Det er spændende tider i pensionsbranchen i disse dage. Det skyldes, at Finanstilsynet netop har fremlagt sin nye bekendtgørelse for håndteringen af branchens syge- og ulykkesforsikringer (SUL), som i årevis har givet store underskud og har udløst harsk kritik for bl.a. omfordeling af kundernes penge, fordi pengene blev tjent på investeringer.
Det har internt været en varm kartoffel for branchen, og selskaberne har sloges om det. Tirsdag morgen kom så resultatet af Finanstilsynets arbejde og dialog med selskaberne, fordi temaet var for konkurrencefølsomt til at blive behandlet i Forsikring & Pension. Tilsynet argumenterer for, at problematikken “indebærer betydelig risiko for holdbarheden af livsforsikringsselskabernes forretningsmodeller på længere sigt.”
Derfor skal der nu sættes ind overfor området med “en mere direktivnær implementering af Solvens II-direktivets krav om interne særskilte opgørelser for forskellige forretningsområder. Krav, der ikke fremgår eksplicit af den danske lovgivning i dag.”
Carsten Brogaard, vicedirektør for Finanstilsynets tilsyn med forsikrings- og pensionsselskaber, siger:
”Med bekendtgørelsen lægger Finanstilsynet op til, at selskaberne skal lave interne særskilte opgørelser for henholdsvis livsforsikringsvirksomheden og SUL-virksomheden. På den måde understøtter vi bekendtgørelsens sigte på at sikre holdbare forretningsmodeller i begge forretningsområder.”
Det er endnu uvist, hvordan effekten af de nye retningslinjer rammer pensionsbranchen, og den kommende tid vil vise, om tilsynets praksis kommer problemstillingen til livs, eller om der er nok en gang er tale om storm i et glas vand. Vi ved mere, når resultatet af høringsperioden slutter 1. september 2021. Finanstilsynet forventer, at den nye bekendtgørelse kan træde i kraft ved årsskiftet.
Det står dog klart, at der er nye tider på det evigt omskiftelige marked for store private pensionsordninger. Det skyldes, at Velliv er gået over til den samme rapportering af syge- og ulykkesresultat som de øvrige spillere.
Dermed kan kundehugsten hos Velliv i hvert fald ikke længere tilskrives, at man har brugt andre regler end konkurrenterne til at vinde udbudsrunderne. Og der er reel risiko for, at både den nye SUL-bekendtgørelse og Vellivs ændring af regnskabspraksis får markant betydning på markedspladsen.
Hård konkurrence på SUL vil fortsætte
Uanset hvad, vil den hårde konkurrence mellem AP Pension, Velliv, PFA og Danica fortsætte – og det vil også presse priserne nedad på SUL-dækning, i hvert fald indtil de kommende regler begynder at virke.
”Den bekendtgørelse Finanstilsynet nu har lagt i høring er afgjort et skridt i den rigtige retning. Det vil stadig være muligt at dumpe priserne på SUL hos udvalgte kunder, men det samlede resultat skal fremover balancere. Jeg er i dag mere optimistisk med hensyn til at få løst op for branchens gordiske knude end jeg var for et halvt år siden,” siger Søren Andersen fra FPension.
Så sent som for få uger siden vandt Danica udbudsrunden om Danish Crowns pensionsordning for næsen af AP Pension, hvilket på mange måder var overraskende, da der historisk set er meget tætte bånd mellem AP og Danish Crown.
Sagen er af flere årsager speget. Det skyldes, at Danish Crown-ordningen med 1.700 medarbejdere ifølge InsideBusiness’ oplysninger har været kronisk underskudsgivende for AP Pension. Alligevel tabte man altså ordningen på grund af for høje forsikringspriser, til trods for at AP har leveret tårnhøje afkast over en længere periode.
Sagen er ekstra speget, fordi Danish Crowns viceadministrerende direktør, Preben Sunke, nærmest samtidig havde stillet op til bestyrelsen i AP Pension, men ikke blev valgt på generalforsamlingen, ifølge dækningen i mediet Mælkeritidende.
Spørger man rundt om i branchen, indikerer Danicas succes, at det Danske Bank-ejede selskab ønsker at vinde nye kunder, op til at Finanstilsynet melder den nye praksis ud. Derfor har man igen underbudt konkurrenterne for at sikre, at nøgletallene også ser gode ud i indeværende år.
AP Pension har i stedet indkasseret nogle store succeser med sit datterselskab Nærpension, som nu bliver leverandør til både Arbejdernes Landsbank og privatkunderne i Spar Nord. Og det er begge store sejre på bekostning af PFA’s Letpension.
Hos mæglerhuset RTM ser direktør Mogens Rosengaard gerne, at AP Pension bliver mere konkurrencedygtig på firmapensionsmarkedet, for der er brug for flere spillere, der kan byde ind:
”Det er sundt for markedet med fri konkurrence. Jeg så gerne, at AP Pension blev mere risikovillig på markedspladsen, for der er brug for flere offensive spillere end PFA, Danica og Velliv. AP Pensions risikovillighed til at byde ind på kunder er ikke så stor pga. strenge krav om helbredserklæringer. De er også udfordret af deres tekniske og operationelle platform, som jeg og deres kunder ikke er begejstrede for.”
I forvejen er konkurrencen under pres, fordi Alm. Brand Pension og Topdanmark Liv er sat til salg, og det kan blive svært at finde en køber til dem.
”Jeg har svært ved at se, hvem der skulle være interesseret i at kaste mange penge efter dem. De store kommercielle selskaber har ingen interesse i det, AP Pension har udfordringer nok med købet af Skandia, og Danica har også udfordringer. Hvorfor skulle Danske Bank binde kapital ved at købe Topdanmark,” spørger Mogens Rosengaard.
Langtfra enighed om Topdanmark Liv og Alm. Brand Pension
Der er dog ikke enighed om de forhold blandt alle pensionseksperter. Således er Jørgen Svendsen fra AFPR af den opfattelse, at der nok skal være købere til både Topdanmark Liv og Alm. Pension på grund af deres garanterede ordninger, som er blevet til cashcows i flere selskaber.
”De selskaber er jo så dyre for kunderne i dag, og det er svært at komme ud af ordningerne med gamle garantier, så de er nærmest negative for konkurrencen. De skal nok blive solgt, selv om Topdanmark nok vil have penge for livsselskabet,” lyder det fra Jørgen Svendsen.
En mulig køber til de garanterede ordninger i Alm. Brand er selskabet Norli Pension Livsforsikring, som netop er specialiseret i den slags ordninger.
Ifølge Jørgen Svendsen er en forøget konkurrence nødt til at komme fra arbejdsmarkedspensionskasser (AMP) eller hybrider mellem AMP og kommercielle selskaber som Sampension, PKA, Akademiker eller P+, der som tidligere beskrevet i InsideBusiness lurer på firmapensionsområdet.
”Det vil kunne lægge et helt andet pres på markedet, fordi de kommer ind på markedet uden underskudsgivende forsikringsordninger, som gør det svært at konkurrere. Sampension gør det enormt godt, det samme kan PFA komme til, ligesom en spiller som Industriens Pension kan gøre en stor forskel, hvis man vil,” siger Jørgen Svendsen.
I markedet har der dog længe været tvivl om PKA’s interesser på firmapensionsområdet, for i modsætning til Sampension har man ikke et naturligt incitament til at være i offensiven, fordi der blandt PKA’s medlemsgrupper er stigende pensionsindbetalinger. Desuden er den mangeårige PKA-direktør, Peter Damgaard Jensen, blevet skiftet ud med den tidligere PFA-profil Jon Johnsen, der kører PKA uden helt så store armbevægelser – f.eks. da man forsøgte at vinde en ordning i samarbejde med Danica, der endte med at melde sig selv og PKA til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen for brud på konkurrencereglerne.
Hos PKA er meldingen, at retningen er business as usual, således at man gerne byder på arbejdsmarkedspensioner som i tilfældet med konkurrencesagen, hvor man bød på den del af Dansk Supermarkeds (Sallings) ordning, mens man holder sig fra det klassiske firmapensionsmarked.
Nye spillere kommer fra bankerne
Men det er ikke det eneste område, hvorfra der kan komme ny konkurrence på firmapensionsområdet.
Således lyder meldingen fra pensionsekspert Søren Andersen fra Fpension, at konkurrencen vil komme fra banker, der bevæger sig ind på pensionsmarkedet. Som tidligere beskrevet i InsideBusiness arbejder en spiller som Nordea med at oprette et nyt pensionsselskab.
”Jeg tror, at konkurrencen kommer et andet sted fra, nemlig fra pengeinstitutter, som bliver mere opmærksomme på langsigtet pensionsopsparing, men som ikke har et pensionsselskab. Det er et markedsområde, som alle burde interessere sig for. For mens det i gamle dage var svært pga. rentegarantierne, er der i dag ikke noget solvensmæssigt problem, og det koster rent it-mæssigt ikke noget at starte et livsselskab op. Ny konkurrence på pensionsmarkedet kan lige så godt komme fra pengeinstitutter og kapitalforvaltere som fra eksisterende selskaber,” siger Søren Andersen, som ikke forventer, at nye aktører som Grandhood, Heap Pension og Pensions nødvendigvis bliver kæmpestore.
”Det er fine tiltag, og der er også plads til dem, men de kommer ikke til at spille en nøglerolle,” siger Søren Andersen.
Netop en aktør som Grandhood har som beskrevet i InsideBusiness haft store problemer med at tiltrække kundernes hvilende depoter, fordi spillere som PensionDanmark har forsøgt at holde på kunderne. Og der er brug for en oprydning her for at sætte mere gang i konkurrencen, mener Søren Andersen.
Der er brug for en oprydning i garantisystemet
Han er desuden bekymret for de garanterede ordninger i pensionsbranchen, som er hegnet inde af selskabet og således ikke konkurrenceudsat.
”Det er ikke hensigtsmæssigt, at der ligger ordninger for 500-600 mia. kr., som ikke er konkurrenceudsat på nogen måde. Det samme gælder for øvrigt i ATP. Det er en uholdbar situation, at man har så mange penge sparet op i et system, som ikke rigtig har ændret sig siden 1964,” siger Søren Andersen.
Den anden store agenda for pensionsbranchen er af mere regulatorisk karakter. Det skyldes, at alle selskaberne inden 2022 skal have indrettet sig efter de nye Solvens II-regler ifølge krav fra Finanstilsynet. Det sætter nye rammer, som indebærer, at selskaberne hele tiden skal holde øje med, om de kan svare enhver sit for den del af deres forretning, som har garanterede produkter.
”De skal hele tiden måle, om de har sat penge nok til side. Velliv har sagt, at det kostede dem mange penge at komme på plads. Jeg tror, at det er meget forskelligt fra selskab til selskab. For nogle vil det nok koste en del,” siger Søren Andersen.
Søren Andersen mener ikke nødvendigvis, at den strammere regulering vil udløse en fusionsbølge i pensionsbranchen, som vi p.t. ser ske for fuld kraft i pengeinstitutterne.
Rammer fusionsbølgen nu pensionsområdet?
”Pensionsbranchen har grebet det lidt anderledes an. Der er ganske rigtigt store udfordringer forbundet med ny lovgivning, digitalisering, produktudvikling m.m. Man kan godt vælge at fusionere, men vi ser i stigende grad, at selskaberne deles om en række opgaver eller outsourcer til spillere som f.eks. Forca. Det kommer vi til at se endnu mere af. Finder man sådanne løsninger, behøver man ikke at fusionere, og man kan fortsætte som selvstændig,” siger Søren Andersen
Søren Andersen forventer endvidere, at mæglernes rolle kan ændre konkurrencesituationen, hvis markedsudviklingen bevæger sig i samme retning som i Sverige, hvor mæglerne har mere at skulle have sagt, mens det i Danmark fortsat er de store pensionsselskaber, der svinger taktstokken.
Læs mere
Her de bedste og værste afkast i pensionsbranchen i 2021
Afsløring: En række pensions- og forsikringsselskaber politianmeldes
Velliv sender stikpille til alvorlig hovedpine for pensionsbranchen
Konflikt i hele pensionsbranchen: Flere spillere blokerer for flytning af pensioner
AP Pension napper kæmpe aftale fra PFA
Ny retning fra datacentral i pensionsbranchen
Mæglerhus stormer ind på forsikrings- og pensionsmarkedet
Fremadstormende pensionskonsulenter vil spille nøglerolle i unbundling
Salg af Topdanmark Liv kan give problemer på markedspladsen
Nye aktører gør klar til angreb på firmapensionsmarkedet
Pensionsbranchen står splittet om kunders investeringsvalg
Omstridt storkundeaftale afslører ny retning på pensionsmarkedet
Opgør fortsætter i pensionsbranchen: Danica beskyldes for prisdumping
