nykredit

Bank/Realkredit

Hvem skal købe bankernes livsvigtige obligationer? Nykredit siger nej tak

Det bliver et stadig mere penibelt spørgsmål for banksektoren, hvem der skal købe især de mindre bankers obligationer, der skal modsvare nye og stigende kapitalkrav. Finanstilsynet er modstander af, at bankerne køber dem af hinanden. Vi afdækker området og taler med en af de potentielle investorer.

Det bliver ikke den rare onkel i Nykredit, der bruger egne penge på at købe obligationer hos de mindre banker, som har brug for at skaffe penge til at modsvare de såkaldte NEP-krav. Oprindelig var et håb hos bankerne, at det ville den store Totalkredit-samarbejdspartner, Nykredit, hjælpe med til.

Men meldingen fra topchef Michael Rasmussen er entydig: Realkreditkæmpen hjælper gerne med udstedelserne, men lokalbankerne skal ikke regne med, at Nykredit selv køber obligationerne.

”Vi er klar til at udstede og rangere NEP-udstedelserne og hjælpe de mindre pengeinstitutter ved at sørge for, at der står investorer til rådighed. Men det er ikke det samme som at sige, at vi selv køber NEP-papirerne. Vi vil meget gerne sikre, at der er et godt NEP-udstedelsesmarked for vores partnere, og det har vi en meget stor og fin kapacitet til,” siger Nykredits topchef, Michael Rasmussen, der dermed afviser, at Nykredit selv vil være investor ud over at hjælpe lidt til for at få handlerne til at glide:

Sagen kort

Især de mindre banker står med et voksende problem. Det skyldes de markant højere kapitalkrav, NEP, som bankerne skal leve op til inden udgangen af 2022. Hvor skal bankerne skaffe pengene fra?

Obligationsudstedelser ser svære ud – og de mindre og dermed udfordrede pengeinstitutter risikerer at skulle betale langt mere i rente, end de havde forventet. Skal de tjene pengene selv? Det mener myndighederne, men er det overhovedet realistisk? Vi ser nærmere på renteniveauer og køberne.

”Det kan godt være, vi vil være lidt med eller handle i dem, men det er ikke med henblik på, at vi skal købe NEP-papirer. Vi udsteder dem, vi hjælper, vi koordinerer, og vi sælger, og jeg kan ikke afvise, at der så kan lande noget i vores handelsbeholdning. Det kan være for at få det hele til glide, men det er ikke med henblik på, at vi skal være investorer i NEP-udstedelser,” siger Michael Rasmussen.

Dermed står de mindre banker med en tiltagende hovedpine. For hvem skal købe de obligationer, som er nødvendige, for at de kan leve op til fremtidens hastigt voksende NEP-kapitalkrav. Og kan de overhovedet udstedes til en rente, der gør, at man kan drive et mindre pengeinstitut?

Allerede nu ser det ud til, at bankerne kommer til at få forskellig behandling hos investorerne, så de mindre banker med svagest kapitalstruktur og indtjening skal betale mest.

InsideBusiness har spurgt flere bankfolk og investorer om indikationer på renten. De mest solide banker ligger på 1-2 procent over tremånedersrenten, mens de svageste ser ind i at skulle betale 4-5 procent i rente, og det kan blive rigtig tungt, for det er rigtig mange penge, der skal hentes i NEP-kapital.

Om NEP-krav

NEP-kapitalen skal sikre videreførelse af kritiske funktioner ved afvikling eller restrukturering af et nødstedt pengeinstitut uden involvering af statslige midler og et generelt hensyn om finansiel stabilitet.

NEP-tillægget er udtryk for, hvor stor en ekstra polstring – målt i forhold til de risikovægtede poster – et pengeinstitut skal have på sin passivside for at kunne afvikles i forhold til den afviklingsplan, som myndighederne udarbejder.

Et andet spørgsmål er, hvem der skal købe kapitalinstrumenterne. Bankerne må ifølge Finanstilsynet ikke sælge dem til almindelige detailkunder. Og skal bankerne købe af hinanden, så skal de modsat reservere kapital svarende til risikovægten med høj risiko, det vil sige 150 procent. Og det er ikke velset af Finanstilsynet.

Kan obligationerne sælges?

En af de mere skeptiske i forhold til problemstillingen er den garvede aktieanalytiker og bankekspert Per Grønborg fra SEB.

”Det er et forbandet godt spørgsmål, hvem der vil købe de her obligationer; kapitalkravet er meget voldsomt for især dem, der ikke er i stand til at hente fremmed kapital til at opfylde NEP-kravet.”

Som eksempel nævner Per Grønborg Skjern Bank, der netop er kommet med årsregnskab. De har et NEP-krav på 24 procent, men en solvensprocent på 17,4 procent Det vil sige, at de står og mangler 6,6 procentpoint – og de skal også have en buffer.

”Hvis banker af denne type ikke kan hente NEP-kapital i form af lån, ja, så bliver de jo i stedet nødt til at fylde op med egenkapital. Det vil sige, at frem til udgangen af 2022 – om blot 4 år – skal kapitalbasen i Skjern Bank øges med 38 procent Hvis det alene er egenkapitalandelen, der skal øges, skal den vokse med 45 procent. Det vil sige 11 procent om året. Så mange penge bliver utvivlsomt en udfordring for Skjern Bank at tjene, specielt hvis kredittabene skulle begynde at stige. Hvis de øger udlånet samtidig, bliver regnestykket endnu mere udfordrende.”

Per Grønborg peger på, at der har været udstedelser fra en række noget større banker – Sydbank betalte 1,5 procent oven i 3 måneders renten, Jyske Bank har udstedt til 1,1 procent over, mens Danske Bank i skyggen af de mange hvidvasksager var oppe på en rente på 2,3 procent. Det store spørgsmål er, hvad renten ender på i de mindre banker, for eksempel har Salling Bank for nylig udstedt med en rente på 2,9 procent

”Det er i hvert fald ikke med til at gøre det lettere at være lille bank, hvis man ikke er ekstremt solvent med 25 procent i egenkapitalprocent. Og selv med det niveau kan det vise sig, at man ikke længere er oversolvent. De myndigheder, som skruer kraftigt op på kapitalkravet, burde måske overveje, hvad de skyhøje kapitalkrav kommer til at koste den virksomhed, som skal bruge en kassekredit på måske 1 million kroner for at øge forretningen og derved skabe nye arbejdspladser.”

Per Grønborg forventer, at hele banksektoren kan blive nødt til at hæve priserne markant.

”Det bliver ikke billigere at være bankkunde i fremtiden – specielt ikke, hvis de mindre banker ikke kan rejse NEP-kapital til tålelige priser.”

Bankdirektør ser nok et øget kapitalkrav

En af de mere velkapitaliserede banker er Arbejdernes Landsbank. Her har direktør Gert Jonassen før hjulpet de mindre banker ved at stille ansvarlig kapital til rådighed. Men det kan blive svært at få til at give mening, mener han:

”Det kommer selvfølgelig an på den kapitalvægtning, som disse obligationer kommer til at have. Men jeg tror ikke, at NEP-obligationer bliver relevante for os at investere i, men jeg vil tro, at der nok skal være nogle pensionskasser, der vil købe dem, hvis prisen er rigtig.”

Gert Jonassen forventer en rente i det nuværende marked på 1,5-2 procent for Arbejdernes Landsbanks NEP-obligationsudstedelser. Han peger på, at der også er opstået en stramning med afsæt i Finanstilsynets fortolkning, hvilket de i disse dage sætter fokus på.

Det handler om muligheden for at opsige obligationen før tid via såkaldte calloptioner. Her stiller Finanstilsynet det som krav, at obligationerne ikke har for korte løbetider. Samtidig er der et krav om, at kapitalinstrumenterne ikke kan regnes med et år før calloptionen aktiveres. I praksis svarer det nærmest til et forøget NEP-kapitalkrav, mener Gert Jonassen:

”Vi havde regnet med at udstede obligationer i årlige portioner med en 3-årig løbetid. Nu ser det ud til, at vi er nødt til at udstede dels med længere varighed, for eksempel 5-årige obligationer, og dels at indregne, når NEP-kravene er fuldt indfaset. Da vi typisk arbejder med udstedelser etableret over en årrække, så vil 20 procent af udstedelserne ikke kunne regnes med, idet de ikke tæller med det sidste år. I praksis kan det også ses som et øget kapitalkrav,” siger Gert Jonassen, som også vurderer, at udviklingen med blandt andet NEP-kravene kan være med til at øge fusionslysten i sektoren.

Hos Sparekassen Sjælland-Fyn, der kom med regnskab torsdag, planlægger direktør Lars Petersson også at gennemføre en obligationsudstedelse i år, hvis markedet er til det.

”Vi har ikke set et marked endnu, og det bliver spændende at se, om der kommer et marked. Om obligationerne kan sælges, kommer vel an på kompleksiteten og på størrelsen af banken. Og det betyder også noget, om der er større investorer, som er venner af huset.”

Hvad angår renteniveauet, er det svært at spå om, men Lars Petersson forventer, at priserne vil være lavere end tier 2-kapital.

”Det bliver en prisfastsættelse, der kommer til at variere noget. Nu ser vi på, om markedet starter op her i 2019. Mit gæt er, at køberne er professionelle investorer og pensionskasser, som har et enormt behov for at placere midler til en interessant rente. Spørgsmålet er, hvor grådige investorerne vil være.”

Sparekassen Sjælland gennemførte både en kapitaludvidelse og obligationsudstedelser sidste år, så Lars Petersson er fortrøstningsfuld om opfyldelsen af nye kapitalkrav.

Finanstilsynet: I skal ikke købe hinandens obligationer

I Finanstilsynet er vicedirektør Kristian Vie Madsen af den klare opfattelse, at det er en rigtig dårlig idé, hvis man i banksektoren forsøger at købe hinandens obligationer for på den måde at hjælpe hinanden og opnå højere afkast end ved at placere pengene i Nationalbanken.

”De historiske erfaringer viser, at det typisk er sådan, at flere banker kommer i problemer på én gang. Og havde NEP-instrumentet været indført dengang under finanskrisen, så var der kommet tab på de her krisebanker. Vi skal selvsagt forsøge at undgå, at det sker igen. Men hvis det sker, så nytter det ikke noget, at tabene ruller over i andre banker, der også er presset af konjunkturerne og som får yderligere problemer. Så disse instrumenter skal ikke købes af banker, men af investorer, der kan tåle at bære tabene i en kritisk situation.”

Kristian Vie Madsen peger på, at pensionskasser kan være et bud på en investortype, der matcher obligationerne. For de har ikke nødvendigvis samme korrelation, så de lider, når bankerne lider.

Vie Madsen vurderer, at det har vist sig nemmere at finde investorer til obligationerne end forudsat, hvilket eksempelvis Per Grønborg fra SEB advarer om kan blive svært. Vie Madsen mener tværtimod, at markedet er større, end Finanstilsynet og sektoren lagde til grund i beregningerne forud for, da NEP-kravet blev sat. Han erkender dog, at visse mindre banker kan få problemer med obligationsudstedelserne ved andre markedsforhold, og derfor gælder det om at tænke sig om.

”Alle de store SIFI-institutter har udstedt, så ja, der er et marked, og lige nu tyder det også på, at der et vist marked for mindre institutter. Men vi mangler at få afklaret, hvor dybt det marked er. Så man skal lade være med at lægge for meget vægt på obligationsudstedelser, for det er ikke sikkert, at det er muligt i dårlige tider. Derfor opfordrer vi bankerne til at tænke sig godt om.”

 Tjen pengene selv, inden økonomien vender

I stedet mener Kristian Vie Madsen, at bankerne bør tjene pengene selv.

”Lige nu har vi jo ganske gode tider – og også en pæn indtjening mange steder. Så de oprindelige forudsætninger, at bankerne selv kan tjene de her penge, bør kunne opfyldes.”

Kristian Vie Madsen ser dog også tegn på en vending for bankerne lige nu i form af en normalisering, hvor bankernes nedskrivninger igen vokser: ”Vi ser de første spæde tegn på en sværere tid, idet ejerlejlighedspriserne i visse dele af landet er begyndt at falde, ligesom vi har set antallet af projektsalg dykke. Vi har også set, at risikomarginerne på obligationsmarkedet er begyndt at stige, ligesom vi før jul havde et dyk på aktiemarkedet. Det ser ud til, at vi står over for et tipping point.”

I bankernes brancheorganisation, Finans Danmark, er Jakob Legård Jakobsen, økonomisk direktør i Finans Danmark, som sådan positiv over for udstedelsesmulighederne her og nu. Dog er han bekymret for, om tilsynet går for langt ved at stille krav til anbefalinger til NEP-udstedelser, som også Gert Jonassen fra Arbejdernes Landsbank kalder et nyt kapitalkrav:

”Finanstilsynet anbefaler, at institutterne ikke udsteder NEP-instrumenter med en calloption kortere end 5 år. Det finder vi problematisk. For det første kan det vise sig vanskeligt for mindre institutter at finde et marked for deres NEP-udstedelser, hvis løbetiderne bliver for lange. For det andet vil et forbud mod calloptioner på korte NEP-udstedelser betyde, at de mindre institutter skal overfunde sig betragteligt på grund af reglen, at NEP-udstedelserne ikke tæller med det sidste år før udløb. Det vil i praksis betyde, at NEP-kravet for mindre institutter får karakter af et egenkapitalkrav. Vi mener, at det er ganske indgribende i forhold til institutternes mulighed for at opfylde NEP-kravet,” siger Jakob Legård Jakobsen.

 AP Pension overvejer opkøb

To oplagte bud på mulige investorer til nye obligationsformer er AP Pension og PFA, der begge arbejder tæt sammen med bankerne i henholdsvis Nærpension og Letpension. Hos AP Pension vil investeringsdirektør Ralf Magnussen ikke afvise, at man vil se på de nye obligationstyper i bankerne.

”Vi vil kigge på de obligationer, men det afhænger af vilkår og renteniveau. Jeg vil bestemt ikke udelukke det som investeringsområde.”

AP Pension har det dog bedst med at være aktionær og ikke køber af kapitalinstrumenter:

”Som udgangspunkt har vi primært været aktionærer, og det har vi det bedst med, men vi vil også se på gældsinstrumenter, hvis kapitalbelastningen er rimelig,” siger Ralf Magnussen.

PFA har ikke set på kapitalinstrumenterne endnu – og derfor ønsker man ikke at kommentere på det.

 

LÆS MERE

Bankernes rigmandsforretning skal til den ultimative test

Uafhængige spillere løber med bankernes velhaverkunder

Her yngler pengene, når markeder bløder. Se fondenes vindere og tabere

Kapitalforvalter jagter velhavere inden børsnotering

Nu står slagsmålet om attraktive milliard-mandater

Kvinder bliver rigere end mænd. Nye tider for bank og investering

Nykredit slår Danske Bank på private banking. Overraskende nyt fokus i slag om velhaverne

Sparinvest underbyder Danske Banks investeringsprodukt

Danske fonde får milliardsmæk

Mød spilleren, der elsker at drille Danske Banks June

 

Nykredits topchef, Michael Rasmussen, er ikke interesseret i at være investor i bankernes NEP-kapital. Gert Jonassen fra Arbejdernes Landsbank vil heller ikke. Så hvem skal så købe bankernes store udstedelser af NEP-obligationer?

Foto: Peter Nyholm