Både virksomheder, kapitalfonde og banker er nødt til at tage kommunikationen med deres investorer alvorligt. Sådan lyder meldingen fra flere hjemlige investorer, der gennem de senere år har opkøbt virksomhedsobligationer.
Mens låneformen tilbyder et fleksibelt og eftertragtet alternativ til de klassiske banker, følger der også forpligtelser med. Absolut vigtigst er det, at kapitalfondene og deres respektive virksomheder sørger for at holde deres investorer ordentligt informeret om udviklingen, men langtfra alle er lige gode til det.
Derfor er der behov for at få strammet op flere steder, hvis investorerne skal have tillid til det brandvarme obligationsmarked, forklarer flere investorer til InsideBusiness.
En af dem er kapitalforvalteren Investering & Tryghed, der senest konsekvensen af, at den lukkede kapitalfond Solix ifølge Investering & Tryghed ikke var god nok til at holde investorerne orienteret om udviklingen i deres kriseramte selskab Cembrit, der kom ud af 2018 med et dundrende underskud.
Cembrit og Solix med tidligere Altor-partner Denis Viet-Jacobsen i spidsen har konsekvent forsøgt at opretholde en meget diskret tilværelse, hvor hverken fonden eller dens selskaber ønsker at kommunikere med omverdenen. Men den går altså ikke mener Investering & Tryghed.
”En obligation er ikke bare et kviklån, hvor udsteder kan få fleksibel finansiering. Både udsteder og bankerne bagved er nødt til at gøre deres hjemmearbejde ordentligt og leve op til nogle helt basale krav om, at man eksempelvis afholder conference calls i kølvandet på et regnskab, hvor vi som investorer har mulighed for at spørge ind til tingene. Hvis et selskab ikke formår at gøre det, ønsker vi ikke at investere i det,” siger obligationschef i Investering & Tryghed Kristian Brinch Hansen, der peger på, at også bankerne, der hjælper med at strukturere de populære obligationer, bør tage den rolle mere alvorligt.
I Cembrits tilfælde var det norske Pareto, der stod bag obligationen, men også Carnegie og DNB Nord har været særdeles aktive på det marked de sidste 18 måneder.
Sagen kort
Alene sidste år blev der solgt non-rated bonds for 15 mia. kr. herhjemme.
Det var en voldsom stigning i forhold til året før, og udviklingen er blandt andet drevet af kapitalfondsejede selskaber som Norican, Tresu, PWT, Cembrit og Nissens, der alle solgte obligationer sidste år.
Flere investorer efterlyser nu bedre kommunikation fra de fonde og virksomhedsejer, der sælger obligationer.
Den jyske kapitalforvalter Investering & Tryghed har netop solgt sin investering i Cembrit, da man var utilfreds med, at selskabet og ejerne ikke levede op til forventningen om kommunikation med investorerne.
En broget investorgruppe
Et af de helt store problemer med en virksomhedsobligation er, at man modsat børsnoterede aktier som omverden har yderst vanskeligt ved at få et overblik over, hvem der egentlig investerer i dem. Herhjemme er det dog blandt andet uafhængige forvaltere og pensionskasser, der køber stort ind af de mere risikable obligationer, de såkaldte non-rated bonds.
Finansieringsformen er især blevet populær blandt både danske og udenlandske kapitalfonde, der i forbindelse med opkøb ofte vælger at sælge obligationer efterfølgende. Her er efterspørgslen i skrivende stund historisk høje primært takket være de lave renter, og flere af landets mindre og mellemstore banker bruger nu også obligationer som en del af deres samlede investeringsprogram.
Det gælder eksempelvis Sparekassen Kronjylland, hvor man har valgt at placere en mindre del af egenkapitalen i et par udvalgte virksomhedsobligationer.
”Vi anser non-rated bonds som en interessant investeringsmulighed, men vi er meget opmærksomme på, hvem udsteder er, og hvorvidt de er åbne for at indgå en dialog. Man er nødt til at være parat til at stille op, men desværre oplever vi, at der er meget stor forskel på, hvordan de enkelte virksomheder og ejere vælger at gribe det an,” forklarer områdedirektør Mads Lynne og peger på, at en del af ansvaret også ligger hos de banker, der sætter deres stempel på obligationerne.
”Bankerne er nødt til at forklare udsteder, at det er en del af gamet at mødes med investorer, lave regnskabspræsentationer og generelt være imødekommende. Hvis man ikke gør det, udelukker det for os muligheden for at investere mere sammen med den pågældende udsteder,” forklarer han.
Agerer som et børsnoteret selskab
Især for mange kapitalfonde kan en obligation ses som en generalprøve på en børsnotering, og derfor er flere fonde, herunder danske Axcel og Polaris, meget bevidste om, at man løbende holder sig på god fod med investorerne blandt andet ved at lade dem få et indblik i forretningen, så ofte det er muligt.
Det samme er tilfældet hos elhandelsgiganten Energi Danmark, der har en klar ambition om at udvide sin forretning til ikke kun at omfatte Skandinavien men også resten af Nordeuropa. I jagten på det mål solgte man sidste år obligationer for 750 millioner kroner, og direktør Jørgen Holm Westergaard understreger, at man opfatter en obligation på lige fod med en børsnotering, når det handler om at kommunikere med ejerne.
”Vi forsøger at agere, som om vi var børsnoterede. Når vi aflægger regnskab, laver vi investorpræsentationer og tager på roadshow på helt klassisk vis, som man kender fra det børsnoterede marked. For os er det vigtigt at have en åben linje i forhold til vores investorer,” siger Jørgen Holm Westergaard.
Lidt af en jungle
Hele området for non-rated bonds har indtil nu været lidt af en jungle. Indtil sidste år var der kun ganske få udstedelser årligt, men i 2017 eksploderede markedet med talrige selskaber, der nu havde fået øjnene op for den alternative låneform. Ud over kapitalfonde har en række privatejede virksomheder ligeledes solgt obligationer for at optimere deres balance.
Historisk set har obligationerne dog ikke haft det bedste ry efter uheldige sager med virksomheder som auktionshuset Lauritz.com samt ikke mindst skandalefirmaet Hesalight, hvor en række tunge obligationsejere brændte fingrene ganske eftertrykkeligt.
Så sent som i efteråret var den eksempelvis gal i olieselskabet Welltec, hvor man måtte genforhandle med sine mange misfornøjede obligationsejere efter flere år med massive tab, der gav selskabet problemer med at overholde sine lånebetingelser.
Og senest har det underskudsramte designklenodie Georg Jensen med kapitalfonden Investcorp i ryggen solgt obligationer for godt 300 millioner kroner i en handel, flere aktører betegner som en advarsel om, at markedet simpelthen er blevet for overophedet.
InsideBusiness har ved gentagne lejligheder forsøgt at få en kommentar fra både Cembrit og Solix, men de har en politik om ikke at udtale sig.
LÆS MERE
Kapitalfond og storbank tørrer gæld af på investorer
Sådan er afkastet i de danske kapitalfonde
Sådan vil Nordic Capital investere ny milliardfond
Investorer advarer mod giftige obligationer
Kapitalfonds problembarn koster banker dyrt
