landbrug web

Inside story

Gyser for landbrug og banker tager til i 2018

Udviklingen i landbrugets økonomi er vendt, og indtjeningen for mælke- og svineproducenter er nu under stort pres. Det skubber på ny til nedskrivningerne i landbruget, og det kan sågar sende pressede banker ud over kanten.

Presset vokser nu igen på den absolut mest tabsgivende del af bankernes lånebøger, landbruget. For efter et års tid med lun morgenluft, efter at priserne på mælk og svinekød kravlede i vejret i 2017, gør det stik modsatte sig gældende ved indgangen til 2018. Der er med andre ord en ny gyser under opsejling, som kan koste banker livet.

Til en konference tirsdag morgen fremlagde Seges sine tal for indkomstudviklingen i landbruget, og det var bestemt ikke gode nyheder. Især for svineproducenter bliver et historisk godt år afløst af sværere tider.

Seges' analyse af landbruget

Efter et par års gode konjunkturer har mælke- og svineproducenterne nu passeret toppen i deres respektive konjunkturcykler.

Prisen på svinekød faldt fra sommeren 2017, og prisen på mælk begyndte at falde i januar 2018. I begge tilfælde skyldes det en større stigning i den globale produktion, der har skabt en overforsyning af markedet. Dollarfaldet bidrager til prisfaldet. For svine- og mælkeproducenter bliver 2018 et overgangsår mellem højkonjunktur i 2017 og et svagere 2019.

Vi forventer ikke en dyb cyklisk bund i 2019, og uventede begivenheder kan naturligvis ændre prognosen. Tilmed vil en kommende indkomstnedgang i 2018 og 2019 modgås af de senere års forbedringer i produktivitet og effektivitet samt fødevare- og landbrugspakken, hvor væsentlige dele nu er fuldt indfaset. Heltidsbedrifters samlede driftsresultat efter ejerløn mv. ventes derfor at stige fra minus 1,7 mia. kr. i 2016 til et plus på 4,5 mia. kr. i 2017. I 2018 ventes resultatet at falde til nær et nulresultat efter ejerløn mv.

Kilde: Seges indkomstanalyse for landbruget januar 2018

Bedre ser det som sædvanlig ud for planteavlerne, der ventes at få et lidt ringere 2018 end 2017. For alle grenes vedkommende gælder det, at man er følsom over for stigninger i renten.

Kritisk situation for flere banker

For flere banker er udviklingen endog særdeles kritisk. I disse dage kæmper Østjysk Bank allerede for livet, efter at store engagementer har gennemgået en negativ udvikling og ført nye nedskrivninger med sig, hvilket igen har sendt bankens beskedne pengetank så langt ned, at den ikke længere kan modsvare Finanstilsynets krav. Ca. 13 pct. af bankens lån er ydet til landbruget.

Ikke meget bedre er situationen for Den Jyske Sparekasse. Her er 25 pct. af udlånet ydet til landbruget, samtidig er kapitaloverdækningen beskeden og svindende. For at løse problemet og skabe en ny fremtid for den ret store garantsparekasse har direktør Klaus E. Petersen fået opbakning til en børsnotering i slutningen af 2018. Men det kan blive vanskeligt at overbevise investorerne om, at en bank med en udsat låneportefølje kan blive en god investering. Yderligere pres på svage landbrugsengagementer i 2018 støtter bestemt ikke Klaus E. Petersens projekt.

Også solstrålehistorier hos bankerne

Omvendt er der også pressede banker, der har vist en vej ud af det kviksand af store nedskrivninger, som landbruget udgør. Det gælder Danske Andelskassers Bank, som for et par år siden havde både talrige møgsager og stod i en svær kapitalsituation. Men kort før jul indfriede Danske Andelskassers Bank en del af sine statslån tilbage fra finanskrisen, hvorefter banken nu stort set er i mål med indfrielse af de gamle statslån, som forfaldt med årsskiftet, og som har lagt ekstra pres på de to førnævnte banker.

Indfrielsen i Danske Andelskassers Bank er sket med hjælp fra en række institutionelle investorer – og i begyndelsen af 2018 forventer banken at rejse yderligere Tier 2-kapital for 105-150 mio. kr., så Danske Andelskassers Bank én gang for alle kan komme af med statslånet og få en tilstrækkelig stærk kapitalsituation.

En anden solstrålehistorie er Vestjysk Bank, der med en ny ejerkreds i stedet for staten bestående af Nykredit, Maj Invest, Arbejdernes Landsbank, AP Pension, Novo A/S, C.L. Davids Fond og Samling, ISP Pension og Vestjylland Forsikring har fået styr på kapitalsituationen efter en årelang overlevelseskamp.

Men også Vestjysk Bank er i høj grad afhængig af landbrugskunderne. Ifølge bankens regnskab for de tre første kvartaler af 2017 nåede man kun i mål med et tilfredsstillende resultat, fordi nedskrivningerne relateret til bankens landbrugskunder var lavere end i den tilsvarende periode i 2016.

Spørgsmålet er, hvor hårdt banken og de nye ejere bliver ramt af den nye nedtur i landbruget, der altid har været den vestjyske banks akilleshæl.

Tiltrængte generationsskifter lader vente på sig

Også for landbruget selv er udviklingen selvsagt bekymrende. De faldende afregningspriser vil sætte sig i det tiltrængte generationsskifte blandt landmændene, som fortsat lader vente på sig – og det vil fortsat være umuligt at håndtere den alt for store gæld.

De lave afregningspriser holder udviklingen i jordpriserne i skak. Når jordpriserne er lave, er der færre blandt de ældre landmænd, som ønsker at afhænde deres landbrug, mens de gårde, som bankerne holder liv i via f.eks. stråmænd i håb om bedre tider, heller ikke kan afhændes til priser, der gør, at banker og realkreditten kan få deres penge hjem.

Lidt af det paradoks var det korstog mod bidragssatserne på landbruget, som Landbrug & Fødevarer indledte kort før jul. Påstanden var, at nu skulle landbrugets bidragssatser ned, fordi banker og realkreditten havde tjent styrtende på landbrugserhvervet. En rapport fra Seges viste, at landbruget siden 2007 har betalt over 100 mia. kr. i renter og bidragssatser. Af disse er 30 mia. kr. gået til direkte tab og nedskrivninger. Det efterlader et overskud på 72 mia. kr. på lån til landbruget, konkluderede analysen.

I en rapport fra Seges ser det ud til, at bankerne og realkreditten har tjent godt på udlån til landbruget.

Desværre gik nogle af detaljerne tabt i den videre dækning. For det fremstod, som om realkreditinstitutter og banker havde tjent lige godt på erhvervet, mens sandheden er, at det er realkreditten, der trods landbrugets krise har tjent godt på erhvervet. Bankerne har derimod på grund af pantets stilling haft store tab på landbruget. Så store tab, at det som nævnt stadig truer flere bankers evne til at overleve.

Det bliver ikke bedre af, at det også andre steder knager i bankernes forretningsmodel. Udviklingen i toplinjen har det fortsat svært, og udlånslysten blandt danskerne er meget behersket – og svære år i landbruget vil også sætte sig i regnskaberne for store landbrugsbanker som Nordea, Jyske Bank og Sydbank.

 

LÆS MERE

Garvede bankdirektører: Landbruget har et større problem end gælden

Bank begærer ung mand konkurs efter 11 måneder

Hvor er bunden under landbrugets banklån?

Her er landets stærkeste og svageste banker

Milliardoprydning i landbruget i 2017. Risiko for nye bankkrak