Der har været gang i oprydningen i de danske investeringsforeninger, der i løbet af de seneste tre år helt har droppet såkaldte skabspassive investeringsfonde. Antallet af semiaktivt forvaltede fonde er også faldet, når man måler på to centrale nøgletal. Det viser en analyse af 164 investeringsfonde, som InsideBusiness har foretaget.
Ifølge Anders Klinkby, administrerende direktør i brancheforeningen Investeringsfondsbranchen (IFB), har foreningerne arbejdet målrettet med problemstillingen, siden Finanstilsynet i foråret 2014 varslede, at det ville holde øje med, om forbrugerne nu også fik den aktive forvaltning, de var blevet lovet.
”Jeg mener, at vi har taget nogle væsentlige skridt på brancheniveau. Tilsynet har kvitteret for den udvikling. Man kan se, at der på nogle områder også er sket noget med fondsudbuddet, så på den måde mener jeg egentlig, at det har været et godt forløb,” siger Anders Klinkby.
Hos Finanstilsynet har kontorchef Annette Bjaaland Andersen, der står i spidsen for kontoret for kollektive investeringer, også bemærket, at investeringsforeningerne har flyttet sig på området.
”Det, vi kan se med det blotte øje, er, at antallet (af fonde med lave nøgletal, red.) er blevet mindre. Hvad det skyldes, er svært at sige. Der er nogle begrundelser for, hvorfor tallet ikke kan blive endnu bedre, og det er det, vi er ved at kigge på,” fortæller hun.
Ikke flere skabspassive fonde
Finanstilsynet målte for knap tre år siden 188 aktivt forvaltede investeringsfonde på de to nøgletal active share og tracking error.
Active share giver en indikation på, hvor meget selve investeringerne afviger fra det indeks, fonden har som benchmark, mens tracking error indikerer afvigelsen mellem foreningens og benchmarkets afkast (se boks).
InsideBusiness’ analyse viser, at der i dag ikke er nogen decideret skabspassive fonde blandt dem, der opgiver de to nøgletal til IFB. I 2013 var der 3 procent, som lå så tæt op ad benchmark, at de ifølge Finanstilsynet kunne siges at være tæt på passiv forvaltning.
Antallet af afdelinger, hvor active share indikerer semiaktiv forvaltning, er faldet fra 35 procent til 32 procent, og den gennemsnitlige tracking error for samme gruppe er steget til 3,47 procent fra 3 procent over de tre år.
Fakta om Active share
Active share er et nøgletal, som viser, i hvor høj grad sammensætningen af en investeringsportefølje er forskellig fra det indeks, porteføljen læner sig op ad.
Er nøgletallet over 60 procent, er det en indikation på, at porteføljen er aktivt forvaltet. Er det mellem 20 og 60 procent, peger det på, at porteføljen er semiaktivt forvaltet, mens den er passivt forvaltet, hvis active share er under 20 procent. Efter rådslagning med branchen har Finanstilsynet dog sat grænsen for aktiv forvaltning ved 50 procent.
Tracking error viser afstanden mellem de månedlige afkast i en portefølje og afkastene for dens benchmark. Er tracking error over 4, viser det typisk, at porteføljen er aktivt forvaltet. Er den mellem 1 og 4, er det en indikation på, at porteføljen er semiaktivt forvaltet, og er den under 1, er det tegn på en passivt forvaltet portefølje. Finanstilsynets nuværende grænse mellem aktiv og semiaktiv forvaltning er dog på 3.
De to nøgletal er udtænkt af K.J. Martijn Cremers & Antti Patajisto, og de skal ses i sammenhæng med hinanden.
Lukker smalle afdelinger
En af de investeringsforeninger, som var i vælten, da Finanstilsynet første gang offentliggjorde sin rapport, var Jyske Invest. Foreningen fik kritik for at have flere afdelinger, som i princippet var skabspassive eller semiaktive, selv om de blev solgt som aktivt forvaltede.
Direktør i Jyske Invest Bjarne Staael fortæller, at nøgletallene gennemsnitligt er steget, og at der også er færre afdelinger, som falder under de grænser, som tilsynet har lagt til grund for sine undersøgelser.
”Det er primært forårsaget af, at vi har likvideret og fusioneret en række af vores landeafdelinger og afdelinger med meget smalle eller koncentrerede benchmark, og det er i de afdelinger, du per definition har sværest ved at få en høj active share,” fortæller han.
Bjarne Staael understreger dog, at afdelingerne ikke er blevet lukket, fordi de har haft en lav active share og en lav tracking error.
”Vi har lukket eller fusioneret en række afdelinger, hvor der per definition har været en lav active share, og det har vi gjort på grund af manglende efterspørgsel på afdelingerne,” siger han.
Indberetning til bestyrelsen
Nordea Invest var blandt de første investeringsforeninger, som begyndte at fokusere på de to nøgletal. I årsrapporterne for 2013 offentliggjorde foreningen nøgletallene, fordi ledelsen oplevede et stigende fokus på, at de aktivt forvaltede fonde også rent faktisk var aktivt forvaltede.
”Vi har en fast månedlig opfølgning på tracking error og active share samt en masse andre nøgletal på alle vores afdelinger. Bestyrelsen får en kvartårlig rapport på det. Men det er meget vigtigt for mig at sige, at det ikke betyder, at vi ligger og optimerer rundt omkring de nøgletal,” siger administrerende direktør i Nordea Invest Eric Pedersen.
Han afviser, at Nordea Invest har haft problemer med skabspassive afdelinger, men oplyser, at det har været vigtigt at fokusere på området, uden at det dog skal være den eneste målestok for afdelingerne.
”Det er noget, vi holder øje med, ligesom vi holder øje med mange andre ting. Vores primære fokus er performance,” fortæller han.
Tidslinje
2009: K.J. Martijn Cremers & Antti Patajisto skriver arbejdspapiret ‘How Active Is Your Fund Manager? A New Measure That Predicts Performance’.
2013: Finanstilsynet beder investeringsforeninger om at indberette nøgletal for active share og tracking error.
2014: Finanstilsynet offentliggør sin rapport og erklærer, at det fremover vil holde øje med, om foreningerne reelt leverer aktiv forvaltning i de aktivt forvaltede fonde.
2015: Investeringsfondsbranchens medlemmer bliver enige om en række branchestandarder og begynder at offentliggøre active share og tracking error for flere fonde.
2016: Finanstilsynet offentliggør endnu en rapport, hvor der stadig er fonde, der skal forklare nærmere, hvorfor deres active share og tracking error er så lave.
Fokus på andre ting
I efteråret 2015 indførte brancheforeningen en branchestandard for aktiv forvaltning, hvor foreningerne blandt andet i årsrapporten skal forklare, hvad årsagen er, hvis de aktivt forvaltede afdelingers nøgletal ikke når et tilstrækkelig højt niveau.
Finanstilsynets seneste undersøgelse viste, at der stadig var flere afdelinger, som ikke levede op til standarderne, hvilket InsideBusiness’ analyse også viser. Det fik Finanstilsynet til at undersøge, hvad foreningerne har skrevet i deres årsrapporter.
”Vi har jo nærstuderet, hvad de har skrevet, og det, som de alle sammen fremhæver, er, at vi har de her små markeder, hvor det så gør det vanskeligt at være aktiv i traditionel forstand,” siger Annette Bjaaland Andersen og uddyber:
”Man må sige, at når de alle sammen skriver det samme, så gør det et vist indtryk.”
Finanstilsynet er i dag i dialog med flere af foreningerne om nærmere forklaringer på, hvorfor fondene ikke lever op til benchmarket for nøgletallene, men når de sager er afsluttet, forventer tilsynet ikke længere at have så stor fokus på det, som det har haft de seneste år.
”Nu har vi brugt tre år på det her, og så tror jeg, at der er skrevet og sagt alt om det her, som kan skrives og siges, så nu skal der fokus på andre ting,” siger Annette Bjaaland Andersen.