;
hubbetryg

Redaktørens analyse

Indbygget konflikt truer Trygs fremtid

Situationen hos Trygs majoritetsaktionær, Tryghedsgruppen, er uholdbar. For Trygs ejere er også selskabets kunder, som brandbeskattes af selskabets bonusudbetalinger, samtidig med at Tryg drives som aggressivt børsnoteret selskab. Noget må ske, for det er en dårlig forretning for kunderne

Landets største forsikringsselskab, Tryg, gemmer på en meget alvorlig konflikt, der potentielt kan udfordre selskabets fremtid som børsnoteret aktør. Det skyldes, at Tryg under topchef Morten Hübbe bliver drevet drønende effektivt – eller måske snarere aggressivt. Som tidligere beskrevet i InsideBusiness, har Tryg nemlig haft en aggressiv prispraksis med årlige prisstigninger, som er højere end de indeks, som hovedparten af konkurrenterne benytter sig af.

Tilbage står, at Tryg med 65 procent af aktierne hos Tryghedsgruppen alt andet lige er en slags gensidigt selskab, der agerer som sultent børsnoteret selskab, hvor indtjeningen er det vigtigste succesparameter. Man har forsøgt at sende pengene tilbage til kunderne ved at udbetale bonus til medlemmerne på ca. 8 procent af overskuddet, men udbyttebetalingen på godt 1 milliard kroner indkomstbeskattes hos Trygs kunder, efter at fonden sågar har betalt udbytteskat af pengene fra selskabet.

Det er og bliver en uholdbar situation, der i praksis gør det umuligt for Tryg at agere som et gensidigt forsikringsselskab, hvor kutyme er, at man enten lægger sin combined ratio på ca. 100 eller finder en måde at sende pengene skattefrit retur til kunderne, så de bliver i forsikringsselskabet og altså ikke går via en fondskonstruktion som Tryghedsgruppen.

I Tryg ligger combined ratio for tiden på ca. 85, hvilket må siges at være et stærkt indtjeningsgrundlag, ikke mindst i lyset af selskabets høje præmievækst.

Men det indebærer altså også, at Trygs kunder alt andet lige betaler ca. 15 procent for meget for deres forsikringer, men får kun ca. 4 procent retur efter skat.

Tryghedsgruppen er nødt til at handle

Det eneste håb, fonden har at klynge sig til, er, at domstolene beslutter at stadfæste Landsskatterettens kendelse om, at Tryghedsgruppens medlemmer beskattes lavere som kapitalindkomst. Selv mener Tryghedsgruppen, at Skattestyrelsen er forpligtet til at følge Landsskatterettens kendelse og allerede nu skal sørge for, at medlemmerne beskattes mere lempeligt og med tilbagevirkende kraft fra 2016 til 2019.

InsideBusiness har spurgt Skattestyrelsen om det tema, og herfra lyder meldingen, at man ikke kan udtale sig om konkrete skatteydere, men man kan dog oplyse:

”Generelt er det således, at indtil der foreligger en endelig afgørelse, for eksempel ved domstolene, vil beskatningen af den enkelte skatteyder ske i henhold til eksempelvis et bindende svar fra Skatterådet. Det formelle retskrav på genoptagelse indtræder først på det tidspunkt, hvor hidtidig praksis er endeligt underkendt.”

Det betyder, at Tryghedsgruppens analyse ikke får et ben til jorden. Først hvis ”en skatteyder i en endelig afgørelse får medhold i sin sag, vil Skattestyrelsen være forpligtet til enten af egen drift eller ved et styresignal at genoptage sager for andre med lignende forhold, hvor en genoptagelse vil være til gunst. Det afhænger af den enkelte skatteyders skatteforhold, hvorvidt en genoptagelse vil være til gunst,” som Skattestyrelsen oplyser til InsideBusiness.

I den konkrete sag er der ingen tvivl om, at det vil være en betydelig belastning for skattesystemet at tage skatteoplysningerne hos de hundredtusindvis af Tryg-kunder op til genovervejelse, ligesom det vil betyde, at en milliardstor check skal sendes tilbage til Trygs kunder.

Generelt er det de færreste sager mod staten, der får et sådant udfald. Så det er overvejende sandsynligt, at Tryghedsgruppen taber sagen, hvilket også er forventningen rundtomkring i baglandet.

En gordisk knude

Det sætter Tryghedsgruppen i lidt af en kattepine. For det første må man spørge sig selv, hvordan man oprindelig fik lavet en så tåbelig skattemæssig konstruktion for kunderne? Og for det andet må man prøve at løse problemet på anden vis.

Det mest oplagte er nok at forsøge en model a la den i GF Forsikring, hvor man lader pengene blive i forsikringsselskabet, hvorved ’overskuddet’ på kunden udløser en lavere præmie. Men man også forsøge at kopiere Nykredits ejere i Forenet Kredit, som har mulighed for at give et årligt tilskud til Totalkredit, som Totalkredit igen giver videre til kunderne i form af Kundekroner, som ikke indkomstbeskattes.

Uanset hvad, bliver det rigtig svært. Det skyldes, at Tryghedsgruppen og Tryg er to forskellige juridiske konstruktioner – og det er svært at forestille sig en model, som er helt uden en beskatning, som Trygs kunder i sidste ende taber på. Og selv med et medhold ved domstolene er businesscasen skattemæssigt for dårlig for Trygs kunder i forhold til en ægte gensidig konstruktion.

Samtidig er der hensynet til de øvrige aktionærer; de vil ikke umiddelbart finde sig i, at deres overskud bliver i selskabet for at blive udbetalt til kunderne.

Men skal Tryghedsgruppen leve op til ansvaret om at varetage kundernes interesser, er det eneste rigtige at tvinge Tryg til at sænke præmierne og lægge combined ratio på ca. 100. Eller alternativt at købe de udestående ca. 35 procent af aktierne i Tryg og omdanne selskabet til at være et gensidigt selskab, som på rette vis kan agere som det, det er: et kundeejet selskab.

Debatten må før eller siden rejses i Tryghedsgruppen. Og det kan allerede være på tirsdag til næste repræsentantskabsmøde.

 

LÆS OGSÅ

Store kundeforskydninger i forsikringsbranchen

Codan mangler stadig oprydning i svær portefølje

Tryg og kunderne har et gevaldigt problem

Dramatisk udvikling i Trygs møgsag: Investorer sender aktien i dørken

Nu rejser Trygs bagland sig mod selskabets udskældte prisstigninger

Forsikring: Finanstilsynet skyder forsvar for omstridt prispraksis ned

Forsikringsbranchen kæmper for vækst med vidt forskellige strategier

Sådan står forsikringsbranchen rustet. Se de bedste og de dårligst drevne selskaber

GF-direktør: Rejseforsikringer bliver dyrt for os, men vi sparer på bil og indbo

 

Billedtekst: Trygs topchef, Morten Hübbe, er i den grad en succes set med aktiemarkedets øjne, for selskabet brillerer med lave omkostninger, høj vækst og en stærk combined ratio på ca. 85 procent, som betyder, at der tjenes 15 procent for hver præmiekrone. Det er dog kun ca. 4 procent efter skat, der finder tilbage til Trygs kunder. Så set med gensidige briller er det en rigtig dårlig deal for kunderne.

Foto: Tryg