andre roga web

Redaktørens analyse

Her er de mest pressede topchefer i 2023

InsideBusiness ser nærmere på, hvilke topchefer blandt landets største børsnoterede virksomheder der har noget at bevise over for investorerne i år, og som i værste fald kan få silkesnoren, hvis de ikke får ændret tingenes tilstand.

2022 var et decideret annus horribilis for langt de fleste store virksomheder på det danske aktiemarked. De faldende kurser kombineret med stigende omkostninger og svigtende indtjening har været en giftig cocktail for en række af landets største virksomheder, men indtil videre har langt de fleste bestyrelser valgt at holde hånden over deres respektive topchef.

Ingen grund til at skabe yderligere uro i et oprørt marked synes tilgangen at være, men spørgsmålet er, hvor længe den strategi er holdbar.

Hos flere af landet største børsnoterede koncerner er investorerne efterhånden så misfornøjede, at handling kan være en nødvendighed.

Al erfaring viser, at hvis først en topchef mister markedets tillid, så kan det være stort set umuligt at genskabe de brændte broer.

InsideBusiness giver herunder et bud på de fem topchefer på det danske aktiemarked, der har mest at bevise i indeværende år.

 

André Rogaczewski (Netcompany)

Medstifter, storaktionær og topchef i Netcompany André Rogaczewski ville for få år siden være et helt urealistisk bud på en presset topchef på det danske aktiemarked.

En succesfuld børsnotering efterfulgt af stigende aktiekurs kombineret med et udtalt ønske om at blande sig i den offentlige debat gjorde i mange år it-direktøren til en af de helt store kæledægger på den danske børs.

Alene det sidste år er Netcompanys aktie faldet med over 50 procent, og selv om det ganske vist er sket i et surt aktieår, begyndte it-selskabet allerede at miste momentum i 2021.

Siden aktiekursen toppede i sensommeren det år, er it-selskabets markedsværdi nu reduceret med to tredjedele, og mange investorer, især de danske, ser pludselig ikke længere André Rogaczewski som en nærmest usårlig og succesfuld topchef.

I stedet frygter mange, at direktøren er ved at miste følingen med sin egen forretning. Især sidste års mystiske forklaring om, at et skuffende regnskab kunne tilskrives for meget sygefravær blandt de ansatte, fik for alvor alarmklokkerne til at ringe.

Hertil kommer, at Netcompany og André Rogaczewski fra primært at vokse organisk nu også satser på at vokse via opkøb. Investorerne er dog i høj grad bekymrede for, hvorvidt koncernen og dens topchef har tilpas erfaring med den øvelse til at håndhæve den disciplin, der kræves at overtage konkurrenter og efterfølgende høste de nødvendige synergier.

Når André Rogaczewski samtidig har travlt med mange andre ting end at passe direktørposten i Netcompany, er det åbenlyst, at investorerne efterhånden begynder at tvivle på, om han er den rette mand på sigt.

 

Christian Kromann (Simcorp)

Det var en stor opgave, Christian Kromann stod overfor, da han blev hentet til børsnoterede Simcorp som potentiel afløser for den mangeårige topchef Klaus Holse.

Kromann kom fra en stilling som direktør i kapitalfonden EQT’s problemfyldte investering Tia Technology og blev i første omgang ansat som COO i Simcorp. Bestyrelsen og formand Peter Schütze havde dog en klar plan med det træk, og da Klaus Holse annoncerede sin exit i efteråret 2021, var det ikke den store overraskelse, at Christian Kromann overtog hjørnekontoret.

Om Kromann overtog et skib med flere huller end først antaget, eller om han selv har undervurderet opgaven, er der delte meninger om. Faktum er dog, at Simcorps aktiekurs siden er raslet ned i en sådan grad, at investorerne med Kromann ved roret har tabt over 40 procent af deres investering.

Det er egentlig ikke, fordi Kromann som sådan har gjort et dårligt indtryk på investorerne. Han har bare endnu ikke præsteret overbevisende, og de udfordringer, Simcorp kæmper med, har han endnu ikke fået løst.

Hans forgænger, Klaus Holse, var i den grad en supersælger og blev især af de udenlandske investorer tilgivet meget gennem årene. Den luksus har hans efterfølger ikke, og senest måtte den store it-koncern, der laver software til pensionskasser og forvaltere verden over, skuffe investorerne med en nedjustering, der igen fik markedet og aktionærerne til at spørge sig selv om, hvor galt det egentlig står til i selskabet.

Simcorps regnskaber er stort set umulige at tyde, og det store gennembrud i USA lader fortsat vente på sig. Derfor er spørgsmålet, hvor lang snor Christian Kromann har, især fordi it-selskabet potentielt står over for et formandsskifte, hvor Tryg-topchef Morten Hübbe som næstformand er favorit til at overtage formandstaburetten.

 

Søren Nielsen (Demant)

Det var i den grad nogle store sko, der skulle fyldes ud, da Søren Nielsen i 2017 overtog direktørposten i høreapparatgiganten Demant.

Koryfæet Niels Jacobsen rykkede en tand længere op i hierarkiet og havde håndplukket Søren Nielsen som sin afløser.

Nielsen var da også en inkarneret Demant-soldat, der havde oplevet talrige afkroge af koncernen, siden han først blev ansat i 1995.

Det lignede på mange måder et perfekt timet generationsskifte, men især under covid-19 blev det klart for enhver, at Demant og landets andre store spillere på markedet for høreapparater blev ramt hårdt af de mange nedlukninger.

Ganske vist er det rivalerne i GN, der takket være det katastrofale køb af Steelseries, der på grund af en lammende gæld er løbet med de fleste negative overskrifter. Men det ændrer ikke ved, at selv om Demant i kølvandet på coronapandemien oplevede en markant opblomstring, er det gået helt den gale vej i 2022.

Aktien er faldet med næsten 40 procent, og Søren Nielsen har flere gange fået hård kritik af investorerne for at være alt for overoptimistisk på selskabet vegne, ligesom flere mener, at den ellers garvede Demant-direktør har begået flere strategiske fejl. Søren Nielsen har blandt andet alt for længe holdt fast i en alt for rosenrød fortælling om Demants potentiale og muligheder, hvis man spørger mange af de store danske investorer.

Det helt store spørgsmål er, hvor længe Demants egentlige magthaver, Niels Jacobsen, der i dag sidder som direktør i storaktionæren William Demant Invest, kan holde hånden over sin gamle løjtnant.

 

Gitte Aabo (GN Hearing)

Selv efter en mindre kursoptur som følge af interesse fra potentielle købere samt ikke mindst konkurrenten William Demants opkøb af aktier, står GN Store Nord tilbage som et forslået selskab.

Alene sidste år mistede man over 50 procent af sin markedsværdi, alt imens selskabet kæmper med svigtende indtjening og en voldsomt stor gæld.

Sidstnævnte skyldes primært opkøbet af gamervirksomheden SteelSeries, der må siges at være en af de dårligst timede investeringer de senere år. Alligevel retter investorernes fokus sig primært mod topchefens for GN’s andet forretningsben, GN Hearing, og topchef Gitte Aabo.

Hun blev oprindelig hentet i kølvandet på en noget speciel exit fra Leo Pharma, og i takt med at skuffelserne har hobet sig op, er investorernes tillid gang på gang blevet sat på prøve.

Aabo selv har flere gange virket presset af situationen og de mange kritiske spørgsmål, ligesom rollen som frontfigur i en udfordret børskoncern ikke synes at gavne Gitte Aabo.

Alene i 2022 har GN flere gange skuffet investorerne, og det er nu spørgsmålet, hvor længe formand Per Wold-Olsen kan beskytte Aabo, da formanden selv er under pres.

Især det faktum, at William Demant Invest nu sidder på en betydelig aktiepost efter en række snedige opkøb i markedet, er i sig selv et stor pres, især for Gitte Aabo, for hvis nogen kender høreapparatmarkedet og dens mekanismer, så er det Demant-pengetankens stærke mand, Niels Jacobsen.

Hvor længe kan han holde sig i skindet, hvis tingene fortsætter, og vil den stålsatte norske formand ofre Gitte Aabo for i sidste ende at redde sig selv?

 

Mads Nipper (Ørsted)

Den mangeårige Ørsted-chef Henrik Poulsen blev på ganske kort tid en af de helt store stjerner på børsen herhjemme. Med amerikanske Goldman Sachs i ryggen formåede den tidligere TDC-topchef at få skåret Ørsteds rodebutik til og samtidig solgt fra i et sådant tempo, at man kunne sætte ekstra tryk på de mange grønne investeringer i især havvind.

Det var derfor lidt af en opgave, der ventede den udadvendte Mads Nipper, der blev håndplukket af Egon Zehnder til at efterfølge Poulsen. Der er en verden til forskel fra privatejede Grundfos til at stå i spidsen for en global energigigant med investorer fra hele verden.

Det har Mads Nipper indtil videre mærket på den hårde måde, og siden han indtog hjørnekontoret i Gentofte, er aktiekursen raslet ned. Ørsteds markedsværdi er mere end halveret, og især energikrisen har rejst store spørgsmål om selskabets finansielle robusthed.

For især de store, professionelle investorer er indtil videre ikke imponeret af Nipper, og den generelle holdning synes at være, at der er alt for meget sniksnak og for få konkrete svar.

Det er således en farlig vej, Mads Nipper er på. Hvis markedet først mister tilliden til en direktør, samtidig med at aktiekursen hamrer nedad, kan det vise sig at være en giftig cocktail.

En decideret tillidskløft mellem direktør og aktionærer kan være dræbende for ethvert selskab, og derfor er det helt essentielt, at Mads Nipper snart viser markedet, at han har nogle konkrete bud på at løse de udfordringer, Ørsted står midt i.

 

Læs mere

Topchefer i C25 bør komme indefra

Tidligere Danske Bank-chef forlader kriseramt headhunter

Headhuntere afviser krisesnak og melder om rekordår

Problemerne tårner sig op for førende headhunter

Headhuntere mister koryfæer

Carlsberg jagter afløser til topchef

International headhunter snupper dansk topprofil

Succesfuld headhunter mister frontfigur