Hvem overtager Danske Bank, hvis Borgen mister jobbet?

Stemningen på chefgangen i Danske Bank er alt andet end hyggelig. Med direktør Thomas Borgen, der fortsat er under massivt pres på grund af hvidvasksagen, ulmer risikoen for, at andre profiler i ledergruppen positionerer sig til at indtage posten som topchef.

En hurtig exit for Thomas Borgen er ingenlunde ønskværdig for Danske Bank. Hverken bestyrelse, medarbejdere eller investorer ønsker et farvel til den charmerende nordmand. Alligevel er det et scenario, som bliver stadig mere relevant at tage højde for i bankens øverste magtcirkler med formand Ole Andersen i spidsen.

I disse dage tales der fortsat om de store og dyre undersøgelser af banken, som Danske Bank selv har bestilt hos advokathuset Bruun & Hjejle i samarbejde med flere specialistfirmaer og et internt team med tidligere PET-chef Jens Madsen i spidsen. Medarbejdere og chefer er blevet afhørt af advokater – og selv om det som regel ender i ingenting, når en virksomhed selv betaler for en undersøgelse, så er det et stadig mere reelt scenario, at der bliver gravet ting frem, som kan bevirke, at Thomas Borgen ikke kan fortsætte i sin stilling.

Borgens estiske forbindelse er og bliver problematisk

Lige præcis Thomas Borgen havde en berøringsflade med den estiske del af Danske Bank, der er centrum for den omfattende hvidvaskskandale, som Berlingske dygtigt har gravet frem.  Qua sin periode som chef for de baltiske forretninger frem til udnævnelsen som topchef i 2013 er Thomas Borgen i farezonen.

Banken kan måske hævde, at man på daværende tidspunkt endnu ikke havde opdaget de tvivlsomme kunder og transaktioner, men Thomas Borgen vil stadig være knyttet til sagen, så længe han er i banken og tegner banken udadtil. Og det bliver ikke bedre af, at Danske Banks topledelse i København allerede i 2013 ifølge dækningen i Berlingske fik tilsendt den omtalte whistleblowerrapport, der nævner Putin-familien og FSB.

Borgens afløser som ansvarlig for aktiviteterne i Estland, Lars Mørch, valgte ’frivilligt’ at forlade Danske Bank den 5. april 2018, da bestyrelsesformand Ole Andersen slog fast, at ”banken burde have igangsat grundigere undersøgelser på et tidligere tidspunkt, end det var tilfældet. Sådanne undersøgelser ville have givet os forståelse for problemernes fulde omfang tidligere og medført hurtigere handling.”

Opsigelse var ikke særlig frivillig

Med den melding var der næppe meget frivilligt ved den opsigelse. Og da Finanstilsynet offentliggjorde sit omfattende og stærkt kritiske materiale i sagen den 3. maj, nåede man da også frem til, at der ikke blev fundet tilstrækkeligt grundlag for at rejse sager efter fit and proper-reglerne for den nuværende ledelse og ansatte i banken. Her er der grund til at hæfte sig ved ordet ’nuværende’, for underforstået havde Finanstilsynet måske nok kørt en ydmygende sag mod Lars Mørch, hvis han var blevet i banken. Og tilsynet vælger da også at fastholde muligheden for at fremføre et nyt angreb på Borgen eller andre.

I det hele taget er den stabilitet, der i årevis kendetegnede Danske Banks øverste ledelseslag under Borgen, borte. For med den seneste chefrokade er der igen rykket rundt på organisationen, og Borgen har valgt at trække nye kræfter tættere på.

Helt central er den hidtidige CFO, Jacob Aarup-Andersen, som er blevet flyttet til stillingen som chef for wealth management. Han efterfølger her Tonny Thierry Andersen, der i forbindelse med rokaden valgte at forlade banken. Begge profiler udgør på hver deres måde en hjørnesten i Danske Banks historie og fremtid.

For Tonny Thierry Andersen, der er blevet kaldt Danske Banks evige toer, var udadtil et sikkert kort til at afløse Thomas Borgen midlertidigt eller permanent og med kort varsel. Med små 20 år i banken, højtplacerede positioner i organisationen på cv’et og en betydelig rolle i bankens succesfulde innovative tiltag var han manden, som Ole Andersen kunne trække frem i krisesituationer.

 Es køres i stilling

I stedet tyder det nu på, at bestyrelsesformand Ole Andersen har sat alt på ét bræt. Han satser på, at Thomas Borgen rider stormen af, mens der internt tales om Jacob Aarup-Andersen som en kommende topchef. Han er dog bare 40 år gammel, og det er trods alt en ung alder at blive topchef for Danske Bank i, om end han har en superskarp finanshjerne.

Jacob Aarup-Andersens raketopstigning i banken begyndte med en stilling som chefporteføljemanager i Danske Capital i 2012, derefter som CFO i Danica Pension og videre til rollen som CFO og bankdirektør fra 2014-16. Og der er ingen tvivl om, at kræfter ønsker at køre ham i stilling, hvis Borgen mister jobbet.

Spørgsmålet er så, om han er klar til udfordringen. For stillingen som topchef i Danske Bank kræver erfaring fra mange forskellige roller og en ekstremt stor robusthed og arbejdsevne. Og her kan Aagerup vise sig for uprøvet, hvis der bliver behov for et hurtigt skifte.

Ellers er der da også alternativer. En af dem er Glenn Søderholm, der netop er blevet direktør for Banking Nordic (Norge, Sverige og Finland). Han er den mest erfarne og har arbejdet med nogle af de mest komplekse områder i banken, ligesom han har tværnational erfaring og en høj integritet.

Men ingen af de to nærmer sig Thomas Borgens vindende eksterne profil. Så spørgsmålet er, hvor tungt Ole Andersen vægter erfaring i sin vurdering?

Uanset om Thomas Borgen overlever hvidvasksagen eller ej, er usikkerheden og den ulmende interne positionering ødelæggende for Borgens timing. For han har brug for ro til at eksekvere sin nye strategi om en ny landeorganisation, der betyder, at beslutningerne skal træffes tættere på kunderne. Målet er, at kunderne skal opleve banken som én integreret bank og modtage den relevante service, uanset om de er erhvervs- eller privatkunder.

 

LÆS MERE

Her er Danmarks mest pressede topchefer

Derfor er ambitiøs Mærsk-direktør fortid 

Førende headhuntere vender ny organisation ryggen

Bejlere kæmper for at overtage verdens største headhunter

Her er Danmarks førende headhunter

Nye regler sætter headhuntere på hård prøve