Vi har en energikrise, som har taget politikerne med bukserne nede. Ingen af dem har været i stand til forudsige, hvor slemt det er – eller hvor slemt det bliver. Den mest nærliggende sammenligning er at gå tilbage til vinteren 1973-74, hvor vi fik bilfri søndage, og der blev indført hastighedsbegrænsninger i trafikken for at spare på benzinen.
Nu er politikerne bagud. Igen. Og der bliver reageret for langsomt. Det bliver næppe nogensinde opklaret, hvem der stod bag angrebet på Nord Stream 1 og Nord Stream 2, men det udstiller, at Danmark og den øvrige verden ikke har været forberedt på, at den nuværende usikkerhed er trådt ind i en ny fase. Den globale usikkerhed er rykket ind i vores ellers fredsommelige baghave.
Vi ved ikke, hvor Putin slår til næste gang, men det kan komme til at gøre ondt for alvor denne gang.
Der er derfor brug for at bringe sig på forkant af udviklingen. Energikrisen udstiller vores manglende forberedelse. Det er ikke kun politikerne, der skal være forberedt. Det gælder også virksomhederne. De bliver inddraget for sent af politikerne, og de kommer til at kæmpe med den manglende forberedelse. Aktuelt er det sket med indefrysningen af energiregningerne.
Kapløb med tiden
“Folketinget har lavet en aftale om indefrysning af energiregninger, så el- og naturgaskunder kan få udskudt en del af deres energiregning.
Ordningen træder i kraft den 1. november 2022 og lige nu går vi i gang med at gøre vores it-systemer klar til opgaven.
Vi kender ikke detaljerne i ordningen endnu, og vi kan derfor ikke svare på spørgsmål. Lige så snart vi ved mere, vil du kunne læse om det på andelenergi.dk”
Sådan stod der i den app, som jeg bruger fra Andel, når jeg skal holde øje med det helt rigtige tidspunkt at vaske tøj eller bruge min ovn på.
Der er en måned til, at danskerne kan få varmehjælp fra staten via deres energiselskab. Det bliver et kapløb med tiden, om det lykkes.
På pressemødet fredag den 23. september stod finansminister Nicolai Wammen (S) sammen med en stribe politiske ledere, som var enige om at give danskerne en håndsrækning i den kommende vinter.
Men der er langt fra smilende politikere til hverdagen i kundecenteret, hvor kunderne ringer ind og har brug for svar på deres spørgsmål. Dem er der mange af. Og der er ikke noget at svare. Endnu.
Kludetæppe (1)
Risikoen for, at det ikke lykkes at blive færdig til den 1. november, er stor.
Energiselskaberne er meget forskellige. Nogle er små. Andre er store. It-infrastrukturen er forskellig. Det er kort sagt et kludetæppe af forskellige selskaber.
Derfor er der mange ting, der kan gå galt undervejs. Derfor er det et sats, at finansministeren nærmest udstedte en garanti for, at det ville ske til tiden.
I aftalen er der afsat 100 millioner kroner til administration årligt, og Netcompany, Deloitte, Devoteam og andre it -rådgivere vil slikke sig om munden med udsigten til mere forretning. Ovenikøbet i en tid, hvor regeringen har sat som mål, at der skal bruges færre penge på konsulenter.
Selv om erhvervsminister Simon Kollerup (S) siger, at der har været dialog med energiselskaberne, og at der er nedsat et implementeringsforum, som skal være stedet, hvor man kan få klaret udfordringerne i starten, så kan der være langt fra stengulvet i Finansministeriet til dagligdagen i energiselskaberne.
Mangel på it-medarbejdere
De får brug for at skrue op for bemandingen i kundecentrene og i it-afdelingerne. Allerede nu er der så stort et pres på kundeservicen, at blandt andre Norlys lukkede for telefonerne, fordi antallet af kundehenvendelser voksede fra 1.500 til 8.500 opkald om dagen.
Når ordningen træder i kraft den 1. november, må der forventes ventetid og nedbrud på samme måde, som når tusindvis af danskerne får adgang til skat.dk, når selvangivelsen bliver frigjort.
En stor udfordring bliver at finde medarbejdere til it-justeringer og vejledning af kunderne. Selv om arbejdsmarkedet er på vej ned i gear, er der stadig udfordringer med at finde medarbejdere – især inden for it. Det bliver nødvendigt at trække på konsulenter og andre rådgivere. Derfor har regeringen sammenlagt budgetteret med 730 millioner kroner til administration i 2022-28.
Kludetæppe (2)
It er ikke bare it. Ofte kan det bestå af årtiers byggen ovenpå med en cocktail af standardsystemer og egenudviklede systemer. Og noget af det kan gå mange år tilbage i tiden, og det er svært at holde det kørende. Når der så kommer et krav om en ny funktionalitet – in casu en indefrysningsordning – kan det være med til at få ældre systemer til at bryde sammen.
Energiselskaberne er vant til at håndterer regninger. Det har de mange års ekspertise i, og det er it-systemerne indrettet efter. De er ikke indrettet efter, at man skal kunne indefryse en del af beløbet, som ligger over det prisloft, som er fastlagt efter priserne sidste år.
Umiddelbart er det noget, som lyder enkelt, men det er ikke nemt at trække data ud af it-systemerne. Og så skal det hele testes også i forhold til EU, lovgivning mv. Vi kan risikere, at det først er på plads, når det er forår. Men det er nu, man har brug for hjælpen. Det havde været nemmere at vælge en reduktion af momsen eller andre afgifter. Det vil kunne gøres i morgen.
Bankerne i bad standing
Det havde været meget nemmere at overlade det til bankerne. De har it-systemerne til at gøre det hurtigt. Og det kunne være klaret meget enkelt ved at tilbyde en statslig lånegaranti for det indefrosne beløb. Men bankerne er i bad standing på Christiansborg, og selv om det ville være nemmere for danskerne, og man kunne spare 100 millioner kroner om året i administration, så valgte politikerne alligevel en dyr og kompliceret løsning.
Hertil kommer udsigten til, at det ikke er alle danskere – private såvel som virksomheder – der har betalingsevnen, når de indefrosne beløb skal tilbagebetales. Der venter derfor endnu en regning, når indefrysningen er slut.
Hvis det ikke lykkes at blive færdig til tiden, er det energiselskaberne, der sidder tilbage med sorteper, og det skaber flere utilfredse danskere, der har en presset økonomi.
Læs mere
International gigant satser stort på motorforsikring i Danmark
Forsikringsselskab lukker og slukker, Topdanmark tager over. Opdateret
Forsikringsbranchen vil ødelægge hælermarkedet med register
Euro Accident slås med it-problemer for at nå forretningsplan
Tandlæger udkæmper betændt forsikringsstrid
