0Hd1RLsktCr788BUkS6k74Z9Nza2XB82.jpg-1140x650

Inside story

Bombe under pressede hoteller

Nye fortolkninger af EU-regler om hjælpepakker er en ny bombe under hotelbranchen. For stor dansk hotelkæde betyder det, at de er afskåret fra et trecifret millionbeløb, de ellers havde regnet med på et kritisk tidspunkt, hvor branchen balancerer på afgrunden. I forvejen er hotellerne en af de sektorer, som bankerne frygter tab på.

Store dele af den hårdpressede hotelbranche, der er bombet tilbage af coronapandemien, sidder for tiden yderst på stolene.

Da pandemien ramte Danmark i foråret 2020, fik mange hoteller – især i hovedstadsområdet – revet tæppet væk under deres forretninger fra den ene dag til den anden.

Uden turister i landet har mange hoteller stået tæt på tomme i over et år, og det har sendt store velrenommerede hoteller som Scandic Hotels og Bella Center Copenhagen ud i tovene, mens landets største hotelkæde, Arp-Hansen, for første gang i årevis taber millioner af kroner.

Samtidig har flere banker penge ude at svømme hos hotellerne og bider nu negle. Det gælder ikke blot landets mindre pengeinstitutter, som er eksponeret mod sektoren, men også en stribe af landets største banker har lånt milliarder ud til hotelbranchen i hovedstadsområdet.

Sagen kort

En ny bekendtgørelse fra EU om betingelserne for at få kompensation for faste omkostninger rammer flere store hotelkæder.

Tidligere kunne hotellerne søge kompensation på cvr-numre, og det havde store kæder som Comwell Hotels og Radisson Hotels gjort. Men nu gælder kun et koncernloft, og det betyder, at en kæde som Comwell Hotels med ét har ramt støtteloftet.

Dermed er de pludselig i samme båd som konkurrenterne Scandic Hotels og Arp-Hansen Hotel Group. Det betyder, at kæderne kigger ind i en blodrød sommer, hvor de er afskåret fra kompensation.

Samtidig er situationen en neglebider for flere storbanker, der har været med til at finansiere milliarder af kroner til udbygningen af hotelbranchen i hovedstaden.

Hotellernes eneste livline har indtil videre været statslige hjælpepakker. Men for få uger siden detonerede en ny bombe under branchen, da det kom frem, at Erhvervsstyrelsen kan have fejlfortolket EU’s regler for hjælpepakker.

Hidtil har loftet for kompensation for faste omkostninger været opgjort på cvr-numre. Det har betydet, at en hotelkæde, hvor hotellerne var drevet under separate cvr-numre, kunne søge om kompensation for faste omkostninger til de enkelte hoteller.

Men en ny bekendtgørelse fra EU-Kommissionen ser ud til at rokke alvorligt ved den fortolkning. EU’s regler siger nemlig, at der fremover kun gælder ét beløbsloft for koncernen og ikke et loft for hvert enkelt selskab i koncernen.

Under den tidligere fortolkning kunne hoteller i visse situationer få 75 millioner kroner per selskab, men med den nye fortolkning kan hotellerne formentlig kun få det beløb for hele koncernen.

Samtidig har flere af de allerstørste kæder for længst ramt støtteloftet, og det har vakt alvorlige bekymringer i hotelbranchen, hvor udsigterne til en sommer med turister synes meget langt væk.

”Det er meget bekymrende og meget frustrerende, at der mangler afklaring på så mange områder. For det er en bombe under hele kompensationssystemet, at man ikke kan regne med det, man er blevet stillet i udsigt. Spørgsmålet er bare omfanget af den,” siger Kristian Nørgaard, politisk chefkonsulent i Horesta.

Storkæde rammer uforvarende støtteloft

Konsekvenserne af den nye fortolkning har fået konsekvenser for Comwell Hotels, der er en af Danmarks største hotelkæder.

Comwell Hotels hører til de kæder, der hidtil har søgt og modtaget støtte på cvr-nummer. På den liste finder man også de danske Radisson-hoteller, Guldsmeden Hotels og Brøchner Hotels.

Men den nye fortolkning af reglerne om hjælpepakkerne betyder, at Comwell-kæden med ét har ramt støtteloftet på 75 millioner kroner.

Tidligere var det ellers Comwells opfattelse, at kædens loft var markant højere, i og med at kæden ansøgte om kompensation for faste omkostninger for hvert af kædens 15 hoteller. Med et loft på 13 millioner kroner per selskab, betød det, at kædens samlede loft var på godt 195 millioner kroner.

Derfor kigger Comwell nu ind i en blodrød sommer, hvor kæden er afskåret fra kompensation.

”Det var noget overraskende for os at rende ind i det her. Vi er blevet rådgivet og har konsulteret Erhvervsstyrelsen om reglerne, og derfor gik vi fra at tro, at vi havde 15 gange 1,8 millioner euro, som var rammen, til at have en 1 gange 10 millioner euro,” siger Peter Schelde, administrerende direktør i Comwell.

”Det vil sige, at hver måned, der går med restriktioner, gør, at vi ikke kan få udbetalt kompensation for faste omkostninger, og derfor må vi indtil videre tage tabet selv,” siger Peter Schelde.

Situationen er alvorlig for Comwell-kæden. I 2020 fik Comwell et underskud på næsten 50 millioner kroner, efter at omsætningen var blevet barberet med 341 millioner kroner. Og havde det ikke været for hjælpepakkerne, havde Comwells underskud været 144,6 millioner kroner større.

Fjerner konkurrenceforvridende element

Krisen er også mærkbar hos Comwells konkurrenter.

To af landets allerstørste hotelkæder, Scandic Hotels og Arp-Hansen Hotel Group, kæmper på samme vis med tomme hoteller. De to storkæder bliver ikke ramt af de nye fortolkninger af hjælpepakkereglerne, fordi begge kun har ansøgt og modtaget kompensation på koncernniveau.

Men i lighed med Comwell har både Scandic Hotels og Arp-Hansen for længst ramt støtteloftet, og dermed er statskassen indtil videre lukket for yderligere kompensation for faste omkostninger til de to storkæder.

Især Scandic Hotels står i en kritisk situation. Den svenskbaserede kæde måtte tidligt i pandemien foretage masseafskedigelser og har fået tilført ny kapital.

Undervejs har kædens danske direktør flere gange beskyldt de nuværende hjælpepakker for faste omkostninger for at være konkurrenceforvridende. Dels fordi det tidligere var muligt at få kompensation på cvr-numre, dels fordi støtteloftet ikke skeler til, om en kæde har 30 eller 3 hoteller.

Med den fortolkning af reglerne er dele af kritikken imødekommet.

”Det bliver i en eller anden grad mere retfærdigt, at et hotel ikke skal sammenlignes med en kæde på 30 hoteller. Men det ændrer ikke ved, at det er en skæv ordning, at en kæde med 30 hoteller skal sammenlignes med en mindre kæde,” siger Søren Faerber, administrerende direktør i Scandic Hotels i Danmark.

Usikkerheden om de nye fortolkninger fra EU har også fået Tivoli, der blandt andre driver Nimb Hotel og har et strategisk samarbejde med Arp-Hansen om Tivoli Hotel, til at suspendere sine forventninger til 2021. Tivolis beslutning hænger alene sammen med usikkerhed om, ”hvordan kompensationen skal opgøres, især i forhold til støtteloftet.”

Frygter udfasning af hjælpepakker

Presset på hotelbranchen bliver ikke mindre af, at Det Økonomiske Råds formandskab – også kendt som vismændene – for nylig anbefalede, at regeringen udfaser hjælpepakkerne hurtigst muligt, og i takt med at nedlukningerne ophæves.

Hos Scandic Hotels frygter man konsekvenserne, hvis støtten til kæden og dens konkurrenter kappes.

”Det er dybt alvorligt for os og hele branchen. Jeg kender ikke nogen, der ikke har stiftet markant gæld under krisen. Hele branchen er tynget, og jeg synes, at det er dybt provokerende, at man kan tale om udfasning af kompensationspakker, når man ikke har udfaset restriktionerne,” siger Søren Faerber.

Langt bedre stillet er Arp-Hansen Group, der i mange år har været en sand guldgrube for ejerne. Kæden har de seneste år haft for vane at levere overskud på godt 250 millioner kroner årligt, og det har polstret egenkapitalen i hotelkæden, som i dag er på 2,5 milliarder kroner.

I 2020 måtte Arp-Hansen dog indkassere det første underskud i årevis i 2020, idet hotelkæden kom ud af året med et resultat på minus 75 millioner kroner efter skat.

Derfor giver vismændenes anbefaling også panderynker i Arp-Hansen.

”Hvis man gør det (udfaser hjælpepakker, red.), må forudsætningen være, at vi er tilbage til normale markedsvilkår. Det er vi på ingen måde. Vi har lukkede grænser og forsamlingsbegrænsninger, som gør, at vi ikke har i nærheden af den normale omsætning,” siger Dorte Krak, administrerende direktør i Arp-Hansen Hotel Group.

”Jeg er selv tilhænger af, at man skal lade falde, hvad ikke selv kan stå. Men det kræver, at man har fået lov til at rejse sig. Uanset hvor dygtigt et hotelmenneske, du er, eller hvor godt du har klaret sig, eller hvor billigt du har bygget, er du ikke herre over, at landegrænser er lukket. Der er ikke noget marked, og det er i høj grad en politisk prioritering,” siger hun.

Usædvanligt underskud i storkæde

Arp-Hansens underskud i 2020 dækker over, at hotelkæden noget usædvanligt valgte at opskrive sin ejendomsportefølje med 308 millioner kroner.

Det hænger ifølge selskabet især sammen med en nyudviklet ejendom, hvor der ifølge hotelkæden og dens eksterne valuar er en ”betydelig” developergevinst, samt på en anden ejendom, som hotelkæden har købt med en såkaldt call option, som er væsentlig under markedspris.

Arp-Hansen skriver selv i ledelsesberetningen i sit årsregnskab, at ”det kan virke paradoksalt i et regnskabsår, hvor selskabet afleverer et negativt resultat”.

Om underskuddet i Arp-Hansen var en enlig svale, tør administrerende direktør Dorte Krak ikke vurdere, selv om årets første fem måneder er startet, som 2020 sluttede: Uden turister, der er i perioder udgør op mod 80 pct. af omsætningen i kæden.

Den situation må Arp-Hansen også klare uden kompensation for faste omkostninger.

”Vi ramte loftet med udgangen af 2020, så vi får ikke noget i 2021, som reglerne er lige nu. Men vores verdenssituation er ikke ændret. Der er stadig masser af begrænsninger, der gør, at vi ikke kan drive vores forretning,” siger Dorte Krak.

”Det er kritisk for os og gravalvorligt, og vi har aldrig prøvet noget lignende, men det er ikke likviditetsdøden, der er vores største fjende. Men vi har brug for at få lov til at drive vores forretning,” tilføjer hun.

Banker har finansieret massiv udbygning

Krisen i hotelbranchen er også en hovedpine i den finansielle sektor, hvor flere storbanker har været med til at finansiere den massive udbygning af den københavnske hotelbranche de senere år.

En tidligere gennemgang af sektoren, som InsideBusiness foretog sidste år, viste, at de tre danske banker Danske Bank, Nordea og Nykredit sammen med de to nordiske storspillere SEB og norske DNB Nord har op mod 5 milliarder kroner bundet i 12 af de største københavnske hoteller, der enten er blevet bygget, solgt eller renoveret inden for de senere år.

Samtidig viser en rapport fra BankResearch, der har overblik over alle bankernes nøgletal, at også en række mindre pengeinstitutter har eksponering mod sektoren.

 

Læs mere

Genopstanden matadors storsats på hoteller fanget i coronakrise

Banker har milliarder i klemme i kriseramte hoteller

Tre banker springer i øjnene med høje udlån til kriseramte sektorer

Hotelsalg forgylder genopstanden ejendomsmatador