Svigter pensionsselskaber, banker og det danske skattesystem iværksætterne? Eller er vi en samling træge borgere, som ikke evner at starte tilstrækkeligt med nye virksomheder?
Det er let at forfalde til mismod om iværksætternes muligheder for at skabe milliardsucceser i Danmark, afhængigt af dem man lytter til.
Men man kan også vælge det stik modsatte synspunkt: At Danmark faktisk er en lille solstrålehistorie i forhold til det øvrige Europa, når det gælder evnen til at starte nye virksomheder og lade dem udvikle sig til globale succeshistorier.
Begge synspunkter lever i bedste velgående, det var åbenlyst ved dette års VL-døgn på en solskinsfyldt dag på det gamle herresæde Borreby Gods ved Skælskør.
I en stor mørk og fredet lade fortalte nationalbankdirektør Lars Rohde en væsentlig pointe. Han har årelang erfaring med rollen som storinvestor fra tiden som topchef for ATP. Hans observation er, at innovationen på det europæiske kontinent halter betydeligt i forhold til den innovationskraft, vi ser i både USA og i Kina. Ifølge nationalbankdirektøren er en del af problemet, at finansieringen først og fremmest kommer fra banker – og det har en række uheldige konsekvenser for iværksættermiljøet.
”USA’s investeringsklima er bedre end i Europa. Det skyldes, at den europæiske økonomi er bankdrevet. Men bankkreditter er ikke ideelle for investeringer. Det er bedre med en bred adgang til forskellige finansieringsformer,” forklarer Lars Rohde, som for eksempel henviser til, at 80 procent af investeringerne kommer fra bankerne i Europa, mens kun 20 procent kommer fra private penge. Det er det stik modsatte af USA.
En uheldig konsekvens heraf er, at mange nystartede virksomheder er for tyndt kapitaliserede i Europa.
Hvornår kommer pensionsmilliarderne på arbejde?
Et andet problem er ifølge den garvede iværksætter og investor og medstifter Eric Lagier fra Byfounders, at den kolossale danske pensionsformue på ca. 4.000 milliarder kroner er meget vanskelig at få adgang til for nystartede virksomheder.
Byfounders har til deres nye venturefond, der går efter at rejse 750 millioner kroner, jagtet de danske pensionsformuer hos etablerede spillere som ATP, Danica og PFA – men uden held indtil videre, selv om det er gået godt med at rejse penge fra etablerede iværksættere og diverse velhavende familiekontorer:
”Det er vigtigt for Byfounders, at vi også sikrer et stærkt fundament med store institutionelle investorer, for mindre investorer har det med at trække sig i krise. Og så er det i sådanne perioder vigtigt med store institutionelle investorer i ryggen.”
Eric Lagier er dog ikke så kritisk over for det danske iværksættermiljø. Han henviser til, at 5 af 25 europæiske nylige såkaldte unicornvirksomheder, nystartede privatejede virksomheder med en markedsværdi på mere end 1 milliard dollar, faktisk har dansk oprindelse. Det gælder virksomhederne spilgiganten Unity, Just Eat, Sitecore, Zendesk og Tradeshift – og det er endda uden at nævne nys børsnoterede Netcompany.
Derfor har udlandet også fået øjnene op for det danske iværksættermiljø, mener han, og det får dem ofte til at investere og trække virksomheder ud af Danmark til USA.
Alligevel er hans lidt kække observation, at der stadig er for meget fårehyrdementalitet over dansk erhvervsliv, hvor man fokuserer på næste kvartalsregnskab snarere end at gøre som forretningsmændene i Silicon Valley, der som ulve tænker på at æde fårene ved at udvikle nye forretningsmodeller, der udfordrer og knækker de andre.
Gamle giganter dominerer dansk økonomi
Bekymringen deles til dels af vicedekan ved CBS Martin Jes Iversen, der har analyseret udviklingen i dansk erhvervsliv over en årrække. Hans analyser peger på, at de 10 største danske virksomheders omsætning fylder stadig mere i forhold til Danmarks bnp: I dag 45 procent mod 20 procent tilbage i 1990’erne.
Fælles for de 10 virksomheder – A.P. Møller – Mærsk, Novo, ISS, Arla, Ørsted, Carlsberg, Vestas, DSV, Danish Crown og Dansk Supermarked – er, at de alle er ret gamle virksomheder. Den nyeste stammer fra 1976 og er således baseret på en forretningsmodel, som er ganske langt fra nutidens it-giganter som Facebook, Google og Amazon, der er tilpasset en moderne virkelighed.
”Det er en bekymring i forhold til Europa, at de største lokomotiver også er de gamle virksomheder, mens de største virksomheder i USA primært er stiftet efter 1970’erne. Det er amerikanerne og kineserne, der sidder på it-infrastrukturen – og det er næppe på salg af svinekød, at de kommende års store vækst kommer fra,” konstaterer Martin Jes Iversen.
Han mener, at det, der skal drive fremtidens vækst og innovation, bliver relationen mellem de store og stærke virksomheder og så nye virksomheder.
Et andet afgørende tema i debatten var også den danske aktiekultur, som fortsat halter i forhold til Sverige, når det gælder de mindre børsnoterede virksomheder, ligesom de danske skatteregler tilgodeser gevinst ved køb af bolig frem for investering i naboens eller sønnens iværksættervirksomhed, som i stedet brandbeskattes.
Læs også
Kapitalfonde henter lunkne afkast på kapitalfonde
Vindmøller, sol og hø trumfer kapitalfonde
Her er pensionsbranchens vækstkometer – og dem, der er gået i stå
Sådan handler pensionskasserne på aktietumult
Her er pensionskasserne med det bedste og dårligste afkast
InsideBusiness tog med årets VL-døgn på det naturskønne gods Borreby Gods ved Skælskør, der i grunden passede meget godt til det lidt dystre tema, Europas rolle i fremtidens globale konkurrence under overskriften ’Europas fremtid – mod alle odds!’
Foto: Peter Nyholm
