Her er de mulige konsekvenser i sag om forbrugslånsbank

Det er en sag, der har stået på i over to år. Og det er en sag, der kan få markant betydning for både myndigheder og forbrugslånsbanker.

Siden svenske Resurs Bank i 2022 anlagde sag mod Finanstilsynet i protest mod de påbud, banken modtog af tilsynet for sine forbrugslån, har eksperter og organisationer ventet på, hvad der skulle ske.

Spændingen blev ikke mindre af, at Forbrugerombudsmanden også valgte at rette skytset mod Resurs Bank og gik ind i sagen med et krav om, at banken skulle ophæve en forbrugers låneaftale, der i ombudsmandens øjne burde være ugyldig.

Efter en lang ventetid steg der i marts hvid røg op fra Østre Landsrets skorsten, og dommen blev afsagt: Resurs Bank tog fejl, Finanstilsynet havde ret, og flere dele af påbuddet blev fastholdt. På nær én.

Østre Landsret ophævede den del om, at Resurs Bank skulle indhente dokumenterede oplysninger om låntagers faktiske indtægter og udgifter som led i kreditvurderingen af låntager.

Samtidig fejede landsretten Forbrugerombudsmandens påstande af bordet; der var ingen beviser for, at låneaftalen med forbrugeren skulle være ugyldig, lød ordene.

Ankefristen er nu udløbet, og hverken Finanstilsynet eller Resurs Bank har valgt at gå videre med sagen. Imens vil Forbrugerombudsmanden have Højesterets øjne på sagen.

I den forbindelse kan den del af påbuddet, som landsretten ophævede, vise sig at være særdeles væsentlig i efterspillet, vurderer flere juridiske eksperter over for InsideBusiness.

En af dem er Jacob Høeg Madsen, partner hos advokatselskabet Kromann Reumert, som til daglig arbejder med retsområdet for finansiel regulering. Ifølge ham lægges der nemlig nu op til, at der kan slækkes på dokumentationskravene i forbindelse med kreditvurdering.

“Det betyder meget, at landsretten har ophævet den del af påbuddet og underkendt Finanstilsynet på det punkt. Det muliggør nemlig, at man kan have en rimelig balance mellem at have en individuel kreditværdighedsvurdering på den ene side, og at man på den anden side som led i den vurdering også må tage udgangspunkt i nogle statistiske beregninger og datapunkter, som selvfølgelig skal være tilpasset den enkelte kundes forhold så meget som muligt.”

“Østre Landsret har i sagen forholdt sig til et principielt spørgsmål om, hvad virksomheder, der udsteder forbrugslån, skal kunne dokumentere i forbindelse med en kreditværdighedsvurdering. I og med at den konkrete dom står ved magt, vil den formodentlig have indvirkning på Finanstilsynets arbejde og dets kommende vejledninger på området,” siger Jacob Høeg Madsen og tilføjer, at Finanstilsynet muligvis vil genbesøge tidligere påbudssager mod lignende banker som Resurs Bank for at se, om tidligere påbud mod disse skal ophæves.

Louise Damkjær Christensen, adjunkt på Syddansk Universitet med speciale i bank- og kreditret, er delvis enig i den betragtning. Ifølge hende er sagen interessant, da den nu giver selskaber som Resurs Bank større frihed til at vurdere graden af oplysninger, der kræves for at optage lån hos dem.

“Landsretten siger, at det er for restriktivt at sige, at der altid skal være dokumentation i sådanne låneager, og at der bliver nødt til at være et skøn, fordi loven ikke laver så detaljerede krav. I stedet skal der være nogle ‘fyldestgørende oplysninger’ til stede, som Finanstilsynet tidligere har fortolket som noget, der skal dokumenteres nøje. Der siger landsretten så, at det skal det ikke i alle tilfælde. Her er det meget væsentligt, at det er op til kreditgiveren at vurdere for den enkelte låntager,” siger hun.

Hun understreger, at dommen ikke giver finansielle selskaber carte blanche til at låne penge ud til højre og venstre, og at de stadig skal overholde loven og foretage en solid kreditværdighedsvurdering – hvilket de i hendes optik også gør. Af samme grund er det for hende tvivlsomt, hvilken betydning sagen i praksis vil få for bankerne.

Samtidig påpeger hun, at Højesteret godt kan komme til en anden konklusion end landsretten i den del, hvor Forbrugerombudsmanden er involveret. Der er dog for hende ingen tvivl om, at andre selskaber i sektoren kan drage fordel af de seneste udviklinger.

“For sektoren er det også vigtigt at huske på, at de har en forretning, de skal passe, og at det også er i deres interesse at lave en solid kreditværdighedsvurdering. I det perspektiv er det ikke negativt, at selskaberne nu får rettens ord for, at de får muligheder for at lave mere individuelle vurderinger med respekt for, at de stadig skal overholde reglerne,” siger Louise Damkjær Christensen.

Organisationer følger spændt med

Hvorvidt reglerne for kreditværdighedsvurderinger er for restriktive, og om tilsynsmyndighederne tolker dem for stramt, har været en politisk varm kartoffel for flere interesseorganisationer. For eksempel rejste både Finans & Leasing og Finans Danmark i høringssvar forud for vedtagelsen af den nye vejledning om kreditværdighedsvurdering bekymring om, at tilsynets regler var for yderligtgående.

Af samme grund mener organisationerne, at de nye toner i sagen kan få afgørende betydning for de finansielle selskaber og forbrugerne.

”Dommen siger det samme, som vi i foreningen har sagt gennem mange år: Der er ikke juridisk grundlag for at kræve, at man i en kreditværdighedsvurdering har dokumentation for alle kundens faste udgifter. Det er hverken proportionalt eller nødvendigt, og det har vi også råbt op om i flere år,” siger Christian Brandt, direktør i Finans & Leasing.

Han forklarer, at tilsynenes tolkning af reglerne for kreditværdighedsvurdering har været for restriktive og har båret præg af overimplementering, og at man med rettens ord nu kommer på “et fornuftigt leje” i reglerne.

“Vi skal stadig lave en god og fyldestgørende kreditvurdering, ingen tvivl om det. Så det ene udelukker ikke det andet. Men når jeg glæder mig over afgørelsen, skyldes det, at vi mener, at vi nu kommer på midten af vejen – vi skal selvfølgelig lave en solid kreditvurdering, men der skal også være fornuft i tingene,” siger han.

Selv om han ikke vil kommentere, om sagerne får afgørende betydning for finanssektoren generelt, udtrykker juridisk direktør i Finans Danmark Kjeld Gosvig-Jensen i et skriftligt svar også tilfredshed over de nye toner fra Finanstilsynet.

”Når landsretten i Resurs Bank-sagen ikke giver medhold til dokumentationskravet, og Finanstilsynet nu oplyser, at de vil vurdere tidligere afgivne påbud og tillige oplyser, at man vil se på en ændring af vejledningen, tager vi det som et positivt signal om, at Finanstilsynet vil revurdere vejledningen og se på, om kravene har været for stramme,” skriver han i sit svar.

Fra et forbrugerperspektiv kan forbrugerne dog risikere at stå et værre sted, hvis Finanstilsynet vælger at formulere sine vejledninger for løst, mener Morten Bruun Pedersen, cheføkonom i Forbrugerrådet Tænk.

Selv om han understreger, at danske banker generelt er gode til at kreditvurdere deres kunder, ser han hellere, at sådanne vurderinger stadig lægger sig op ad Finanstilsynets praksis med generelle dokumentationskrav. Derfor fæstner han sin lid til, at Højesteret kommer til en anden kendelse.

“Vi håber, at der kommer noget afklaring på området, for det handler for os om, at forbrugerne beskyttes mod at tage for store lån. Derfor håber vi ikke, at der bliver slækket så meget på kravene – hvilket vi heller ikke regner med, at tilsynet vil gøre – at det går ud over forbrugernes ve og vel,” siger Morten Bruun Pedersen.

Blandede reaktioner fra sagens parter

Hvad angår de involverede parter i sagen, er reaktionerne selvsagt blandede.

Finanstilsynet har i en pressemeddelelse offentliggjort efter ankefristens udløb især hæftet sig ved landsrettens afgørelse om at ophæve dokumentationskravet for alle faktiske faste udgifter, “sådan som Finanstilsynets praksis hidtil har været”. Derfor vil tilsynet nu kigge nærmere på sine vejledninger for at se på, ”hvordan vi får landsrettens betragtninger indarbejdet i vores vejledninger”, skriver tilsynet.

Finanstilsynet oplyser i en mail, at man ikke har yderligere kommentarer til sagen ud over det, der allerede står i pressemeddelelsen.

Nordisk kreditchef for Resurs Bank Stefan Noderén oplyser i et skriftligt svar, at sagen for banken ikke har været principiel, men at ”det har været vigtigt at få klarhed over, hvilke regler vi skal forholde os til”.

Af den grund mener banken, at dommen fra Østre Landsret er ”velskrevet og velbegrundet og giver os den klarhed, som vi ønskede”, skriver Stefan Noderén og tilføjer, at de nu afventer Højesterets afgørelse i Forbrugerombudsmandens del af sagen.

Netop Forbrugerombudsmanden ser frem til at få klarhed fra Højesteret om deres sag, da den i deres optik kan få stor betydning for pligten til kreditværdighedsvurdering, for kreditmarkedet og for forbrugerne.

”Vi mener, at sagen er principiel, idet den for det første handler om, hvad pligten til kreditværdighedsvurdering indebærer, og for det andet – og nok så væsentligt – handler om, hvilke konsekvenser den manglende overholdelse af pligten vil kunne få for långiver og låntager. Af den grund går vi videre til Højesteret med sagen,” siger forbrugerombudsmand Torben Jensen til InsideBusiness.

Læs mere

Traditionsrigt banktopmøde nærmer sig. Her er temaerne, der hviskes om

Opgør tager form: Regeltyranni mod banker har taget overhånd

Større banker er stadig guldæg for revisorer. Især to huse fører nu i feltet

Bank presser kapitalfond til salg af kriseramt investering

Nyt rekordår venter for banker: Sådan ligger de på omkostninger

Realkreditinstitutter tjener stort på bidragssatser: Politisk forslag kan spænde ben for guldægget