han fire filialer, hvorefter der er kommet mere kontrol over kapitalsituationen uden at den dog er specielt betryggende.
Samtidig er det lykkedes at få resultaterne til at se lidt pænere ud, idet Den Jyske Sparekasse pralede med, at man ikke i bankens 145-årige historie havde opnået et så stort halvårsoverskud på 75 mio. kr. Det er da også nødvendigt at fremvise gode resultater nu og i de kommende to halvårsregnskaber, for Claus E. Petersen vil pinedød børsnotere Den Jyske Sparekasse. Det fik han repræsentantskabets opbakning til den 12. december – og nu går han efter at børsnotere banken inden udgangen af 2018, idet man blandt andet vil ”sikre en stærk kapitalbase til fortsat at udvikle sparekassen som et lokalt pengeinstitut, der er en aktiv del af og bakker op om lokalsamfundet.”
I den sætning er det først og fremmest værd at lægge mærke til ordet “kapitalbase”. For fakta er, at Den Jyske Sparekasses kapitalstyrke allerede nu er under pres. For ifølge en kvartalsrisikorapport fra september er bankens kapitaloverdækning på koncernniveau(efter kapitalbevaringsbuffer på 1,25 pct.) nu nede på bare 1,8 procentpoint faldende fra 2,1 procentpoint ved halvåret. Det fremgår da også, at man arbejder på at styrke kapitalen, selvom årsregnskabet ikke bliver så godt som halvåret pga. it-omkostninger. Statslånet er på hele 375 mio. kr. – og det håber Den Jyske Sparekasse at tilbagebetale ved børsnoteringen og ved nytegning af hybridkernekapital.
Garanterne er gidsler
Gidsler i spillet er indtil videre de 28.000 garanter i Den Jyske Sparekasse, der på grund af den vanskelige situation heller ikke får renter – de kan blot håbe på, at børsnoteringen går igennem og de så kan komme ud af deres garant-engagement med sparekassen, hvis de ønsker det. Man skal mindst komme med 20.000 kr. for at blive såkaldt “GarantPremium” kunde i Den Jyske Sparekasse for at få adgang til fordele som f.eks. en rente på 0,25 pct. på opsparingskonti. Ved en børsnotering er situationen for de indefrosne garanter den, at deres garantbeviser automatisk byttes til aktier, medmindre garanten selv har bedt om at få pengene ud.
Det er også en gyser om Den Jyske Sparekasses låneengagementer kan overleve et kritisk tilsynsbesøg fra Finanstilsynet som det, der har sendt Østjydsk Bank i dørken efter svaghedstegn ved bankens eksponering mod storkunder.
For Den Jyske Sparekasse er det i høj grad landbrugseksponeringen, som er problemet, idet ca. 25 pct. af bankens lån er ydet til landbrug, skovbrug og fiskeri – og Finanstilsynets ledelse må spørge sig selv, om det er i statens og myndighedernes interesse at sende en inspektion afsted nu inden børsnoteringen.
For Den Jyske Sparekasse er en langt større bank end Østjydsk Bank med en kundemasse på 100.000 kunder, hvoraf en stor del har rod i Danmarks udkantsområder – og ingen har vel lyst til at stå med en bankkrise i denne størrelsesorden? Og hvad med de nye og kommende NEP-krav til bankernes kapital?
Uanset set hvad skal kommende aktionærer i Den Jyske Sparekasse tænke sig rigtig godt om. For det kan blive en meget risikofyldt investering.
Læs også Her er bankernes vindere og tabere
LÆS MERE
Vi stiller skarpt på jysk bankvækst-konge
Kan disse to banker gå på vandet?
Danske Bank haler kraftigt ind på Nordea
Danske Bank i markant strategisk skifte
Sparinvest underbyder Danske Banks investeringsprodukt
Mød spilleren, der elsker at drille Danske Banks June
Nordea ruster sig til nordisk kamp mod June
