Den grønne agenda har vundet indpas overalt, og pensionsselskaber og investorer kæmper en ubarmhjertig kamp om, hvem der kan pynte sig med de mest bæredygtige fjer.
En stribe aktører har gennem de senere år spundet guld på den grønne agenda, men blandt vindmøllebranchens største spillere og deres hårdtprøvede underleverandører mangler man fortsat at se varige tegn på et stabilt, længerevarende opsving.
Mens Mærsk-pengetanken A.P. Møller-Holding som en af de få har valgt at kaste milliarder efter sektorens mange hjemlige aktører, er stort set alle andre pengestærke spillere med kapitalfondene i spidsen for længst flygtet ud ad bagdøren i kølvandet på en årrække med svigtende resultater, hvor drømmen om den store, finansielle optur gang på gang er blevet skudt adskillige år ud i fremtiden.
Den stigende skepsis mod sektoren rammer nu også det danske vindflagskib Vestas, der efter et horribelt 2022 med et underskud på over 11 milliarder kroner i sidste uge præsenterede endnu et massiv tab på godt 850 millioner kroner i årets andet kvartal.
Det dundrende underskud kombineret med en massiv gæld og en række udfordringer i horisonten har sendt Vestas i skammekrogen hos en række større danske investorer.
Samtidig er topchef Henrik Andersens konfrontatoriske stil nu begyndt at blive et problem ikke kun internt i vindmøllegiganten.
”Det handler ikke længere om, hvorvidt man skal være undervægtet i aktien, men hvor meget,” som en fremtrædende danske investor udtrykker det over for InsideBusiness.
De store underskud både i år og sidste år har da også sat deres tydelige præg på Vestas’ finansielle situation. Virksomheden er på ganske kort tid gået fra at være stort set gældfri til at have en rentebærende gæld på over 20 milliarder kroner.
Naturligvis er beløbet ikke alarmerede, set i forhold til at vindmøllekæmpen har en markedsværdi på knap 170 milliarder kroner, men når man ikke tjener nogen penge, så er en så stor gæld pludselig et tema, der med jævne mellemrum dukker op blandt bekymrede investorer, der frygter en kapitaludvidelse i horisonten.
At markedet så småt er ved at miste tålmodigheden, kan blandt andet aflæses i pensionsgigantens ATP’s beholdning af Vestas-aktier: Pensionskassen solgte i løbet af andet halvår 2022 næsten halvdelen af sin position i aktien. En post, der dengang havde en værdi på omkring 700 millioner kroner.
Truslen fra Kina
At det pludselig er kørt så skævt for Vestas, er langtfra udelukkende selskabets skyld. Især de massive prisstigninger, flaskehalse og mangel på komponenter sidste år var ren gift for selskabet, der samtidig oplever stigende konkurrence og et voldsomt prispres fra kunderne.
Problemet er blot, at mange investorer efterhånden er dødtrætte af fortællingen om, at vindindustriens store gennembrud venter lige om hjørnet.
Den historie har været fortalt et utal af gange de sidste 10-15 år, og udsigten til, at Vestas står på tærsklen til et massivt gennembrud på det vigtige amerikanske marked, har mange svært ved at se for sig.
Hertil kommer, at især konkurrencen fra kinesiske spillere på sigt truer Vestas og selskabets evne til at spinde guld på de vigtige vækstmarkeder i Asien, hvor mange andre aktører er søgt hen i jagten på et højere afkast, end investorerne får på de mere modne markeder i eksempelvis Nordsøen.
Netop det kinesiske spøgelse blev for alvor lukket ud af skabet tidligere på året, hvor storbanken Nordea på en telekonference med en række investorer havde hul igennem til en kroatisk udvikler, der kunne fortælle, at han havde vendt Vestas og de øvrige europæiske konkurrenter ryggen til fordel for de langt billigere kinesiske møller, hvor man tilmed får en meget længere garanti, end det danske selskab vil stå model til.
Ilter topchef
Om truslen fra Kina er overdrevet, er indtil videre for tidligt at sige, og Vestas og Henrik Andersen selv vil i hvert fald hævde, at fremtidens vækst skal hentes fra markeder som USA, hvor møller fra kinesiske producenter med al sandsynlighed slet ikke vil få lov til at konkurrere.
Flere investorer har dog ikke helhjertet købt den historie, for især de senere år har en stribe udviklere, heriblandt danske CIP, søgt mod Asien og Sydamerika i jagten på vækst, og netop på de markeder har man slet ikke samme skepsis over for de langt billigere kinesiske producenter.
Hele miseren omkring de kinesiske møller, som Nordea var med til at puste til, illustrerer samtidig et andet og helt centralt problem for Vestas.
Nemlig at topchef Henrik Andersens kontante ledelsesstil ikke kun er et problem internt, men også eksternt, idet direktøren har for vane at gøre sig uvenner med mange af dem, der ikke ser tingene på samme måde som ham.
Som tidligere beskrevet i InsideBusiness har det givet anledning til en række opsigelser og negativ feedback fra de nærmeste ledere omkring Vestas-direktøren. Men også blandt analytikere og investorer opfatter mange efterhånden den tidligere Hempel-topchefs kontante stil som en hæmsko for dialogen mellem selskabet og aktiemarkedet.
Pilen peger i den grad på Vestas’ bestyrelse, der ser ud til at have udført en noget mangelfuld due diligence, da man ansatte Henrik Andersen.
Spørgsmålet er, hvor længe de retskafne danske pensionskasser vil være med.
Læs mere
Milliardfonds danske rødder under pres
Endnu en tung profil forlader succesrig milliardfond
Ombejlet erhvervsmand solgte stort ud før brat nedtur
Kursfald og mugne investorer i Ørsted: Mads Nipper langt fra ønskestart
Vestas-bestyrelse har svigtet med valg af topchef