Stærke kapitalkræfter har inden for de seneste år købt massivt op i danske investeringsfonde og kapitalforvaltere, der længe nød godt af ekstremt lave renter og en massiv efterspørgsel på investeringer i alt fra vindmøller, ejendomme og skovbrug.
På opkøbssiden finder man flere danske pensionskasser, kapitalfonde og internationale banker, der på hver sin måde har øjnet en mulighed for at få andel i de lukrative forretningsmodeller, som fondene og forvalterne sidder på.
Mange af opkøbene skete dog, inden især renterne steg. Det bider nu flere af investorerne i halen.
En af dem er den danske pensionskasse Pensam.
Pensam købte sig i 2018 ind i pensionskassen PKA’s investeringsarm, PKA AIP, i forbindelse med at forvalteren åbnede dørene for eksterne investorer.
Handlen betød, at Pensam blev medejer PKA AIP, samtidig med at pensionskassen investerede i AIP’s første infrastrukturfond, der blev stiftet samme år.
Men af det seneste regnskab fra fonden, der også har PKA som investor, fremgår det tydeligt, at tiderne har ændret sig, siden Pensam købte sig ind.
Efter flere år med fine overskud måtte fonden notere sig et tab på over 1 milliard kroner i 2022 efter en større nedskrivning på 1,5 milliarder kroner. Også den efterfølgende fond fra 2020 er ramt. Her lyder tabet i fonden, der ud over Pensam også har AkademikerPension som medejer, på 566 millioner kroner.
Hos Pensam afviser man dog, at milliardnedskrivningerne giver nervøse trækninger. Nedskrivningerne er, skriver Pensam, en naturlig konsekvens af den makroøkonomiske udvikling med stigende renter.
”Det højere renteniveau påvirker på den korte bane værdiansættelser på længere rentefølsomme aktiver, såsom infrastruktur, negativt, men vi er betrygget i investeringernes langsigtede indtjeningspotentiale,” skriver Pensam.
Den samme vurdering lyder fra PKA, der i 2012 var med til at stifte AIP.
”Det bekymrer os ikke, da nedskrivningerne alene skyldes det stærkt stigende rentemiljø i 2022, hvilket betyder, at den her type aktiver i lighed med andre rentefølsomme aktiver rent regnskabsteknisk skal nedskrives,” skriver PKA i en kommentar til InsideBusiness.
Frygter ikke køb på toppen
Pensam mener ikke, at medlemmerne behøver at frygte, at opkøbet i AIP er sket på toppen af markedet.
”Pensams investeringer i AIP sker med henblik på at opnå stabile afkast over en længere investeringshorisont. Investeringsprogrammet via AIP er bevidst konstrueret således, at der ikke søges en ’market-timing’, men derimod en løbende investeringsaktivitet gennem konjunkturcyklen,” skriver Pensam, der understreger, at man er tilfreds med investeringen og udviklingen i forvalteren.
Hos PKA fremhæver man, at pensionskassen sammen med PFA netop har frasolgt sine andele af den britiske havmøllepark Walney Extension.
De to pensionsselskaber har tilsammen ejet 50 procent af parken, men har nu solgt 12,5 procent af andelene i selskabet til Octopus Energy Generation. Salgsprisen er ikke offentliggjort, men andelene er ifølge de to pensionskasserne solgt med milliardfortjeneste oven i det løbende afkast af parkens drift.
Set i det lys tager PKA de seneste milliardnedskrivninger i PKA AIP med ophøjet ro.
”Det (nedskrivningerne, red.) ændrer ikke på, at infrastruktur er en meget attraktiv og efterspurgt aktivklasse, som for en langsigtet investor som PKA bidrager med både stabilitet og gode afkast til vores medlemmers opsparinger, hvilket også understreges af, at vi så sent som i dag har frasolgt en andel af en af vores helt store havvindmølleparker med et meget tilfredsstillende afkast til følge,” skriver PKA.
Ejendomsforvaltere holder stand
Et andet område, der har tiltrukket interesse fra stærke kapitalkræfter de senere år, er ejendomsadministrationsbranchen.
I mange år var branchen en af dem, som blandt andre kapitalfonde gik i en bue udenom, men branchen har vist sig at være et yderst attraktivt område for både fonde og industrielle købere.
I 2021 blev således både Fokus Asset Management og Capital Investment solgt til henholdsvis franske Blackfin Capital Partners, der overtog 70 procent af Fokus Asset Management, mens norske Storebrand overtog Capital Investment for over en halv milliard kroner.
Begge handler skete på baggrund af værdisætninger, som man normalt kun finder i noget mere sexede sektorer som it eller farma. Stifterne af Fokus Asset Management fik således en pris på over 15 gange driftsindtjeningen for deres aktier, og i Capital Investment var tallet endnu højere.
Siden Blackfin og Storebrand købte sig ind, har ejendomsmarkedet ændret sig drastisk på grund af stigende renter, som med ét har skabt et særdeles nervøst ejendomsmarked, hvor mange frygter en større korrektion efter næsten 15 års uafbrudt optur.
Indtil videre viser de to forvaltere sig dog at være relativt modstandsdygtige.
Hos Fokus Nordic faldt resultatet i 2022, men forvalteren kunne stadig præstere et overskud på over 30 millioner kroner, hvorimod moderselskabet dog måtte indkassere et underskud efter en nedskrivning på 52 millioner kroner på goodwill.
”Vi har en forretningsmodel til forskel fra andre, hvor vi er mere en forvalter, der lever af løbende honorarer frem for transaktioner og bonusser, som andre har levet godt af. Det har vi ikke meget af, og i disse tider er vi glade for det,” siger Tonny Nielsen, administrerende direktør i Fokus Nordic.
Han mener, at netop asset management-modellerne beviser deres værd i disse år.
”Asset management har altid vist sig at være et vigtigere emne, når markedet er, som det er nu. I gode år tjener du penge uden at gøre noget. Nu er markedet mere kompleks, og det kræver asset management, og det kan flere kunder godt se en interesse i,” siger han.
Jysk-familien købte forvalter på toppen
Andre steder har investeringen dog langtfra udviklet sig som håbet.
Et af de mest lysende eksempler er landets største bankuafhængige kapitalforvalter, Formuepleje.
Efter et historisk 2020, hvor Formuepleje tjente næsten en halv milliard kroner, købte Lars Larsen Group (LLG) sig ind som hovedinvestor med en ejerandel på 41 procent i en handel, der værdisatte Formuepleje til 2,7 milliarder kroner.
Men timingen kunne næsten ikke have været dårligere for Jysk-familiens investeringsselskab.
Stigende renter og faldende aktiemarkedet har skåret flere hundrede millioner kroner af overskuddet, som i 2022 dykkede til 94 millioner kroner. Og 2023 tegner indtil videre endnu værre, idet forventningerne ifølge Formueplejes eget regnskab lyder på blot 50-100 millioner kroner.
Da familien bag Jysk købte sig ind i den store forvalter, hvor de havde været kunder i årevis, havde man i alt godt 130 milliarder kroner under forvaltning. Dengang fastlagde man en ambitiøs strategi om at øge AUM til hele 240 milliarder kroner i 2026, blandt andet takket være en større nordisk satsning.
I dag er dette tal barberet ned til 87 milliarder kroner.
Sideløbende med de svigtende resultater har landets største uafhængige formueforvalter skudt gang i et regulært blodbad på direktionsgangene. Ud over topchef Niels B. Thuesen, der forlod koncernen i efteråret, har den nye topchef, Peter Kjærgaard, der blev hentet hos Nykredit, haft gang i en større udrensning blandt koncernens mest fremtrædende profiler.
Læs mere
Pensionskasse nedskriver milliard på problembarn
Kunder har trukket milliarder ud af uafhængige forvaltere
Milliarder er forduftet fra store kapitalforvaltere
Har Formueplejes stifter gamblet med gevinsten?
Milliardærfamilie vil sælge skandaleramt byggegrund. Jyske Bank har 400 millioner på højkant
Formuepleje ramt af modvind på prestigeprojekt
Forbrugerombudsmanden pudses på danske forvaltere, der pynter sig med “lånte fjer”
Nådesløst afkastår: Se investeringsfondene med de bedste og dårligste afkast i 2022
Problemerne fortsætter for solcellekomet
Kapitalfonds guldæg tromler videre med vækstplan trods tilsynskritik
Forvaltere brænder fingrene på lån til virksomheder
