Trods en turbulent tid endte 2023 med at blive et ganske hæderligt aktieår, hvor en række store, danske selskaber oplevede massiv medvind.
Frygt og recession, rentestigninger og geopolitiske spændinger gav gennem hele året anledning til flere store bølgeskvulp, men overordnet set var det især medicinalaktier og bankerne samt smykkeselskaber, der nød godt af de største kursopture.
Ikke alt har dog været fryd og gammen, og en række direktører står med udsigt til et nyt år også med en vished om, at de er nødt til at levere varen, hvis de vil sikre ro i baglandet og i sidste ende deres eget job.
Baseret på en række interview med analytikere, investorer og headhuntere ser vi herunder nærmere på, hvilke topchefer i landets største børsnoterede virksomheder, der står over for de største udfordringer i 2024.
Mads Nipper (Ørsted)
Det forgangne år sluttede med en smule kærkommen medvind til energikæmpen Ørsted og topchef Mads Nipper.
Den spæde morgenluft ændrer dog ikke på, at energikæmpen og dens direktør kunne se tilbage på et rædsomt 2023, hvor koncernens aktionærer måtte konstatere, at Ørsted-aktien tabte over 40 procent i et tumultarisk år, hvor hele den tidligere så hypede vindindustri pludselig kom under uvant pres.
Selv blev Ørsted tvunget ud i en voldsom nedskrivning på 28 milliard kroner, som primært var relateret til koncernens amerikanske projekter, som pludselig ikke er rentable længere.
Stigende omkostninger og et generelt pres på forsyningskæderne kombineret med stigende renter fik Ørsted til at trække følehornene til sig, og det store spørgsmål er nu, om koncernen har tilstrækkeligt med finansielle muskler til at klare fremtidens investeringer, samt hvor man nu skal finde et hæderligt afkast.
Der er nok at tage fat på for Mads Nipper, der som følge af den hårde modvind på aktiemarkedet nok ikke har været på julekort med de store institutionelle investorer.
Finansministeret og dermed staten har dog som storaktionær for vane at være ualmindelig langmodig, hvilket nok i sidste ende redder Nipper. Og så skal man ikke glemme, at mange af de ting, Ørsted nu betaler prisen for, blev indgået under forgængeren Henrik Poulsen, hvis farvel til Ørsted må siges at være et af de bedst timede exits i mange år.
Paul Chaplin (Bavarian Nordic)
Paul Chaplin (billedet) er om nogen firmaets mand og har således været en del af det danske biotekselskab siden 1999. I år kan han fejre 10-års jubilæum som øverste chef i Bavarian Nordic, men hans stjerne er på det seneste falmet ganske betydeligt.
En række kliniske svipsere har skabt stor frustration blandt investorer, og mange begynder nu for alvor at tvivle på, om Chaplin er manden, der kan realisere det potentiale, der ligger gemt i Bavarian-aktien.
Alene i 2023 tabte biotekselskabet en femtedel af sin markedsværdi på børsen, og blandt de professionelle investorer begynder der så småt at brede sig en tvivl om, hvorvidt direktøren har de kommercielle evner, der skal til for at skabe en effektiv salgsmaskine.
Chaplin har et stort forskerhjerte, hvilket har været en gevinst i mange år. Nu mener de fleste i ejerkredsen dog, at Bavarian frem for at fokusere på klinisk udvikling og tilkøb i stedet bør optimere koncernen og skabe et slagkraftigt medicinalselskab. Om Chaplin er den rette mand til det, er mange nu begyndt at tvivle på, og hvis der ikke snart bliver leveret på det kommercielle plan, kan den mangeårige topchef ende med at være fortid i 2024.
Lars Jensen (Royal Unibrew)
Landets næststørste bryggeri, Royal Unibrew, har været lidt af et eventyr for de investorer, der har været med siden finanskrisen. Dengang havde en række fejlslagne opkøb sendt selskabet i knæ, og man bevægede sig faretruende tæt på en konkurs.
Siden udviklede tingene sig helt anderledes, og på kort tid blev Faxe-virksomheden en af investorernes absolutte kæledægger på aktiemarkedet.
Især i løbet af 2023 er der dog begyndt at brede sig en skepsis mod den ekspansive opkøbsstrategi, der ellers de senere år har sikret bryggeriet stor succes.
Den nuværende topchef, Lars Jensen, har noget uvant måttet se koncernens markedsværdi skrumpe med over 10 procent i løbet af de sidste 12 måneder, og blandt mange investorer begynder der så småt at opstå en vis tvivl om, hvorvidt man fortsat bør kigge på opkøb, når nu koncernens gæld er vokset betydeligt.
Frygten for en kapitaludvidelse har luret i løbet af efteråret, men selv om Lars Jensen har manet rygterne til jorden, så ser de fleste investorer meget gerne, at der nu kommer fokus på drift, så man både kan vokse organisk og samtidig barbere gælden ned.
Jens Lund (DSV)
DSV-kontante opkøbsmester Jens Lund er ganske vist stadig kun næstkommanderende i logistikkæmpen. Men i år overtager han hjørnekontoret hos den globale sværvægter, der gang på gang har formået at opsnappe konkurrenter og imponerende hurtigt få dem indlemmet i DSV-familien.
De mange opkøb har Jens Lunds signatur, og det er da også ham, der har været primus motor i DSV’s enorme investering i Saudi-Arabien, hvor man skal hjælpe kongefamilien med det futuristiske NEOM-projekt.
Et yderst ambitiøst forsøg på byudvikling i ørkenen, men for den kontante Jens Lund bliver det en stor opgave både at styre det projekt i land og samtidig holde sig på god fod med de mange investorer, der fortsat sidder måbende tilbage og undrer sig over, hvorfor Jens Lund på tumultarisk vis blev annonceret som ny topchef i DSV på bekostning af den populære Jens Bjørn Andersen.
Et skifte, der medførte uvant uro i baglandet hos DSV, samtidig med at hele det saudiske projekt indtil videre har fået en kølig modtagelse.
Modsat sin noget mere omgængelige forgænger er Jens Lund en kontant herre, der ikke holder sig tilbage, når bølgerne går højt. Men som ceo for en så stor børsnoteret koncern bliver han sandsynligvis nødt til at finde en mere inkluderende stil frem, når han som ambassadør for selskabet nu både skal knuse problemer indadtil og samtidig være galionsfigur udadtil.
André Rogaczewski (Netcompany)
Der har især de senere år været en række af lunke børsnoteringer på det danske aktiemarked, og især kapitalfondene synes at være godt og grundigt skræmt fra at sende et selskab på børsen i København.
It-selskabet Netcompany var imidlertid længe en af de få solstrålehistorier, hvor norske FSN Capital høstede et historisk godt afkast, samtidig med at investorerne længe så ud til at have gjort en god forretning.
Markedsværdien rundende 40 milliarder kroner, da tingene gik bedst, og selskabet anført af topchef André Rogaczewski syntes til tider usårligt. De tider er i den grad forbi, og 2023 blev endnu et år til glemmebogen for de hårdtprøvede investorer.
Netcompany-aktien faldt med godt 25 procent, alt imens investorernes frustration over selskabet, dets direktør og de mange søforklaringer voksede.
Rogaczewski er en mand, der elsker at blande sig i den offentlige debat, og som mange andre topchefer har han en higen efter at blive inddraget i diverse udvalg og råd.
Det dur bare ikke, når tingene står i brand i Netcompany, og investorerne har derfor jævnligt opfordret den driftige direktør til at fokusere på sit maskinrum og ikke mindst at få implementeret de opkøbte selskaber ordentligt.
2024 bliver forhåbentlig et vendepunkt, for der er ingen tvivl om, at investorerne har mistet tilliden til aktien og har solgt ud i stor stil.
Læs mere
Efter oprustning: Headhunter rammer rekordomsætning
Voldsom tilbagegang hos groggy headhunter
Chokskifte ryster landets headhuntere. Hvem følger med?
Tidligere Danske Bank-chef forlader kriseramt headhunter
Headhuntere afviser krisesnak og melder om rekordår
Problemerne tårner sig op for førende headhunter
Carlsberg jagter afløser til topchef
