;
egeriis

Redaktørens analyse

Har bankerne fortæret erhvervsminister Simon Kollerup?

Overraskelsen til Finans Danmarks traditionsrige årsmøde var erhvervsminister Simon Kollerups manglende kritiske budskaber mod bankerne og deres negative renter. I stedet måtte Nationalbankens Lars Rohde selv stå med de upopulære krav om indgreb mod boligmarkedet og en overraskende ny trussel på kapitalsiden. Danske Bank-direktør lander godt i formandsrollen.

Salen ventede spændt, men også forgæves på en kritisk tone fra erhvervsminister Simon Kollerup (S) til Finans Danmarks traditionsrige årsmøde, der efter et par års coronapause mandag blev afholdt i Skuespilhuset i København. Det handler selvfølgelig om Kollerups omdiskuterede udmelding om de grådige banker som følge af indførelsen af negative indlånsrenter til private, som Simon Kollerup var ude med i april, hvilket udløste en heftig debat.

Men i Kollerups tale var der ingenting at komme efter af den slags angreb på bankerne. I stedet talte Kollerup ind i en konsensusvirkelighed med bankerne, om at løse coronaproblemer i økonomien, ufarlige klimating, digitaliseringsspørgsmål og positivt om muligheden for at øge konkurrencen bankerne imellem ved at indføre et – trods alt beskedent og lidt kundefjendsk – tiltag fra Finans Danmark ved at gøre det lettere at se en kundes engagement i en anden bank, hvis kunden ønsker det.

Det eneste kritiske signal til bankerne var reelt indførelsen af forhøjelsen af buffersatsen, som Systemisk Risikoråd, der har nationalbankdirektør Lars Rohde som formand, på et møde på mandag forventes at henstille til en forhøjelse fra 1,0 til 2,0 pct. Denne forhøjelse fik Rohde altså forhåndsgodkendt politisk fra Simon Kollerup, hvilket må siges at være forventeligt og lidt af en politisk gratis omgang for ministeren.

Men så hørte enigheden altså også op. Det er meget signifikant, at vi p.t. har en nationalbankdirektør, der taler med så megen bekymring i stemmen om situationen på boligmarkedet, men som samtidig får så lidt politisk medhold.

Lars Rohde talte om behovet for robustheden hos boligejerne, i kreditinstitutterne og i hele Danmarks økonomi som følge af stigende gæld og boligejernes øget risikotagning i forhold til afdragsfrie lån og flere lån med variabel rente (sidstnævnte kan næppe overraske nogen – det er en naturlig konsekvens, at rentetilpasningslån er blevet langt billigere end fastforrentede lån).

Boligindgreb er politisk yderst upopulær

Derfor vil Lars Rohde have politisk handling i form af tre vægtige krav: En nedbringelse af rentefradragsretten, højere udbetalingskrav fra 5 til 10 pct. og sværere tilgang til afdragsfrihed for boligejere med mere end 60 pct. i belåningsgrad. Alle sammen tiltag, som får lampen til at blinke højrødt på erhvervsministerens bord i en tid, hvor man er udfordret og gerne vil genvinde magten.

Boligejerne – og de, der gerne vil være det – udgør nemlig en stor del af vælgerskaren, og alle tre tiltag vil hver især være vældig upopulære fra et socialdemokratisk vælgerperspektiv. Derfor blev boligmarkedet stort set ikke nævnt med et ord fra Simon Kollerups side.

Til ministerens forsvar skal dog tilføjes, at Nationalbanken ikke har haft megen medvind med indgrebene. De økonomiske vismænd har ikke støttet op om behovet, boligfesten klinger lidt af, og bankerne i Finans Danmark valgte klogeligt at gå samme vej som vismændene, da de fandt ud af, at der ikke var politisk skygge af opbakning til Rohdes tre omsiggribende tiltag, der, hvis de alle blev vedtaget på én gang, nok ville have en voldsom påvirkning af boligmarkedet.

En effekt i form af faldende boligpriser, som Nationalbanken selv afviste at oplyse detaljeret om, da de blev udspurgt om emnet til en briefing om Den Finansielle Stabilitet i sidste uge. Der plejer ellers nok at være styr på tallene fra Nationalbankens side, men de bruges efterhånden meget politisk.

Skarpt angreb på bankernes lobbyister

Tallene blev også brugt politisk af Lars Rohde i den sidste del af talen, hvor han kom med dagens skarpeste angreb på lobbyisterne i Finans Danmark og naturligvis deres bagland i bankerne. Det handler om de nye kapitalgulvkrav, som EU-Kommissionen nu har ændret på. Det er en stor kamel at sluge for de danske storbanker, der var været vant til at kunne beregne kapitalkravet via avancerede modeller for beregning af risiko. Og derved reducere kapitalkravene betydeligt med en vis rimelighed qua det skudsikre danske realkreditsystem.

Bankerne frygter med god grund, at de får et betydelig forhøjet kapitalkrav til især boliglånene i realkreditten, og derfor har de regnet løs for at dokumentere de voldsomme effekter på dansk økonomi. Rohde slog dog disse beregninger hen som ”fantasifulde” i forhold til konsekvenserne for Danmarks bnp-regnskab.

I stedet slog Rohde fast: ”Når vi bagefter sætter disse stigninger ind i vores makroøkonomiske modeller, må vi konkludere, at gennemslaget til dansk økonomi skal måles på de små decimaler.”

Bankerne, lobbyisterne og politikerne skal lige tygge på den nye positionering og sluge kamelen, for det sænker i den grad muligheden for dansk gennemslagskraft i forhandlingerne, hvis Nationalbanken sætter sig over på den modsatte side af bordet. Det vil i visse kredse blive opfattet som en slags forræderi mod danske interesser.

Danske Bank-direktør sætter sig godt i formandsstolen

Mere stilfærdig var Finans Danmarks nye formand, Danske Banks topchef, Carsten Egeriis, der holdt den første offentlige tale i rollen, som han fik sidste år efter et voldsomt formandsopgør, hvor Nykredits Michael Rasmussen endte med at miste formandsposten efter fire år i sadlen.

Der er ingen tvivl om, at det har været fire hårde år for Danske Bank, Nordea og Jyske Bank, der til Finans Danmarks bestyrelsesmøder havde Nykredit-direktør Michael Rasmussen som formand med et flertal fra samarbejdsparterne i Totalkreditbankerne under sig – og som således kunne diktere dagsordenen såvel som presse sine behov igennem. Nu er turnus lavet om igen, så formandsposten igen skifter mellem Danske Bank, Nordea og Nykredit.

Det har utvivlsomt lettet stemningen på bestyrelsesmøderne med Carsten Egeriis for enden af bordet, selv om Nykredit og Michael Rasmussen fortsat har flertal. Carsten Egeriis har til sammenligning ikke den erfaringsbase med sig og er heller ikke en mand med store armbevægelser, men han står for en sympatisk ledelsesstil, som favner alle interesserne i bestyrelsen.

Og det er der nogle, som er glade for.

 

Læs mere

Jyske Bank har et gevaldigt problem overfor Nykredit

Spar Nord-boss bekender kulør: Går benhårdt efter Handelsbanken 

Speget spil om Handelsbanken. Se favoritten på købersiden

Se Nordeas vinderstrategi mod Nykredit, mens Jyske og Danske Bank taber slaget

Afsløring: Jyske Bank går i struben på Totalkredit-aftale 

Mobilen er datacentralernes store nye slagmark: SDC og Bankdata rykker, mens BEC sakker agterud

Omstridt realkreditaftale er brandvarm kartoffel ved salg af Handelsbanken

Nykredits mæglerkæde jagter ejendomsbranchens førerhund

Nykredits kundehugst i Danske Bank og Jyske Bank ændrer spillet totalt