;
Mærsk - Investorerne er fortsat ikke imponerede af Søren Skous store opsplitning af Mærsk

Redaktørens analyse

Her er landets mest pressede topchefer 

En stribe direktører i landets største virksomheder hænger i en tynd tråd. Vi analyserer, hvem der skal oppe sig gevaldigt den kommende tid for ikke at stå uden job. Vi inddeler efter, hvem der er mest presset. Nr. 1 på vores liste må siges at have det varmeste sæde.

En række af de helt tunge selskaber på den danske børs har fået en særdeles hård medfart på det seneste. Aktiemarkedet er lunefuldt, og det samme er i den grad de hårdtprøvede investorer, der bestemt ikke er tilfredse med, hvordan store danske virksomheder har klaret sig på det seneste. 

Som altid falder det tilbage på topchefen. Derfor kigger vi i denne uge nærmere på, hvilke danske direktører der kæmper om at sidde yderst på taburetten. InsideBusiness har herunder opridset de fem direktører, som lige nu må siges at være de mest udsatte på den danske fondsbørs. 

Listen er baseret på talrige samtaler med ikke blot investorer, men også flere headhuntere, der må siges at være de første, der får et hint, når en formand gør klar til at kigge sig om efter en ny direktør. 

 

  1. Casper VonKoskull(Nordea) 

Det eneste, Nordeas topchef, Casper Von Koskull, for tiden kan glæde sig over, er, at rivalerne i Danske Bank nu har overtaget rollen som mediernes og offentlighedens prygelknabe. Hvor Thomas Borgen presses af et kontroversielt forretningseventyr med hvidvask af blandt andet dubiøse russiske kunders penge i Estland, fik Nordea for nogle år siden lignende tur i møllen, da det kom frem, at banken spillede en central rolle i sagen om de såkaldte Panama-papirer. Den ramte dog ikke helt så hårdt, som Danske Bank totale kommunikationskatastrofe, der langtfra er slut. 

Selv om Nordea nu får lidt pusterum, ændrer det ikke ved, at Nordens største bank er i en sørgelig forfatning.  

Hvor banken under finanskrisen var en sikker havn og hentede kunder, mens Danske Bank blødte, er situationen nu en helt anden. Aktiekursen er faldet med over 20 procent på blot et år, og Nordea bløder kunder. Kunderne flygter, og ingen ved, hvad Nordea vil, hverken herhjemme eller på globalt plan. Reelt sidder de fleste og spekulerer på, hvor længe den berygtede formand, Björn Wahlroos, kan holde til at se på en bank og en aktiekurs, der klarer sig så dårligt.  

Koskulls eneste lyspunkt er, at han på mange måder er den iltre finnes egen opfindelse. Så Walhroos vil sandsynligvis ikke ofre ham, men i stedet lavet en snedig omrokering, hvor den nuværende Nordea-direktør måske bliver fjernet fra posten, men til gengæld bliver tilbudt en anden stilling i Sampo-regi.  

Den nuværende situation er i hvert fald ikke holdbar. Især ikke, når man har en storaktionær og en formand, der kræver resultater. Wahlroos har da også til et stort arrangement hos en amerikansk bank for nylig udtalt over for forsamlingen, at han ikke var tilfreds med performance i Nordea. Et klart signal om, at der skal ske noget.

 

  1. Søren Skou (A.P. Møller-Mærsk)

Den store revolution. Sådan betegnede mange opsplitningen af Mærsk, som tidligere direktør i Maersk Line Søren Skou stod bag.  

Dengang var investorerne vilde med tanken om, at den lyseblå koncern nu endelig ville ophøre med at være et forældet konglomerat for i stedet at være en rendyrket logistikvirksomhed med fokus på shipping, der siden den spæde start har været Mærsks dna.  

I dag er historien en helt anden. Olien er solgt fra, og nu sidder investorerne tilbage med et rederi, der er presset på alle fronter. På virksomhedens kapitalmarkedsdag tidligere i februar skulle Skou igen forsøge at klinke skårene med de mange mugne investorer. I stedet endte den længe ventede seance som en maveplasker, hvor de tunge investorer hovedrystende gik derfra med en følelse af at have spildt et par værdifulde timer af deres arbejdsdag på at høre Mærsk-ledelsen fortælle ting, de ikke kunne bruge til noget. 

Siden fulgte den opsigtsvækkende fyring af koncernens finansdirektør, Jakob Stausholm. En mand, som Skou selv havde håndplukket til jobbet, da den forhenværende ISS-direktør tidligere havde været Skous højre hånd i Maersk Line. Forfremmelsen viste sig at være en katastrofe, da Mærsks mange andre erfarne folk i topledelsen på ingen måde brød sig om at blive kostet rundt af den selvsikre Stausholm, der havde en klar opfattelse af, at han nu skulle udstikke retningen.  

Skou måtte ofre Stausholm som konsekvens af en dysfunktionel direktion, der simpelthen ikke kunne arbejde sammen. Indtil videre har chokeffekten dog været til at overse, og torsdagens kvartalsregnskab blev en massiv skuffelse for aktionærerne, der atter en gang leverede syngende børslussinger til selskabet.  

Mærsk har tabt en fjerdedel af sin markedsværdi det seneste år, og det bliver spændende at se, hvor meget den eftertragtede formand, Jim Hagemann-Snabe, kan holde til at se på. Snabe er en erfaren herre med et internationalt cv, men i C25 er han fortsat et relativt ubeskrevet blad. Om det er netop det, der redder Skou, må tiden vise. 

 

  1. Thomas Borgen (Danske Bank)

Thomas Borgens estiske tømmermænd nægter at fortage sig. Borgen har indtil videre haft fuld opbakning fra den kontante formand Ole Andersen, men senest måtte den norske bankdirektør kaste sig ud i et dronningemord, da han ofrede bankens erfarne og respekterede direktør Lars Mørch. En manøvre med det klare formål at redde Borgen selv, i takt med at presset voksede på Danske Banks topchef, mens politikere og myndigheder nu for alvor begyndte tæske løs på banken.  

Bankens aktiekurs har heller ikke haft det for godt, og efter flere år med fine afkast har Danske Banks aktie nu tabt over 13 procent de sidste 3 måneder. 

Ingen tvivl om, at Thomas Borgen er en mand under pres, men spørgsmålet er, om Ole Andersen overhovedet kan fyre sin direktør. Med ofringen af Lars Mørch og bruddet med den loyale partisoldat Tonny Thierry Andersen har Danske Bank ikke en eneste egnet kandidat internt, der kan tage over, hvis den estiske skandale bliver for meget for banken. Derfor vil man være tvunget ud i en ekstern rekruttering, der meget vel kan medføre, at landets største bank står uden topchef i 6-12 måneder. Vel at mærke uden at have en erfaren intern mand, der i mellemtiden kan styre slagets gang. 

Netop det ser indtil videre ud til at redde Thomas Borgen, men den norske topchef bevæger sig på en smal sti, hvor der ikke er plads til et eneste fejltrin. 

 

  1. Michael Hedegaard Lyng (NKT)

Erhvervsmanden Jens Due Olsen er kendt som en mand, der ikke er bleg for at fyre en topchef på baggrund af skuffende resultater. Set i det lys bør Michael Hedegaard Lyng føle en svedig varme i bagdelen fra den stadig mere lune taburet.  

Den mangeårige NKT-direktør har på det seneste spillet en særdeles uheldig rolle i spidsen for kabelvirksomheden, hvis spaltning fra Nilfisk sidste år nu er endt som en fiasko. Alene i denne uge fik NKT-aktien tæv, efter at man igen havde været for optimistisk i forhold til egne evner.  

Et regnskab uden udsigten til ordrer fik for alvor investorer op i det røde felt, og den i forvejen tyndslidte tillid til den pressede direktør blev for alvor sat på prøve, da det kom frem, at direktøren i slutningen af 2017 havde solgt aktier for 25 millioner kroner. I en projektvirksomhed som NKT, hvor man er afhængig af få, store ordrer ser det ikke kønt ud, at en topchef sælger så markant ud på et tidspunkt, hvor han muligvis har haft et udmærket indblik i, hvordan selskabets resultater ville udvikle sig den følgende tid. 

Jens Due Olsen har tidligere ikke rystet på hånden i forhold til sin topchef, men spørgsmålet er, hvor mange skuffelser Hedegaard Lyng kan klare. Aktiemarkedets tiltro til ham og virksomheden er minimal, og Jens Due har sit eget renommé på spil. Det har før været en udløsende faktor, når en bestyrelsesformand har trukket i håndbremsen. 

 

  1. Anders Colding Friis (Pandora)

Anders Colding Friis sagde i 2014 farvel til cigarkæmpen STG for at tiltræde som topchef i smykkegiganten Pandora i marts 2015. Dengang kostede en aktie i smykkekoncernen 600 kroner.  

I dag, mere end tre år senere, har Colding Friis ikke skabt nogen værdi for aktionærerne. Tværtimod ligger Pandora-aktien efter en rædselsuge nu 10 procent lavere, end da topchefen tiltrådte. Samtidig tårner udfordringerne sig op for Colding Friis, der flere gange har fået tæv af investorerne for simpelthen at være for overfladisk i sin kommunikation med markedet.  

I denne uge kom det så frem, at Pandoras lovende vækstmotor i Kina er totalt bremset op. Samtidig tyder noget på, at kæden har solgt mere til forhandlerne, end de kan sælge. Desuden turnerer flere af de store globale hedgefonde verden rundt med et budskab om, at Pandora er en modedille, der har toppet.  

Kort sagt er der i Pandora alle ingredienser til drama. Anders Colding Friis står i midten af det, og han har ikke imponeret. Faktisk er han blevet symbolet på Pandoras dårligdomme, og efter en uge med kursfald på over 20 procent skulle topchefen onsdag stå skoleret over for de kritiske investorer, der var indkaldt til møde hos smykkegiganten. De var langtfra imponerede, og da den tidligere cigardirektør samtidig måtte erkende, at man kendte til problemerne allerede i midten af februar, fik det for alvor mange investorer til at se rødt. Pandora har nemlig gennem mange år været en af de helt indekstunge aktier blandt mange af de største investorer herhjemme, så når smykkeselskabets aktie er i frit fald, gør det ondt helt ind i pengepungen hos de store aktionærer herhjemme.  

Det store spørgsmål er nu, hvor længe Pandora-formand Peder Tuborgh kan holde tingenes tilstand ud. Arla-bossen er langtfra nogen erfaren herre, når det handler om børsnoterede selskaber. Faktisk er Pandora hans eneste rigtig store post. Så hvis han ikke vil have en bestyrelseskarriere spoleret, har han simpelthen ikke råd til at lade Colding Friis fortsætte.  

I efteråret lød spådommen fra flere headhuntere, at Anders Colding Friis havde 12-18 måneder til at få Pandora på ret køl og genoprette tilliden fra aktiemarkedets side. Nu tikker uret højt og larmende. 

 

LÆS MERE

Her er Danmarks mest pressede topchefer

Derfor er ambitiøs Mærsk-direktør fortid 

Førende headhuntere vender ny organisation ryggen

Bejlere kæmper for at overtage verdens største headhunter

Her er Danmarks førende headhunter

Nye regler sætter headhuntere på hård prøve