Falck, Sonion, EDB Gruppen, Kompan og mange flere. Svenske Nordic Capital har gennem årene sat deres tydelige aftryk på dansk erhvervsliv.
Især i en periode lige op til finanskrisen var Nordic Capital i førersædet herhjemme, mens ærkerivalen EQT anført af nuværende Danske Bank-formand Ole Andersen havde store problemer med porteføljen.
I dag er billedet vendt. Mens EQT laver den ene handel efter den anden og høster stor anerkendelse i branchen, er Nordic Capital helt usynlig.
Bedst illustreret ved, at ingen af de 30 adspurgte aktører i InsideBusiness’ store rundspørge peger på Nordic Capital, når det handler om, hvem der har markeret sig bedst de sidste 12 måneder herhjemme.
Og det er da også længe siden, at man har set noget fra den nordiske storfond. Seneste opkøb var det århusianske containerselskab Unifeeder i foråret 2013. Seneste større frasalg var selvsamme selskab, hvor man knap et år efter opkøbet solgte aktier for omkring 400 millioner kroner til Danica Pension.
Kort sagt: Fonden har stort set været usynlig i over to år. Spørgsmålet er hvorfor? Nordic Capital selv vil naturligvis hævde, at man har trukket sig fra mange større processer, simpelthen fordi priserne er blevet for høje, og at man derfor ikke vil risikere at skuffe investorerne med et lunkent afkast. Det kan naturligvis forklare en del af fondens anonymitet, men som oftest er der flere elementer, som spiller ind. For det er ikke, fordi Nordic Capital ikke har prøvet. Det er således en offentlig hemmelighed, at fonden var meget langt fremme i forsøget på at sikre sig Færch Plast. Her måtte man i sidste ende se sig slået af rivalen EQT, hvilket bestemt ikke er noget, man er tilfreds med hos en succesvant fond som Nordic Capital.
Som tidligere beskrevet i InsideBusiness valgte fonden tidligere i år at gøre Michael Haaning til en del af ledelsen af fondens forretninger i Danmark. Nu skal Haaning, der har været i Nordic Capital i 14 år, sammen med den tidligere chef i Danmark Lars Terney forsøge at få fonden ud af dødvandet.
Hvordan det skal ske, er indtil videre uvist. Nordic Capital har indtil videre holdt kortene tæt ind til kroppen. Opkøb er dog ikke fondens eneste hovedpine. For med til historien om Nordic Capitals danske forretninger de senere år hører også, at det langtfra er alle fondens virksomheder i porteføljen, der klarer sig, som de burde. Især containerrederiet Unifeeder har været ramt af de lave fragtrater, og overskuddet dykkede markant i seneste regnskab. Vindmølleunderleverandøren Bladt Industries har efter noget af en rutsjebanetur de senere år nu fået styr på forretningen. Og Sportmaster klarer sig også bedre, men der er stadig lang vej hjem.
Set i det lys giver det god mening, at Lars Terney nu skal til at arbejde på tværs af fondens investeringer både herhjemme og i andre lande med henblik på at forbedre sundhedstilstanden i porteføljen. Spørgsmålet er, om det er nok til, at Nordic Capital igen kan komme til at spille en markant rolle herhjemme. Konkurrenten EQT strutter af selvtillid, norske FSN vokser for hver ny fond, og flere amerikanske giganter som Advent og Goldman Sachs kæmper også med om de større virksomheder. En løsning for Nordic Capital kunne være at lancere en ny fond med fokus på lidt mindre virksomheder, som flere andre af de nordiske kolleger tidligere har forsøgt. Det har ikke altid været en udpræget succes, men især på det danske marked, hvor der netop nu er en lind strøm af virksomheder med en markedsværdi på omkring en milliard kroner, der skifter ejere, kunne det være Nordic Capitals billet til igen at placere sig på det rød-hvide landkort.
De næste 12 måneder bliver afgørende for fondens danske forretning, for Nordic Capital holder næppe til et år eller to mere på lavblus.